Prædiken i Rø Kirke fastelavns søndag 2020
Posted By admin on 28. februar 2020
Tredje lidelsesforudsigelse og den blinde ved Jeriko: Han gik med åbne øjne
Prædiken i Rø Kirke fastelavns søndag 2020
Nikolaj Hartung Kjærby
Der er ingen grund til at sige det samme tre gange lige efter hinanden. En trefoldig gentagelse gør hverken udsagnet mere eller mindre sandt, og selvom man ændrer lidt på formuleringen, så nytter det ikke noget at gentage noget man allerede har sagt to gange.
Ja, de kvikkeste af jer bemærkede sikkert selvironien, for jeg gjorde jo selv lige præcis det som jeg sagde at man ikke skal gøre! Og i øvrigt mener jeg slet ikke det jeg sagde, for der er bestemt situationer hvor det giver rigtig god mening at sige det samme tre gange for at slå en pointe fast. Det benytter Lukas sig blandt andet af i den tekst vi lige har hørt, idet han skriver: ”Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.”
Det som disciplene ikke fattede, som var skjulte ord for dem, og som de ikke forstod, var at Jesus ville blive hånet, mishandlet og slået ihjel, men at han ville opstå på den tredje dag. Ganske vist havde han sagt det til dem flere gange før, og han havde også sagt at hvis man vil være hans discipel, skal man være klar til at bære sit kors og følge i hans spor. Men det var alligevel som om disciplenes forventninger gik i en helt anden retning. De havde jo hørt Jesus sige at Guds rige var ved at bryde frem, og at intet ville kunne forhindre Gud i at gennemføre sine gode planer. Og når de hørte ordene ”Guds rige”, så havde de nok det samme håb som de fleste andre jøder i deres samtid, nemlig at Gud ville genoprette kongedømmet i Israel. Cirka 1000 år tidligere havde den mægtige kong David siddet på tronen i Jerusalem, og Gud havde lovet David at der til evig tid ville komme til at sidde en af hans efterkommere på tronen. Det havde der imidlertid ikke gjort de seneste 600 år, men disciplene vidste at Jesus var en efterkommer af kong David, og han havde oven i købet betroet dem at han faktisk var Messias. Og Messias, som er et hebraisk ord med betydningen ”salvet”, var netop en titel som jøderne brugte om den konge de ventede på, som skulle genoprette Davids rige. Så hvor meget var der at misforstå? Det kunne vel ikke gå anderledes end at Jesus ville ride ind i Jerusalem i triumf, smide den romerske besættelsesmagt ud af landet, sætte sig på Davids trone og gøre Israel til en stormagt. Så hvorfor nu al den snak om at han ville blive slået ihjel? Var han selv holdt op med at tro på det han havde gået og sagt, eller hvad? Der var ikke noget at sige til at disciplene var forvirrede.
En der til gengæld ikke var forvirret, var den blinde tigger i vejkanten. Ligesom disciplene vidste han tilsyneladende at Jesus var en efterkommer af David – hvor han så end vidste det fra, men rygter har det jo undertiden med at løbe hurtigt. Men det interessante er at den blinde mand havde helt andre forventninger til ”Davids søn” end disciplene havde: Ikke noget med troner og romere og stormagter og al den slags; nej, han havde kun én ting på dagsordenen: ”Herre, at jeg må kunne se.”
”De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille,” læser vi. Det lyder temmelig ufølsomt, og det var det da også, men i grunden er det vel ikke så meget anderledes end den måde ting foregår på i vore dage. Overalt hvor de kendte færdes, er der mennesker der rækker ud efter dem for at få en autograf eller en selfie, og de fleste stjerner inden for musik, sport og politik tager sig da også tid til at hilse på deres fans. Men de kendte har jo ikke flere timer i døgnet end vi andre har, og derfor er de undertiden nødt til at sige nej. Selv paven blev for nylig så stresset over at så mange gerne ville hilse på ham, at han i et øjebliks ubesindighed gav en kvinde et rap over fingrene. Mange store stjerner går med mørke briller i det offentlige rum for ikke at blive genkendt, og i forbindelse med koncerter, foredrag, fodboldkampe og lignende kan de endda være nødt til at alliere sig med bodyguards som kan holde de mest ivrige fans på afstand så stjernen kan komme til at synge eller spille eller tale, eller hvad han eller hun nu er kendt for at gøre. Og der var åbenbart nogle af Jesu disciple der havde påtaget sig rollen som bodyguards for Jesus, både da der blev båret nogle små børn hen til ham, og altså da en blind tigger råbte efter ham for at få hjælp.
Men igen handlede Jesus anderledes end disciplene forventede: Denne blinde tigger – en ud af adskillige tusinde sølle eksistenser som de fleste konger ikke ville spilde ret meget tid på at holde sig gode venner med – ham tog Jesus sig tid til! Hvorfor gjorde han det?
Det gjorde han fordi det netop var det Gud havde udvalgt ham til at gøre! Et par år før sit møde med den blinde mand havde Jesus holdt en ultrakort prædiken i synagogen i Nazaret, som var den by han var vokset op i. Beretningen om Jesu besøg i Nazaret var prædiketekst 1. søndag i advent, men selv de af jer der var i kirke den dag, husker næppe alle detaljerne her små 3 måneder senere, så jeg repeterer lige. Den ultrakorte prædiken som Jesus holdt, lød ganske enkelt: ”I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.” Og det skriftord som han mente var gået i opfyldelse, det var nogle vers fra profeten Esajas, som han lige havde læst op, og de lyder sådan her: ”Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.”
”… fordi han har salvet mig”. Det hebraiske ord for ”salvet” er som sagt ”messias”, så allerede den dag sagde Jesus altså at han var Messias – men han sagde også hvad det var han var salvet til, og det var ikke at lede et oprør mod romerne! Det var de svage han var kaldet til at tage sig af, og deriblandt altså de blinde. Og det vidste den blinde tigger ved Jeriko åbenbart, selvom han næppe havde været til stede den dag i Nazaret. Men måske havde han bare hørt godt efter de gange hvor han havde hørt Esajas’ Bog blive læst op. I hvert fald havde han en langt bedre forståelse af hvad det var for et rige Messias skulle oprette, end Messias’ egne disciple havde. Så kan man jo spørge hvem der i virkeligheden var mest blind.
Men der er stadig noget der ikke helt stemmer, for hvordan skulle man kunne udråbe frigivelse for fanger uden at kæmpe imod dem der holder dem fanget? Hvordan skulle man bære sig ad med at sætte undertrykte i frihed uden at gøre oprør mod undertrykkerne? Og især: Hvordan kan man hjælpe nogen som helst ved at blive hånet, mishandlet og slået ihjel?
På en måde er det rigtigt nok at man ikke kan hjælpe de undertrykte uden at bekæmpe undertrykkerne. Men disciplene tog fejl når de troede at det var romerne der var undertrykkerne. Det var de naturligvis sådan rent politisk, men selvom politisk undertrykkelse kan være frygteligt at leve under (spørg bare dem der kan huske besættelsesårene i 1940’erne!), så findes der andre former for undertrykkelse der er endnu værre. Nogle mennesker oplever for eksempel undertrykkelse i deres familie eller ægteskab, og det kan være noget der griber ind i selv de mindste detaljer af ens hverdag og gør at man ikke har nogen steder hvor man kan være fri og sig selv. Men den allermest alvorlige undertrykkelse er den der kommer inde fra os selv. Paulus sætter ord på det i et berømt skriftsted i Romerbrevet hvor han skriver: ”For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig” (Rom 7,19-20). Den erfaring har talrige mennesker gennem tiderne kunnet nikke genkendende til, og vi kender den også fra den måde vi omtaler de ting på, som vi skammer os over, når vi for eksempel siger: ”Jeg ved ikke hvad der gik af mig.” Det var dén besættelsesmagt, den som Paulus kalder ”synden, som bor i mig”, som Jesus kom for at befri os mennesker fra. Og det kunne han kun gøre ved selv at tage den på sig og tilintetgøre den ved at give sit liv.
Men hvad har det med ”Guds rige” at gøre? Jo, det har det med Guds rige at gøre at når vi ikke længere er under syndens herredømme, så kan vi i stedet komme ind under Guds herredømme – Guds rige, om I vil. Og så kan Gud komme til at gennemføre sine gode planer med os. Og fordi Jesus ikke kun blev hånet, mishandlet og slået ihjel, men opstod på den tredje dag, som vi skal høre om til påske, kunne han indtage sin plads som den salvede konge i Guds rige. Jesus har overvundet døden og skal aldrig dø mere, så han kommer til at være konge til evig tid. Og dermed er Guds løfte til David opfyldt: En af hans efterkommere sidder på tronen til evig tid.
Det er naturligvis noget helt andet end det disciplene forestillede sig. Noget helt andet og meget bedre, vil jeg uden tøven sige. Men måske også vanskeligere at forholde sig til, for vi kan jo ikke se Guds rige med vores fysiske øjne på samme måde som vi kan se de forskellige jordiske stormagter. Vi kan kun tro på at Gud har overvundet det ondes magt, og at han har sat os fri fra syndens herredømme over os. Det betyder at vi er frie, uanset hvor meget undertrykkelse vi måtte blive udsat for i det ydre. Men vi føler os ikke altid frie – spørg blot mennesker der lever under politisk undertrykkelse, eller måske i endnu højere grad mennesker der bliver undertrykt på det private plan. Og selv de af os der er så privilegerede ikke at have den slags problemer, kan ind imellem føle os bundet af alverdens ting. Men uanset hvad andre mennesker eller skæbnens uudgrundelige vildveje måtte udsætte os for, kan ingen berøve os den frihed i hjertet som Guds børn ejer. Som Paulus – der på sin egen krop havde mærket rigeligt med forfølgelse og trængsler – udtrykker det i Romerbrevet (8,35-39): ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet: ’På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår.’ Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”
Når vi med troens overbevisning véd dét, så er vi frie til at møde hvad som helst der måtte møde os – ligesom Jesus selv var. Og så kan også vi gå med åbne øjne og række en hjælpende hånd til mennesker i nød, for vi har i virkeligheden ingen vigtigere opgave end det at række Guds kærlighed til dem der har brug for den.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar dronningen og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments