Prædiken til bededag
Posted By admin on 4. maj 2021
Johannes Døber i ørkenen: Omvendelsens frugt
Prædiken i Rø Kirke bededag 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
Hvis man har et budskab som man gerne vil have ud til så mange mennesker som muligt, hvad gør man så? Tja, har man penge nok, kan man købe sig til store annoncer på synlige steder i såvel det virtuelle som det fysiske rum, og hvis ikke, så må man finde andre måder at gøre opmærksom på sig selv og sit budskab på. I vore dage giver de sociale medier mulighed for at komme i kontakt med en masse mennesker, men ulempen er at man skal konkurrere om opmærksomheden med millioner af andre profiler. Man kan også lave et skilt og stille sig et sted hvor mange mennesker passerer forbi, for eksempel på Christiansborg Slotsplads (eller foran den svenske Riksdag, som Greta Thunberg gjorde). Derimod vil man nok ikke vælge at stille sig op et sted ude i ødemarken – men det var ikke desto mindre hvad han gjorde, denne mærkelige mand som vi hører om i dagens evangelietekst. Alligevel strømmede mennesker til for at høre hvad han havde at sige – og det selvom han prædikede med ord som ville have medført forargede overskrifter i Ekstra Bladet og folkekrav om fyring hvis en nutidig folkekirkepræst havde talt sådan til sine tilhørere. Hvorfor gjorde de det? Hvorfor tog folk turen ud i ødemarken og lod sig endda døbe?
Det har helt sikkert spillet en rolle at det var en meget højspændt tid han levede i. Israel var under romersk overherredømme, og mange har sikkert spurgt sig selv hvad der blev af opfyldelsen af Guds løfter om at kongen i Jerusalem skulle herske over hele Mellemøsten i et paradisisk fredsrige. Ja, måske har de ikke kun spurgt sig selv, men også måttet indrømme at de egentlig godt kendte svaret. De samme profeter der havde afgivet løfterne på Guds vegne, havde nemlig også gjort det klart at der ikke ville ske noget før israelitterne omvendte sig, dvs. holdt op med at tilbede afguder, undertrykke de fattige, snyde i handel og andre onde handlinger. Og jeg tror at rigtig mange af dem der drog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, følte sig truffet når de læste profeternes domsord over deres forfædre. Det at Johannes prædikede at nu var det altså nu; nu var det lige før Gud ville tage magten, belønne de gode og dømme de onde; det har nok motiveret dem til at gøre hvad der skulle til for at ende på den rigtige side. Og dåben – et ritual som ellers var forbeholdt ikke-jøder der ville omvende sig til jødedommen – var et stærkt symbol på at de fra nu af ville leve i overensstemmelse med Guds vilje. De kunne have sunget med på Kim Larsens svanesang, ”Den lige vej”: ”Jeg har syndet så det stod i stænger, men det vil jeg ikke længer.”
Men så var der farisæerne og saddukæerne, to religiøse retninger som var meget forskellige og bekæmpede hinanden indædt, men som havde det til fælles at de hver især betragtede sig selv som nogen der havde styr på det der med Gud. Skal vi nævne en sang som de kunne have sunget med på, skulle det være ”Tante Sofies Vrede Vise” fra Folk og røvere i Kardemomme By: ”Hvis alle bare var som jeg, så gik det nok til sidst”. De kom også ud for at lytte til Johannes, og ville endda døbes. Hvorfor ville de det?
Det spørgsmål er ikke helt enkelt at besvare, men det tyder på at de anerkendte Johannes som en profet der var sendt af Gud for at kalde de mange syndere i folket til omvendelse. Dåben har de nok blot betragtet som et tegn på at man fra nu af ville leve i overensstemmelse med Guds vilje – og det har de tolket sådan at de bare skulle fortsætte med at leve som de hele tiden havde gjort, for de var jo dem der havde styr på det! Når Johannes talte om at man skulle omvende sig, så var det vel alle de andre han talte til?
De blev klogere, skulle jeg hilse og sige! I stedet for at byde farisæerne og saddukæerne velkomne som sine meningsfæller og våbenbrødre valgte Johannes at skælde dem ud: ”Øgleyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver”! Kaldet til omvendelse gjaldt altså også disse elitejøder som kunne alle Guds bud udenad og selv mente at de efterlevede dem til punkt og prikke – og kaldet indbefattede at de skulle lave om på den måde de levede på!
I vore dage tales der ikke ret meget om omvendelse, og det er der nok flere grunde til. For det første ligger det meget i vores tid at der i hvert fald ikke er nogen der skal fortælle os hvordan vi skal leve. For et par hundrede år siden var folk vant til at der var andre der bestemte over dem, og at det eneste de selv kunne bestemme, var om de ville følge reglerne eller tage straffen. Og selv efter at vi fik demokrati i 1849, var det så som så med de fleste menneskers muligheder i livet, fordi der var meget begrænset social mobilitet. Vi er givetvis endnu ikke i mål hvad social mobilitet angår, ikke engang i et velfærdssamfund som det danske, men der er dog sket enorme fremskridt i løbet af de seneste 150 år, således at et ungt menneske der eksempelvis drømmer om at blive rig, alt andet lige har væsentlig større chance for at blive det i dag.
Dertil kommer at lovgivningen på en lang række områder er blevet stadig mere liberal. For et par hundrede år siden var der for eksempel meget strenge regler for hvilken slags tøj man måtte bære i det offentlige rum, alt efter om man var bonde, håndværker, købmand, embedsmand eller noget helt femte. (Den dragt som vi i dag kender som præstekjolen, var i 1600-tallet den reglementerede påklædning når en akademiker ville færdes i det offentlige rum, og den erstattede de tidligere præstedragter fordi man mente at præster skulle gå klædt på samme måde som hvis de ikke havde været præster. Dét anliggende er historien i den grad løbet fra, kan man vist roligt sige, for i dag er vi præster jo de eneste der bærer den type dragt, hvorved den er endt med at signalere det modsatte af det der var hensigten, men sådan er der så meget). Nå, tilbage til emnet: Lovgivningen er blevet stadig mere liberal på en lang række områder lige fra lukkelov til navnelov, og i dag tager vi det nærmest for givet at vi har langt større råderet over vores liv end nogen af vores forfædre har haft. Det er i sig selv et klart gode, synes jeg, men det har altså også medført at vi er blevet mere negativt stemt over for den tanke at Gud skal bestemme over os.
Det var den ene årsag. En anden årsag er, tror jeg, at der har været perioder hvor kirken har talt for meget om omvendelse og for lidt om Guds nåde og kærlighed, så nogle ligefrem har fået det indtryk at kristendommens budskab er at hvis du opfører dig ordentligt, så kommer du i himlen når du dør – et budskab der paradoksalt nok minder mere om det farisæerne sagde, end om det Jesus sagde! Der var helt klart brug for et opgør med den måde at forkynde på, men det opgør har betydet at der i dag stort set kun prædikes om at Gud er god og kærlig og elsker os som vi er.
Er han da ikke det, og gør han da ikke det? Jo! Gud er grænseløst god og kærlig, og jo, Gud elsker os præcis som vi er. Vi skal ikke præstere noget for at gøre os fortjent til Guds kærlighed eller til det evige liv; ja, faktisk kan vi slet ikke gøre noget der kan få Gud til at elske os hverken mere eller mindre end han allerede gør. Det er grundlaget for alt andet i livet som kristen, og hvis noget af det jeg siger lige om lidt, får dig til at tænke at jeg alligevel mener at der er grænser eller betingelser for Guds kærlighed, så er det fordi du har misforstået det jeg siger lige om lidt. Der er ikke noget ”men”, for Gud elsker dig, punktum!
Det jeg vil sige i dag, er altså ikke at vi skal finde en balance hvor vi taler lidt om omvendelse og lidt om Guds kærlighed, men ikke for meget om nogen af delene, men derimod at der ikke er nogen som helst modsætning mellem udsagnet ”Vi må omvende os!” og udsagnet ”Gud elsker os uden betingelser, præcis som vi er!” Hvordan kan det gå til? Jo, det der er vigtigt at forstå (og jeg ved godt at jeg har sagt det før), er at det som Jesus vil frelse os fra, ikke kun er straffen for vores synder; nej, han vil frelse os fra vores synder i det hele taget! Frelsen består ikke i at vi kommer i himlen i stedet for helvede når vi dør, og så kan vi i øvrigt leve som det passer os både her og hisset; nej, frelsen består i at vi går fra at være borgere i denne verdens rige til at være borgere i Guds rige. Det er et identitetsskifte der er så radikalt at det flere steder i Det Nye Testamente omtales som en ”ny fødsel” (Joh 3,3; jf. Tit 3,5 og 1 Pet 1,23). Andre steder, fx i Romerbrevet kapitel 6, taler Paulus om at vi i dåben er døde og opstået sammen med Jesus: ”Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden … Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus” (Rom 6,6+11). Fordi Jesus døde og opstod for os, og fordi vi i dåben blev knyttet sammen med ham, er vi døde med ham, og dermed er vi sat fri fra den magt som ulydigheden mod Guds bud havde over os, og er frie til at leve for Gud. Vi har fået et helt nyt liv! Og det som det nu gælder om for os, er at vi hver dag vælger at leve det nye liv som Gud i sin grænseløse kærlighed har givet os, i stedet for at leve vores gamle liv hvor det var os selv der var i centrum. Det er dét der ligger i begrebet ”omvendelse”.
Men hvordan harmonerer det med påstanden om at Gud elsker os, præcis som vi er? Hvis han virkelig gør det, hvorfor vil han så give os et andet liv end det vi har? Af samme grund som en mor eller far der elsker sit barn, vil give barnet et par tørre bukser på hvis barnet har tisset i bukserne. Vil forældrene elske barnet mindre hvis barnet insisterer på at beholde de våde bukser på? Nej, men barnet bliver ikke ”frelst” fra sine våde bukser hvis det insisterer på at beholde dem på!
”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” Sådan lød det når Jesus gik rundt i Galilæa og prædikede, får vi at vide af evangelisten Markus (1,15). Sådan lyder hans ord også til os i dag. Evangeliet som vi skal tro på, er at Gud elsker os som sine børn, og at han har købt os fri fra syndens og dødens magt. Og omvendelsen er at vi træder ind i det liv som han har købt os fri til. Det er et liv i hellighed, kærlighed og lydighed – og det er et liv i frihed og glæde. Helligheden, kærligheden og lydigheden – og glæden og friheden – er de ”frugter” som Johannes Døber formanede farisæerne og saddukæerne til at bære, men som alligevel var sørgeligt fraværende i deres liv fordi de nægtede at gøre det der skal til for at bære dem, nemlig at omvende sig.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments