Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2024
Posted By admin on 24. september 2024
Levis kaldelse: Er du syg?
Prædiken i Sct. Klemens Kirke 17. søndag efter trinitatis 2024
Nikolaj Hartung Kjærby
Ingen bryder sig om at være syg. De tre ord: ”Du er syg!” er ord som ingen har lyst til at høre, og det næsten uanset hvilken kontekst de bliver sagt i. Værst er det naturligvis hvis det er en læge der siger det. Man har måske gået med en eller anden smerte eller snurren eller svimmelhed eller hvad det måtte være, og har sagt til sig selv at det sikkert ikke var noget alvorligt, og man er ikke gået til lægen med det, for lægen har sikkert andet at se til, og man vil jo ikke være hypokonder, og desuden har man heller ikke rigtig selv tid til at gå derhen. Men til sidst lader man sig overtale, lægen tager nogle prøver, og man møder op for at få svaret, ganske overbevist om at man kommer til at høre lægen sige: ”Prøverne var helt normale, du fejler ingenting.” Hvis lægen så i stedet siger: ”Du er syg!”, så – ja, det er der vist ingen der ønsker sig!
Men sætningen ”Du er syg!” kan også udtales af andre end læger, og når det sker, er det tit ikke specielt venligt ment. Der kan naturligvis være tale om at en person i misforstået pligtopfyldenhed er mødt op på arbejde med feberblanke øjne og udslæt over hele kroppen, men bliver mødt af en forstående chef der giver vedkommende lov til at gå hjem i seng, men i den situation vil ordene ”Du er syg!” som regel blive udtalt i et mildt tonefald. Bærer tonefaldet derimod præg af bebrejdelse eller måske endda væmmelse, så er ordene: ”Du er syg!” som regel udtryk for den dybeste misbilligelse af noget som den anden har sagt eller gjort, idet det antydes at hvis man var rask, ville man kunne indse hvor dybt tåbeligt eller umoralsk det man havde sagt eller gjort, var. I har sikkert hørt ordet ”syg” anvendt på den måde. Og den brug af ordet bidrager naturligvis kun yderligere til at gøre ”syg” til et meget negativt ord som man helst ikke vil associeres med, fordi det tilføjer en bibetydning af at en person der er ”syg”, ikke alene er en hjælpeløs stakkel, men måske tilmed mangler sans for grundlæggende moral. I hvert fald indebærer det en form for stigmatisering at blive kategoriseret som ”syg”, og det er måske en af grundene til at der findes masser af bøger og artikler med titler som ”stress er ikke en sygdom” eller ”autisme er ikke en sygdom”, ligesom det givetvis har spillet en rolle i forargelsen over at kønsdysfori (altså det at opleve sig som et andet køn end det man fik tildelt ved fødslen) indtil 2017 blev betragtet som en psykisk sygdom her i Danmark. Og jeg må da ærligt indrømme at jeg selv bestemt ikke ville bryde mig om hvis folk på Bornholm begyndte at gå rundt og sige til hinanden at Klemenskerpræsten er syg.
Men selvom det kan være stigmatiserende at blive betragtet som syg, så er der faktisk også mennesker der kæmper den modsatte kamp: Hvor personer med kønsdysfori har kæmpet for at blive slettet fra diagnosehåndbogen, så har personer med eksempelvis nervøs overspisning eller kronisk træthedssyndrom kæmpet for at blive optaget i håndbogen, altså for at få lov til at blive betragtet som syge! Og hvorfor har de så det, når nu de fleste af os helst ikke vil betragtes som syge? Fordi hvis man er syg, så har man ret til at få hjælp i sundhedssystemet til om muligt at få kureret sin sygdom, og ellers i det mindste at få lindret ubehaget ved den. Så hvis man oplever nedsat livskvalitet som følge af et eller andet fysisk eller psykisk som man ikke selv har valgt, så kan ønsket om at få hjælp komme til at veje tungere end modviljen mod at skulle acceptere at man er syg. (Og så vil jeg i øvrigt opfordre til at vi alle sammen gør hvad vi kan for at møde syge mennesker med respekt og ligeværd, uanset om der er tale om fysisk eller psykisk sygdom, sådan at det i hvert fald ikke bliver frygten for stigmatisering der afholder nogen fra at gå til lægen og blive undersøgt!).
I prædiketeksten til i dag taler Jesus om mennesker der er henholdsvis ”raske” og ”syge”, og den måde han bruger ordene på, gør det klart at der også dengang for 2000 år siden var nogle negative konnotationer forbundet med det at være syg. I det her tilfælde bruger Jesus endda det at være syg som en metafor for at være en synder, mens det at være rask er en metafor for at være retfærdig: ”De raske har ikke brug for længe, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.”
Ved første øjekast er det faktisk et meget kløgtigt og diplomatisk svar Jesus giver de skriftkloge farisæere der bebrejder ham at han spiser sammen med syndere: Han giver dem ret i at Levi og de andre syndere er ”syge”, og han gør det klart at når han omgås dem i stedet for at omgås de skriftkloge og samfundets øvrige spidser, så er det ikke fordi han mener at tolderne og synderne er bedre selskab; snarere tværtimod: Når det ikke er de skriftkloge han bruger sin tid på, er det fordi de skriftkloge allerede er raske. Så han roser dem i virkeligheden, og det er jo tit en klog taktik hvis man bliver kritiseret.
Eller gør han nu også det? Når vi ser nærmere på hvad det er han rent faktisk siger, så siger han jo ikke udtrykkeligt at de skriftkloge er raske og retfærdige. Faktisk udtaler han sig slet ikke om de skriftkloge, for de sagde jo ikke: ”Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere og ikke sammen med os?”; de sagde bare: ”Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?” Dertil svarede han at det gør han fordi tolderne og synderne er syge og har brug for en læge, men hvem de retfærdige der ikke har brug for nogen læge, er, det lader han hænge i luften. Og det tror jeg faktisk han gør helt bevidst, for at give de skriftkloge anledning til at overveje om de selv er ”raske” eller ”syge”, det vil sige: om de er syndere eller retfærdige. Og når Markus har valgt at tage beretningen med i sit evangelium, tror jeg det blandt andet er for at give os andre den samme anledning.
Så hvordan ser du på dig selv, og hvordan vil du gerne have at Jesus skal se på dig? Er du rask eller syg? Har du brug for en læge? Er der noget der nedsætter din livskvalitet så meget at du er parat til at lade dig stemple som en hjælpeløs stakkel der måske endda mangler sans for grundlæggende moral, hvis det er prisen for at du kan få hjælp? Hvis Jesus præsenterede dig for en gruppe mennesker med ordene: ”Alle sammen, det er den-og-den. Han (eller hun) er en person som jeg med glæde prioriterer at bruge tid sammen med fordi hun (eller han) er en stakkels synder hvis liv ville være dømt til at mislykkes helt og aldeles hvis ikke jeg tog mig af det hele,” hvordan ville du så have det med det? Ikke særlig godt, gætter jeg på – det ville da være noget af et stempel at få! Der er bare lige det ved det, som vi hørte, at Jesus ikke er kommet for at kalde retfærdige, men syndere. Så hvis du ikke er en synder – ja, så er du ikke blandt dem Jesus er kommet for at kalde! Der er altså ikke mere end to muligheder: Vil du være ven med Jesus, selvom prisen er at du må give afkald på din værdighed og erkende at du er en syg synder som dybest set ikke er et hak bedre end de mennesker som du måske foragter på grund af deres livsstil – eller vil du holde fast i at så galt står det altså heller ikke til med dig, hvis prisen er at så kan Jesus ikke hjælpe dig? Andre muligheder end de to findes der ikke.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments