Prædiken til 10. søndag efter trinitatis 2024
Posted By admin on 19. august 2024
Korazin og Betsajda: Jesus og Hundertwasser
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker 10. søndag efter trinitatis 2024
Nikolaj Hartung Kjærby
For ti år siden tog Signe og jeg nattoget til Wien for at holde en uges ferie i den gamle kejserby ved den skønne blå Donau, og det gav mig anledning til at reflektere over de ord som Gud sagde til Ezekiel i dagens første læsning. Forklaring følger:
Det var en stor oplevelse at se steder som Schloss Schönbrunn, Wurstelprater og Stephansdom, men det der uden sammenligning gjorde størst indtryk på mig, var at stifte bekendtskab med den østrigsk-jødiske kunstner, arkitekt og filosof Friedensreich Regentag Dunkelbunt Hundertwasser (eller rettere sagt: med hans tanker og værker, for selv havde han allerede været død i 14 år, og han boede i øvrigt i New Zealand de sidste mange år af sit liv). Hundertwasser var drevet af én dyb sorg over at vi mennesker lever på alt for stor afstand af naturen, omgivet af rette linjer og sterile facader, alt imens vi hovedløst forurener miljøet og bruger løs af naturens ressourcer. Derfor blev han bannerfører, dels for at vi skal genanvende alt inklusiv det vi plejer at skylle ud i toilettet, dels for en helt ny måde at tænke arkitektur på, hvor der ikke er nogen rette linjer, og der vokser græs på taget og træer i stuerne. (Hvis du aldrig har hørt om Hundertwasser før, kan det godt være at det lyder temmelig skørt, men det er faktisk ret fascinerende!).
Hundertwassers ideer gav genlyd mange steder i ind- og udland, og i 1977 blev han på initiativ af ingen ringere end den daværende østrigske forbundskansler, Bruno Kreisky, inviteret til at tegne en beboelsesejendom i Wien. Bygningen, der fik navnet Hundertwasserhaus (eller ”Hundertwasser-Krawina-Haus” for at være helt præcis, for der var også en arkitekt ved navn Josef Krawina involveret i projektet) stod færdig i 1985, komplet med bølgende gulve, græs på taget, og sammenlagt 250 træer og buske voksende på facaderne eller ud ad vinduerne. Og selvom man kun kan bese bygningen udefra, da der jo altså bor mennesker derinde, er den bestemt et syn værd – og den er da også blevet erklæret for en del af Østrigs nationale kulturarv.
Der findes også andre bygninger der er tegnet af Hundertwasser, deriblandt det privatejede museum KunstHausWien, der er dedikeret til hans kunst (og som det rent faktisk er muligt at se indefra, hvilket vi benyttede os af), foruden et fjernvarmeanlæg andetsteds i Wien, en motorvejsrestaurant, et spa-resort og en kirke, alt sammen i Østrig, og så en række bygninger i Tyskland, Schweiz, Holland, New Zealand, Japan og USA. Det samlede antal bygningsprojekter han har været involveret i, er 35, og det lyder måske af mange, men i betragtning af hvor mange bygninger der er blevet rejst verden over siden 1985, er det faktisk forsvindende få. Faktisk er der nok, i betragtning af at hans drøm var at få sine medmennesker til at tænke, handle og leve på en helt ny måde, ingen anden mulig konklusion end at hans indsats slog fejl. Selv i sin hjemby, Wien, blev han ikke igangsætter af en arkitektonisk revolution, men forblev et kuriosum – en person hvis tanker måske nok kalder på fascination, respekt og beundring, men tilsyneladende ikke på efterfølgelse i handling. Stort set alt hvad der blevet bygget i byen de sidste 40 år, er i hvert fald præget af netop de rette linjer og det sterile udtryk som Hundertwasser kæmpede så lidenskabeligt imod.
Og dermed er vi tilbage ved Ezekiel: ”de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem, for de handler efter deres egne elskovsord; de jager efter vinding. For dem er du som en, der synger om elskov med dejlig stemme til smuk musik; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem.”
Mit ærinde i dag er naturligvis ikke at omvende jer til en bestemt arkitektonisk filosofi, uanset hvor fascinerende jeg måtte synes at den er, og der er sikkert mange gode grunde, både praktiske og økonomiske, til at Hundertwassers tanker ikke har dannet skole i højere grad end tilfældet er. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på om vi er tilbøjelige til at give Jesus samme behandling som Hundertwasser: at se ham som en fascinerende og beundringsværdig skikkelse, men så i øvrigt gå uforstyrret videre med vores egne liv og vores egne dagsordener. Det var i hvert fald netop hvad rigtig mange af Jesu samtidige gjorde, og det oven i købet i det byer hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, som vi hørte. Det kan godt være at folk i Korazin og Betsajda og Kapernaum flokkedes om Jesus og blev forbløffede over de helbredelser og dæmonuddrivelser de så, og at de var imponerede over den myndighed han underviste med, men de omvendte sig ikke. De hørte måske nok, men de hørte tilsyneladende ikke efter. Og det er til enhver tid en stor fare, ikke mindst for os der har vores faste plads i kirken hver søndag, og som måske endda er vokset op med at høre evangeliet forkyndt: Det bliver let bare til smukke ord som vi glædes ved af æstetiske og nostalgiske grunde uden at tænke nærmere over hvad det i grunden er vi hører.
Nu kan det godt være at du sidder og tænker at det i hvert fald ikke er dig jeg taler til, for problemet med Korazin og Betsajda og Kapernaum var jo at de ikke havde omvendt sig, hørte vi – men du har jo omvendt dig, og det endda for mange år siden! Du er kommet indenfor i Guds rige, så du har dit på det tørre! Men hvis du tænker sådan, så vil jeg gerne minde dig om at livet som kristen er et liv i daglig omvendelse. Det Nye Testamente rummer mange advarsler imod at tro at omvendelse er en én-gang-for-alle-handling; et eksempel er i begyndelsen af Johannes’ Åbenbaring, hvor Jesus roser menigheden i Efesos for deres møje og udholdenhed, men tilføjer: ”Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde” (Åb 2,4-5a).
Når der står ”omvendelse” eller ”at omvende sig” i den danske bibel, så gengiver det som regel et græsk ord der egentlig betyder ”at skifte sind”, altså at begynde at tænke på en ny måde. Ligesom Hundertwasser forsøgte at få folk til at tænke på en ny måde om alt fra affald til arkitektur, gik Jesus rundt og prædikede at folk skulle tænke på en ny måde om – ja, om hvad egentlig? Hvad var det Jesus gik rundt og talte om? Hvis du skulle sige med ganske få ord hvad det var for et budskab Jesus turnerede rundt med, hvilke ord ville du så vælge?
De ord som evangelisterne har valgt, er de to små ord ”Guds rige” (eller det har Markus og Lukas i hvert fald; Matthæus foretrækker at bruge det synonyme udtryk ”Himmeriget”, mens Johannes har valgt at fokusere på nogle andre aspekter af det Jesus sagde, end de tre andre har). Og det er nok et emne som mange har lidt svært ved at forholde sig til; faktisk vil jeg gætte på at hvis man spurgte et antal tilfældige mennesker på gaden i dagens Danmark, så ville de fleste nok sige at ”Guds rige” ikke er et emne der har nogen videre relevans for deres hverdag. Ja, selv hvis man flyttede rundspørgen fra de danske gader til de danske kirker, har jeg på fornemmelsen at mange måske ville sige at Guds rige, det er et sted hvor vi kommer hen når vi dør, og indtil da er det den virkelige verden det handler om. Men når Jesus talte om ”Guds rige”, var det i høj grad den virkelige verden han talte om! Hvis det havde været en slags parallelunivers à la Narnia eller Nangijala eller Alices Eventyrland Jesus havde prædiket om, ville der jo næppe have været nogen der havde gidet at gøre en indsats for at slå ham ihjel. Nej, grunden til at Jesus blev korsfæstet af jøder og romere i uskøn forening, var at han netop talte om den virkelige verden! Forskellen på Guds rige og verdens rige er nemlig ikke at Guds rige er et andet sted, men at Guds rige har en anden hersker.
Oversat til almindeligt dansk betyder ”Guds rige” altså at det er Gud der bestemmer. Det er dét vi skal tænke anderledes om: Når vi træffer vores store og små valg i livet, må det ultimative kriterium være hvad Gud mener om sagen. I diametral modsætning til Mathias Tesfayes og Matte Frederiksens notorisk bevingede ord fra 2020 om at ”Gud har vigepligt”, er Gud den eneste der aldrig har vigepligt, af den simple grund at det er Gud der har al magt.
Alligevel får vi tit anbragt Guds ord et pænt stykke nede ad listen over de faktorer vi tager i betragtning når vi skal træffe en beslutning, Selv vi der søndag efter søndag står i kirken og bekender at vi tror på Gud Fader den Almægtige og på Jesus Kristus vor Herre, kommer nemt til at give forkørselsret til spørgsmål som: ”Hvad koster det?” ”Er det farligt?” ”Hvilken betydning får det for min karriere?” ”Kommer jeg til at tabe ansigt?” ”Bliver jeg upopulær?” og så videre. Hvis disciplene havde stillet den slags spørgsmål da Jesus bad dem om at forlade alt og følge ham – ja, så var der aldrig blevet nogen kristendom!
Misforstå mig ikke: Jeg siger ikke at vi skal kaste al sund dømmekraft overbord og følge enhver spontan indskydelse vi får, fordi den jo ”helt sikkert” stammer fra Guds Ånd – der er kun alt for mange eksempler på hvor galt dét kan gå! Når vi skal bedømme hvad der er Guds vilje i en given sag, må vi gå både ydmygt og forsigtigt til værks. Men får vi gentagne bekræftelser på at det vitterlig er Guds vilje at vi skal sælge vores hus, sige vores job op og rejse til Timbuktu for at fortælle om Jesus, så må vi ikke lade vores menneskelige snusfornuft afholde os fra at adlyde Gud.
Og så er der alle de områder hvor det er fuldstændig soleklart hvad der er Guds vilje, men hvor vores menneskelige egoisme eller begær eller stolthed eller frygt kan friste os til at lyve om en synd vi har begået, eller at være uærlige i pengesager, eller at bagtale et andet menneske, eller at bære nag, eller hvad det måtte være. I de situationer må vi minde os selv om at Guds bud ikke kun er velmente forslag, sådan som Hundertwassers arkitektoniske dogmer var det. Nej, selv hvis det at være lydig mod hvad Gud har sagt, får os til at stikke lige så meget ud fra vores omgivelser som Hundertwasserhaus gør fra de retlinjede bygninger det er omgivet af, må vi ikke blot være Guds ords hørere, men også dets gørere.
Den gode nyhed er så til gengæld at når Guds rige kommer i al sin herlighed, så vil det vise sig hvem der i virkeligheden havde vigepligt! Så ”vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er”, som apostlen Peter skriver (2 Pet 3,10). Det betyder at alt og alle der vil kritisere eller håne eller forfølge os fordi vi gør Guds vilje, vil blive gjort til skamme. Så lad os lytte til Guds ord, ikke så vi bare giver ham en enkelt matrikel i vores hjertes by, men sådan at vi lader ham gøre med os, præcis hvad han vil. Gud er nemlig fuldkommen kærlighed, og det som han vil for os, tjener altid til vores bedste, både her i den ”virkelige” verden, og når den endnu mere virkelige verden engang kommer!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments