Prædiken til Mariæ bebudelses dag 2024
Posted By admin on 15. april 2024
Marias lovsang: Salige er de der sørger
Prædiken i Rø Kirke Mariæ bebudelses dag 2024
Nikolaj Hartung Kjærby
”Hvis du nogensinde føler dig overflødig, så husk at der er en livredder på ved VM i svømning.” Sådan lyder teksten til et populært billedopslag – et såkaldt meme – der cirkulerer på internettet. I anledning af at det i dag er Mariæ bebudelses dag, kunne jeg tænke mig at give det meme en omformulering i en lidt mere seriøs retning og sige: Hvis du nogensinde føler dig uheldig, så husk at jomfru Maria måtte flygte fra sin hjemby fordi hun var blevet gravid uden for ægteskab. Vi tænker måske ikke så tit på at det var konsekvensen, efter at englen Gabriel havde fortalt hende at hun på overnaturlig måde ville blive gravid uden at have været sammen med en mand, men ligesom det her i Danmark i mange århundreder var forbundet med stor skam hvis en ung, ugift pige blev gravid, var det også noget man i Israel på Det Nye Testamentes tid så overordentlig skævt til. Og for at gøre det hele endnu værre, så var Maria ikke ”single”, selvom hun var ugift. I den autoriserede bibeloversættelse fra 1992, som er den vi bruger ved folkekirkens gudstjenester, står der at hun var ”forlovet”, men det er en temmelig upræcis oversættelse. I den gamle oversættelse står der at hun var trolovet. Når der i den nyeste oversættelse står ”forlovet”, er det jo givetvis fordi ”trolovet” er et ord som ikke længere benyttes i det danske sprog, men grunden til at vi ikke bruger ordet længere, er ganske enkelt at vi ikke bruger skikken længere. Jeg tror ikke der er nogen nulevende danskere der har prøvet at være trolovet med nogen før de blev gift, men før i tiden var det ganske almindeligt. Og det at blive trolovet var altså andet og mere end at forlove sig; det var en højtidelig, offentlig, juridisk gyldig handling. I Israel på Jesu tid var en trolovelse faktisk lige så bindende som et ægteskab, hvilket blandt andet betød at hvis en kvinde var sin trolovede utro, så var straffen den samme som hvis de havde været gift, og det kunne i yderste konsekvens betyde dødsstraf. Marias liv afhang altså af at Josef ville tro på at hun ikke havde været ham utro.
Lukasevangeliet, hvor dagens tekst er hentet, fortæller os ikke ret meget om Josef (selvom Shu-bi-dua måske trods alt overdrev en smule da de i år 2000 sang at ”der står ikke et ord om hvad Josef han gjord’”). Til gengæld fortæller Matthæusevangeliet hovedsageligt historien fra Josefs perspektiv, og dér læser vi at Josef ”var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed” (Matt 1,19). På den måde ville Maria undgå den offentlige rettergang og redde livet, men hvornår han meddelte Maria den beslutning, får vi ikke at vide, og det er meget tænkeligt at hun allerede var flygtet inden Josef havde nået at tænke færdig. Og hvor ved jeg så det fra? Jo, nu skal I høre!
Det sted hvor Maria flygtede hen, efter at englen havde fortalt hende at hun skulle være mor til Guds søn, var til sin slægtning Elisabeth, som også var gravid, og selvom det var hendes mand, Zakarias, der var far til det barn hun ventede, var der alligevel tale om en lettere overnaturlig graviditet, eftersom både hun og hendes mand var gamle, og de aldrig havde kunnet få børn. Og ligesom Marias graviditet var også Elisabeths blevet annonceret af ærkeenglen Gabriel, selvom det var Zakarias og ikke Elisabeth der fik besøg af englen. Så langt så godt. Vi læser i Lukasevangeliet kapitel 1, at Elisabeth var i sjette måned da Gabriel blev sendt til Maria (v. 26), og at Maria var hos Elisabeth i tre måneder, hvorefter hun vendte hjem. Det er i vers 56 at der står at Maria vendte hjem, og i det næste vers, vers 57, står der: ”Så kom tiden, da Elisabeth skulle føde”. Nu skal vi regne lidt: Hvis Maria havde været tre måneder hos Elisabeth og var vendt hjem igen inden Elisabeth fødte, så kan Elisabeth ikke have været mere end seks måneder henne da Maria ankom, er vi enige om det? Men eftersom Elisabeth allerede var i sjette måned da Maria fik besøg af Gabriel, må Maria være rejst afsted næsten med det samme hun havde talt med englen. Og deraf må vi kunne udlede at på det tidspunkt da hun rejste ned til Elisabeth, har hun sandsynligvis endnu ikke vidst hvordan Josef ville stille sig til sagerne. Det er altså udgangspunktet for dagens tekst: Menneskelig set har Maria haft al mulig grund til at være forvirret og bange og ulykkelig, da hun kom og bankede på Elisabeths dør.
I lyset af det må det have været en enorm trøst for Maria at Elisabeth gav hende den modtagelse hun gjorde. I versene umiddelbart før dagens tekst hører vi nemlig at Elisabeth hilser Maria med ordene: ”Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse” (Luk 1,42-45). Ja, nogle gange kan jeg virkelig undre mig over de valg der blev truffet da man udarbejdede den autoriserede oversættelse af Bibelen i 1992: Ordet ”trolovet” blev åbenbart betragtet som så gammeldags og uforståeligt at man erstattede det med et ord der slet ikke betyder det samme, men til gengæld havde man ingen problemer med arkaiske vendinger som ”velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig”, men sådan er der så meget. Men i fald I ikke forstod alt det jeg lige læste, får I det lige igen, denne gang fra den mere nudanske Bibelen 2020, hvor versene er oversat sådan her: ”’Gud har velsignet dig frem for alle andre kvinder, Maria, og han har velsignet barnet i din mave,’ udbrød Elisabeth. ’Det er en stor ære, at du, der er mor til min herre, kommer til mig. Jeg mærkede jo barnet bevæge sig af glæde i maven, da du hilste på mig. Du er velsignet, fordi du troede på det, Gud sagde. Det hele vil gå i opfyldelse.’” (Og så glæder jeg mig i øvrigt til der kommer en ny autoriseret oversættelse af Bibelen i 2036!).
Der er som sagt ikke noget at sige til at Maria blev opmuntret af det Elisabeth sagde, men alligevel kan man godt undre sig over at hun ligefrem replicerede, som vi hørte i dagens tekst: ”Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig”. Uanset hvor opmuntrende Elisabeths ord var, ændrede de jo ikke på at Maria stod i en særdeles prekær situation. Det højeste man ville have kunnet forvente, var at Elisabeths trøst ville have fået hende til at sænke skuldrene en smule og tænke: ”Måske ender det hele alligevel med at ordne sig til sidst” (hvad det jo i øvrigt gjorde, for Josef fik selv besøg af en engel, der forklarede ham tingenes rette sammenhæng, hvorefter han besluttede at holde fast ved at gifte sig med Maria). Men at hun ligefrem udråber sig selv til at være den heldigste kvinde nogensinde – det havde man nok ikke lige set komme! Men det skyldtes, som Elisabeth ganske rigtigt påpegede, at Maria troede på det som Gud havde sagt, nemlig at det barn hun skulle føde, ville blive konge til evig tid.
Derfor må udfordringen til os der hører teksten i dag, være: Tror vi på det som Gud har sagt? For selvom der nok ikke er ret mange af os der har prøvet at stå i en situation der menneskeligt set var lige så fortvivlet som den Maria stod i, så kender de fleste af os nok til ind imellem at være forvirrede, frygtsomme og ulykkelige. Og det bryder vi os selvsagt ikke om. Det ligger helt instinktivt til os at gøre hvad vi kan for at slippe for smerte, enten der er tale om fysisk eller psykisk smerte, så når vi er ulykkelige – måske fordi vi er blevet uretfærdigt beskyldt for noget, eller fordi vi eller en af vores kære er blevet ramt af sygdom, eller en ven har vendt os ryggen, eller vi har mistet vores job, eller hvad det måtte være for omstændigheder der er gået os imod, og som vi ikke kan se nogen god vej ud af – så tænker vi automatisk at det betyder at der er noget galt. Og jeg ved ikke med jer, men personligt kan jeg godt have det sådan at selvom jeg kan stå her i kirken og bekende troen på Gud Fader den Almægtige, og synge med på salmer om at ”jeg er i Herrens hænder i alt, som med mig sker”, så falder det mig kun alt for let at tænke – om ikke som en bevidst tanke, så i hvert fald som en underliggende, halvt ubevidst antagelse – når jeg bliver ramt af modgang, at ”det her har Gud ikke styr på”. Kender I den tanke? Så længe det går godt, så er det nemt at takke og lovprise Gud for alle hans gode gaver, men når modgangen melder sig, så tænker vi at det må være fordi Gud har forladt os, eller er ligeglad med os, eller måske slet ikke er i stand til at hjælpe os. Men når den tanke melder sig, så må vi gøre ligesom Maria og tro mere på Guds ord og løfter end på hvad vores menneskelige fornuft siger os om hvor god eller dårlig vores situation ser ud.
Hvad er det da Gud har lovet os? Ja, hvis jeg skulle remse alt det op, så ville det blive en meget lang prædiken. Der er faktisk mennesker der har sat sig ned og talt Guds løfter i Bibelen, og det mest almindelige facit er 8.810! Så jeg vil nøjes med at trække et par enkelte eksempler frem:
Romerbrevet 8,28: ”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.” Uanset hvad vi måtte blive udsat for i denne verden, vil det i sidste ende tjene til vores gavn – om ikke før, så i opstandelsen. Vi må ikke glemme at vores perspektiv rækker videre end de relativt få år vi får i denne verden.
Matthæusevangeliet 5,4: ”Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.” Det er nok et af de vildeste løfter overhovedet, for det fortæller os at det at være ulykkelig i denne verden faktisk er at foretrække! Det betyder naturligvis ikke at vi ligefrem skal opsøge ulykkerne, men det betyder i hvert fald at det at vi oplever modgang i denne verden, på ingen måde er ensbetydende med at der er noget galt. Guds modstander har nemlig stor magt og indflydelse i verden, og derfor vil der altid være noget at sørge over for alle der elsker og ønsker det gode. Men løftet fra Jesus er at den sorg ikke vil vare evigt; det vil trøsten til gengæld, for Gud og det gode vinder til sidst, når denne verden ender.
Næste søndag er det palmesøndag, og dermed begynder den stille uge, hvor vi mindes og genoplever Jesu lidelse, død og opstandelse. Det er det der er grundlaget for vores håb: at Gud selv gik ind i den dybeste og mørkeste menneskelige lidelse og lod sig ramme af alt det onde, uden at det kunne få magten over ham. Så hvis du nogensinde føler at tilværelsen er håbløs, så husk at Jesus tog døden på sig og overvandt den, så den ikke længere er en trussel for nogen der sætter deres lid til ham uanset omstændighederne.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments