Prædiken til juledag 2017
Posted By admin on 4. marts 2019
Johannesprologen: Ordet blev kød
Prædiken i Husum Kirke juledag 2017
Nikolaj Hartung Kjærby
”I begyndelsen var Ordet”. Hvad for et ord? Og hvad vil det i det hele taget sige at et ord ”er”? Og hvad har det alt sammen med jul at gøre? Skulle vi ikke høre om det lille Jesusbarn i krybben? Jo, det skulle vi – og det gør vi også! Den tekst vi lige har hørt, handler nemlig om hvem det lille barn i krybben i virkeligheden var! Faktisk kan sætningen ”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os” siges at være evangelisten Johannes’ version af juleevangeliet. Men det kan ikke skjules at det publikum Johannes havde i tankerne da han skrev sit evangelium, var lidt anderledes end dem som Lukas skrev til om Kejser Augustus’ folketælling og om at der ikke var plads i herberget, og derfor bliver min prædiken i dag også lidt mere filosofisk end den i går; det håber jeg I kan bære over med.
Lad os se lidt nærmere på de spørgsmål jeg begyndte med at stille: Hvad var det for et ord som ”var i begyndelsen hos Gud”, og som er så specielt at det kan omtales som ”Ordet” i bestemt form og med stort begyndelsesbogstav?
Den primære betydning af ordet ”ord” i det danske sprog er ifølge Den Danske Ordbog en ”sproglig enhed som har en betydning, og som udtales og skrives uden pause henholdsvis mellemrum”. Derudover kan ordet ”ord” i ental også bruges til at betegne flere sammenhængende ord så som et ordsprog (fx ”Der er et gammelt ord der siger at af skade bliver man klog”) eller et løfte (fx ”Han gav sit ord på at han ville vende tilbage”), eller hele Bibelen, som i nogle af vores salmer ganske enkelt kaldes for ”ordet”. Men på hebraisk og græsk kan det betyde andet og mere end det. Et sted i Esajas’ Bog [55,11] siger Gud for eksempel: ”sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.” Her bliver Guds ord altså beskrevet som mere end bare ord, nemlig som en slags kraft der har magt til at sørge for at det bliver som Gud har sagt. (Det så vi i øvrigt også et eksempel på i dagens første læsning, hvor Gud blot behøvede at sige: ”Der skal være lys!”, og så blev der lys).
Men det stikker endnu dybere end det, for der står jo at Ordet ”var”. På græsk er der brugt en grammatisk form som betegner noget vedvarende, ikke en enkeltstående begivenhed. Derfor er det også en temmelig upræcis oversættelse når ”Den Nye Aftale – Bibelen på hverdagsdansk” oversætter ”I begyndelsen var Ordet” med ”Alting begyndte med at Gud talte”, for der står jo ikke at Ordet ”blev udtalt”, men at det ”var”. Det var der hele tiden sammen med Gud, så det kan ikke bare være det konkrete talte ord. Snarere kan man måske sige at det som Johannes kalder ”Ordet”, er ”alt det som Gud har på hjerte”. I så fald fortæller juleevangeliet os at alt det som Gud fra evighed har haft på hjerte, blev legemliggjort i det lille barn der lå i krybben julenat, og som voksede op og blev den mand vi kan læse om i evangelierne, som helbredte de syge, gav de udstødte håb, irettesatte de selvretfærdige, og til sidst gik i døden for at redde os fra den.
Men der er endnu mere at sige end det, for Johannes skrev som sagt sit evangelium på græsk, og dermed skrev han sig ind i en århundredlang filosofisk tradition på det sprog. Og netop det græske ord som i de fleste bibler er gengivet med ”Ordet”, nemlig ”Logos”, spillede en fremtrædende rolle i græsk filosofi. Grækerne satte så meget lighedstegn mellem det talte ord og den fornuftsproces der lå bag dem, at de kaldte de to ting med det samme ord, nemlig ordet ”logos”. Efterhånden kom ordet til at betegne det at noget er ordnet på en fornuftig måde – det er i den betydning vi finder det i navnene på alle de videnskaber der ender på ”-logi”. Ordet ”biologi” er for eksempel sammensat af det græske ord ”bios”, som betyder ”liv”, og så ”logos”, altså ”liv beskrevet på en fornuftsmæssigt ordnet måde”.
Den retning inden for den græske filosofi som i tiden omkring Jesu fødsel gjorde allermest brug af begrebet ”logos”, var nok stoicismen. Stoikerne mente at hele universet er fornuftsmæssigt ordnet i en grad så det nærmest kan siges at være besjælet af et guddommeligt fornuftsprincip – og det princip kaldte de ”Logos”. Og lur mig om ikke Johannes havde det i baghovedet da han valgte at formulere sig som han gjorde? På det tidspunkt hvor han skrev sit evangelium, boede han i hvert fald i storbyen Efesos, som var et af de vigtigste centre for den græske kultur. Og der er næppe nogen tvivl om at en stoisk filosof som gik i gang med at læse Johannesevangeliet, ville nikke samstemmende til alt det første der blev sagt. Han ville ikke engang undre sig over at ordet ”han” blev brugt om Logos i stedet for ordet ”det”, for det hedder det samme på græsk når der er tale om et hankønsord. Men når han nåede frem til vers 14, ville han til gengæld få retsinaen galt i halsen, for udsagnet ”Ordet blev kød” – eller ”Verdensfornuften blev kød”, som han ville læse det som – ville for en stoiker være en eklatant selvmodsigelse! Logos var jo noget der gennemtrængte og besjælede alt i universet, mente stoikerne, så hvordan i alverden skulle det kunne udtrykkes i et konkret menneske der levede på et konkret sted på et konkret tidspunkt? Og ja, det er et paradoks – ligesom så meget andet her i tilværelsen. Men efter at have fulgtes med Jesus gennem tre år var det altså den overbevisning Johannes var nået frem til angående hvem han var. Og så hører det i øvrigt også med at Johannes som jøde ikke var enig i stoikernes opfattelse af Logos som et upersonligt princip, men derimod troede på en personlig skabende Gud, og det er måske trods alt lidt lettere at kapere at en personlig Gud skulle kunne manifestere sig i et konkret menneske, end at et upersonligt princip skulle kunne det – men også kun LIDT lettere! En stor del af Johannesevangeliet handler i hvert fald om hvordan de jødiske ledere reagerer med lige dele vantro og forargelse når Jesus påstår at være verdens lys, livets brød og Guds søn. Som Paulus skriver et sted: ”For jøderne er det en forargelse og for grækerne den rene galskab”[1 Kor 1,23, BPH].
Egentlig var de jødiske lederes reaktion meget forståelig. Jeg ved ikke hvordan du eller jeg ville reagere hvis Svend Brinkmann eller en anden af tidens populære guruer begyndte at sige de samme ting om sig selv som Jesus gjorde – formentlig ville vi tilkalde en psykiater. Så hvorfor skulle vi tro på Jesus når han siger det samme?
Det sjove ved det er at når ypperstepræsterne og de skriftkloge kritiserede Jesus for de ting han sagde, reagerede Jesus ikke med at sige: ”Altså, jeg forstår godt at det er svært for jer at forstå, men bare rolig, det kommer nok!” Nej, han skældte dem ud for deres vantro og sagde at hvis bare de havde kendt ham og havde kendt Gud, så ville de have troet på ham! Jesus hævder altså med andre ord at hvis man med et åbent sind sætter sig for at lære ham at kende og at lære Gud at kende, så vil man indse at han virkelig er den han hævdede at være. Det betyder ikke at man vil finde det nemt at forstå – overhovedet ikke! Der er også store dele af Johannesevangeliet der handler om at disciplene stiller Jesus en hel masse spørgsmål fordi de ikke forstår hvad han siger – og de spørgsmål svarer Jesus tålmodigt på. Disciplenes spørgsmål udsprang nemlig af at de oprigtigt var forvirrede, hvorimod de skriftkloges kritik skyldtes at de allerede på forhånd havde besluttet hvad de ville mene og ikke var åbne for at lære nyt.
Om nogle få dage tager vi hul på år 2018 efter Kristi fødsel, og de mange år kan godt gøre det svært at sætte sig ind i hvordan det kristne budskab må have lydt for de første der hørte det. Men hvis du på et tidspunkt her i juledagene får lidt tid i overskud, så vil jeg opfordre dig til at sætte dig ned med en bibel eller et Nyt Testamente og genlæse beretningerne om Jesus hos både Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Prøv at læse det med friske øjne hvis du kan – brug eventuelt en anden oversættelse end du er vant til (der findes jo efterhånden nogle stykker af slagsen). Og mens du læser, stil så dig selv spørgsmålet: ”Hvem er han egentlig?” Det bliver spændende om du når til samme konklusion som Johannes: at han er Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske.
Glædelig jul!
Comments