Prædiken til nytårsdag 2023
Posted By admin on 5. januar 2023
Jesu omskærelse: I Jesu navn
Prædiken i Sct. Klemens Kirke nytårsdag 2023
Nikolaj Hartung Kjærby
”Da otte dage var gået”. Sådan begynder dagens ultrakorte prædiketekst. Det er naturligvis underforstået at det er siden Jesus blev født at der var gået 8 dage, og det er også derfor vi har den prædiketekst netop i dag, for det er jo til jul at vi fejrer Jesu fødsel, og hvis vi tæller 8 dage frem: 25. december, 26. december, 27. december, og så videre, så lander vi netop på i dag, 1. januar. Det er så tilfældigvis også nytårsdag ude i samfundet, og det er derfor dagens gudstjeneste er henlagt til klokken 14 af hensyn til de mange der måske har været vågne den halve nat for at byde det nye år ordentligt velkommen, men her i kirken fejrede vi allerede nytår for lidt over en måned siden, nemlig 1. søndag i advent. Det som vi kirkeligt set fejrer i dag, er Jesu omskærelse og navngivning. Men selvfølgelig sidder det også i baghovedet at vi fra og med i dag skriver 2023 i kalenderen i stedet for 2022.
Når et barn bliver født, er det altid et stort spørgsmål hvilket navn det lille vidunder skal udstyres med, og for nogle er valget så svært at der ligefrem er udgivet en håndbog for forældre der skal finde et navn til deres barn, ligesom der også er en Facebook-gruppe der hedder ”Børnenavne – hvad skal barnet hedde?” For Maria og Josef var det imidlertid ikke noget svært valg, for allerede før barnet blev undfanget i moders liv, gav ærkeenglen Gabriel ham navnet Jesus da han fortalte Maria om hendes kommende graviditet, og det blev siden bekræftet for Josef i en drøm, så det rettede forældrene sig naturligvis efter. Jesus var ikke noget ualmindeligt navn blandt jøder på den tid (alene i Det Nye Testamente omtales de 4 forskellige personer med det fornavn), men det var alligevel et symbolsk navn, for det betyder ”Herren frelser”, og den begrundelse som Josef havde fået for at barnet skulle bære netop det navn, var: ”for han skal frelse sit folk fra deres synder” (Matt 1,21). Og så var det jo i det hele taget vigtigt at vide hvilket navn Guds søn ville komme til at være kendt under, også selvom det var et navn der også blev båret af andre. Når der bliver født et nyt barn i kongehuset, er der jo også stor nysgerrighed om hvad prinsens eller prinsessens navn bliver, også selvom det er et navn som vedkommende kommer til at dele med mange andre. Spændingen er særligt stor hvis det er en kommende tronfølger der er blevet født, også selvom vore dages konger og dronninger ikke har nær så stor magt som deres enevældige forfædre, er det jo stadig i regentens navn at love bliver udstedt, og der er stadig nogle myndigheder tilbage der kan agere med fuldmagt i kongens eller dronningens navn, deriblandt politiet. I Grundlovens paragraf 80 står der for eksempel: ”Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles”, og den formulering er ikke ligegyldig. I kølvandet på de uroligheder der fulgte efter EU-afstemningen i 1993, frifandt landsretten for eksempel nogle demonstranter der stod anklaget for ikke at følge politiets ordre om at gå hver til sit, og rettens begrundelse var at politiet ikke havde udstedt ordren i dronningens og lovens navn![1]
På samme måde som politiet kan tale på vegne af dronningen, kan vi som Jesu disciple tale i hans navn, blandt andet når vi henvender os til Gud i bøn. Det siger Jesus blandt andet i Johannesevangeliet kapitel 16 vers 23: ”Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det.” Det er en formulering som umiddelbart er let at misforstå – som barn forstod jeg det i hvert fald sådan at hvis jeg bare sluttede en bøn af med ”amen”, så fik jeg ikke hvad jeg havde bedt om, men hvis jeg sagde ”i Jesu navn, amen”, så fik jeg det. Men sådan hænger det naturligvis ikke sammen – det ville jo reducere bøn til magi og Jesu navn til en trylleformular.
Men hvad betyder det så at bede ”i Jesu navn”, eller i det hele taget at gøre noget ”i Jesu navn”? Det er jo en formulering som i hvert fald tidligere var meget hyppigt brugt. I missionshuse kan man stadig høre mødelederen sige: ”Vi vil begynde vores møde i Jesu navn med at synge nummer 237”, men traditionelt har det ikke kun været, hvad skal man kalde det, ”religiøse” aktiviteter så som missionshusmøder der blev gjort i Jesu navn. I 1600-tallet kunne man for eksempel møde en sømandssalme af den ikke specielt kendte salmedigter Niels Helvad, som begynder med linjen: ”Nu sejle vi i Jesu navn”. Ja, som vi sang tidligere i gudstjenesten med ord af en anden ikke specielt kendt salmedigter ved navn Johan Friderichsen: ”I Jesu navn skal al vor gerning ske”! (Det er i øvrigt ikke noget Johan Friderichsen selv har fundet på, men noget som Paulus skriver i Kolossenserbrevet (3,17): ”Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!”).
En nøgle til at forstå hvad disse formuleringer betyder, finder vi i det stykke fra Galaterbrevet der var dagens anden læsning, hvor Paulus skriver: ”For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.” Der er altså ikke blot tale om at vi ved bestemte særlige lejligheder kan hive Jesu navn op af lommen, så at sige, og gøre noget bestemt i hans navn, hvorefter vi putter ham i lommen igen og fortsætter med at gøre de ting vi ellers gør, i vores eget navn. Nej, gennem troen og dåben har vi fået en helt ny identitet som Guds børn; en identitet som vi udelukkende har i kraft af Jesu navn. Jeg synes det er et fantastisk smukt og rammende billede Paulus bruger når han skriver at vi har ”iklædt” os Kristus: alt hvad vi tidligere var, alle vores synder, men også alle vores bedrifter og alt hvad vi havde at prale af, det er alt sammen dækket af Jesus, så det eneste der dybest set er at sige om dig og mig, er at vi er i Jesus. Men det er også alt hvad vi har brug for, for selv vores stolteste bedrifter er intet i forhold til hvad Jesus har gjort for os.
Når vi får at vide at vi skal bede i Jesu navn, og at vi i det hele taget skal gøre alt i Jesu navn, handler det altså om at Jesus skal være overskriften for hele vores liv. En central del af dåbsritualet er jo korstegnelsen hvor præsten siger: ”Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og for dit bryst til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.” Er vi døbt til Jesus, tilhører vi altså ham. Men vi tilhører ham ikke kun på den måde som en slave mentes at tilhøre sin herre dengang vi praktiserede slaveri; snarere tilhører vi ham på den måde som et ægtepar tilhører hinanden. For vel er Jesus vores herre som vi skal adlyde, men den måde han har udøvet sit herredømme på, er ved at give sit liv for os. Vel er Jesus kongernes konge, men han hersker ved at tjene. Han har givet sig selv helt og fuldt til os, så når vi bliver døbt til at tilhøre ham, er det altså kun ”lige for lige”, om man så må sige.
Hvordan ser det så ud når Jesus er overskrift for vores liv? Det ser sådan ud at vi efterligner hans sindelag; at ligesom han gav sig selv hen for os, skal vi give os selv hen for andre. Og det at bede i Jesu navn betyder at vi ikke blot selvisk beder Gud om at opfylde alle vores ønsker uden tanke på andre mennesker, men at vi også i vores bønner har vores medmenneskers bedste for øje. Det betyder ikke at vi ikke også må bede om de ting vi selv ønsker og har brug for – Paulus skriver jo i Filipperbrevet (4,6-7): ”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus”. Men det at bede i Jesu navn betyder at vi – om ikke med vores ord, så i hvert fald med vores hjertes indstilling – tilføjer det samme som Jesus tilføjede da han i Gethsemane bad om at få lov til at slippe for korset: ”Dog, ske ikke min vilje, men din” (Luk 22,42).
Men det at vi beder i Jesu navn, betyder også at vi ikke skal gøre os fortjent til Guds opmærksomhed. Gud lytter til vores bøn for Jesu skyld, på grund af det han har gjort. Så du behøver aldrig nogensinde at tænke: ”Åh, jeg har vist ikke været specielt from i dag, så det går nok ikke an at jeg begynder at bede til Gud som om jeg var et fromt menneske; det ville være hykleri”. Nej, det ville ikke være hykleri! Hvad der tværtimod ville være hykleri, ville være hvis du kom til Gud med en forventning om at han skulle lytte til dig for din egen fromheds skyld. Jesus, og han alene, er vores adgang til Gud Fader, nu og i al evighed!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
[1] Kilde: https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8/paragraf-80
Comments