Prædiken til Kristi Himmelfarts dag 2020
Posted By admin on 24. maj 2020
Jesu himmelfart: Du er en svane
Videoprædiken til Kristi himmelfarts dag 2020
Nikolaj Hartung Kjærby
De fleste af jer kender sikkert eventyret om den grimme ælling, der kommer til verden i en andegård. Den bliver drillet og generet af de andre indtil den til sidst vælger at stikke af. Den finder imidlertid ingen venner der hvor den flygter hen (bortset fra to gæs, men de bliver med det samme skudt af en jæger), og det ender med at den stakkels ælling må hutle sig igennem vinteren mutters alene ved en tilfrossen sø. Da foråret bryder frem, lander der nogle smukke svaner på søen, og ællingen beslutter at svømme hen til dem, idet den tænker at den hellere vil hakkes ihjel af de smukke fugle, end den vil leve videre i ensomhed og elendighed. Men til dens store overraskelse tager svanerne imod den med åbne vinger, og da den ser sit eget spejlbillede i søens vand, går det op for den at den selv er blevet til en svane. Ja, de børn der løber og leger ved søen synes endda at den er den smukkeste af alle svanerne. For det gør ikke noget at være født i andegården, når blot man har ligget i et svaneæg!
Jeg nævner det her eventyr fordi det er en lignende transformation Gud stiller os i udsigt. Som vi talte om for to uger siden, så er sandheden om os mennesker ikke noget vi har nogen grund til at være stolte over, for i forhold til alt det onde i verden har vi i højere grad været en del af problemet end en del af løsningen. Men vi talte også om at den sandhed kun er overfladen; at der er en dybere og bedre sandhed, som er at Gud elsker os betingelsesløst og har købt os fri fra det ondes magt – ikke sådan at forstå at det onde ikke længere kan ramme os udefra, men sådan at det onde ikke længere kan kontrollere os indefra og definere hvem vi er. Gud har købt os for at vi skulle tilhøre ham og være en fortrop for det godes magt i verden, ligesom et vandløb på en tør steppe ligefrem kan få popler til at vokse frem mellem græsset. Det er vi ikke selv i stand til at gøre, men Gud vil gøre det igennem os ved at fylde os med sin ånd. Han vil forvandle os fra grimme ællinger til svaner!
Eventyret om den grimme ælling er anderledes end mange andre eventyr. Som regel skal helten i et eventyr bestå nogle prøver, overvinde nogle fristelser, besejre en trold eller en drage, før han eller hun kan leve lykkeligt til sine dages ende, men den grimme ælling foretager sig ikke noget som helst heltemodigt for at fortjene sin status som svane; det sker helt af sig selv fordi den jo i virkeligheden hele tiden har været en svane – det er det den er skabt til at være. Og på samme måde er vi skabt til at være Guds elskede børn; det er ikke noget vi skal – eller kan – gøre os fortjent til. ”Fra støvet rejser han den svage, fra skarnet løfter han den fattige, han sætter ham blandt fyrster, blandt sit folks fyrster”, som det hed i Salme 113 fra Det Gamle Testamente som vi hørte tidligere i dag.
Men der er alligevel en vigtig forskel på den grimme ælling og os. Det var nemlig hele tiden givet at ællingen ville blive til en svane, også selvom den var blevet i andegården. Stadiet som ”grim ælling” er en helt naturlig fase i enhver svanes liv og ikke noget som den har brug for at nogen ”frelser” den fra; det sker helt af sig selv. Og derfor var det i grunden ligegyldigt at den var vokset op i andegården, for andegården var jo uden for den.
Sådan er det ikke med os. Vi har brug for en frelser fordi vi så at sige har fået andegården ind i os i en grad så vi ikke alene har glemt at vi i virkeligheden er svaner, men faktisk også har mistet forudsætningerne for rent faktisk at blive det. Da Jesus bad til sin far umiddelbart før sin tilfangetagelse (den bøn som vi undertiden kalder ”Jesu ypperstepræstelige bøn”, og som vi hørte et uddrag af i søndags og skal høre endnu et uddrag af på søndag), sagde han om sine disciple at ”de er i verden”, men lidt senere sagde han at ”de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden”. Frelsen består altså ikke i at vi bliver taget ud af verden, men at verden bliver taget ud af os, så vi kan blive de smukke ”svaner” vi er skabt til at være, til gavn for mennesker omkring os og verden som helhed. Og med ”verden bliver taget ud af os” mener jeg at vi begynder at stole på Gud og hans løfter i stedet for at lade os lamme af mistro, bekvemmelighed og forstillelse.
Men når vi ikke skal forlade verden, hvorfor gjorde Jesus det så? Det er jo Kristi himmelfarts dag i dag; dagen hvor vi fejrer at Jesus skiltes fra sine disciple og blev båret op til himlen. Hvorfor er det noget at fejre? Ville det ikke have været mere solidarisk af ham at blive her på jorden sammen med os? Hvorfor giver han os en opgave som han ikke selv har lyst til at løse?
Sådan kunne man godt tænke, men læg mærke til hvordan disciplene reagerede på himmelfarten: ”De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.” Hvorfor var de glade når Jesus havde forladt dem? Jo, grunden til at Jesus blev taget op til himlen, var for at blive kronet som konge. I sin første prædiken efter himmelfarten citerede apostlen Peter en salme fra Det Gamle Testamente (ikke den vi hørte i dag, men en anden) hvor der står: ”Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder” (Sl 110,1 citeret i ApG 2,34-35). Takket være himmelfarten var apostlene ambassadører for selveste Himlens og jordens konge, sendt med et kongeligt mandat – og det er vi også. Himmelfarten gør os altså til langt mere fornemme ”svaner” end vi ellers ville have været.
Dertil kommer at Jesus i virkeligheden slet ikke havde forladt dem! Han blev taget op til himlen, men hvor er himlen henne? Jo, himlen er vel der hvor Gud er, men selvom Gud er ”ophøjet over alle folkene”, for igen at citere Salme 113, så ser han også dybere ned end nogen anden. Ja, Gud er kilden til alt liv, og da Paulus holdt den første kristne prædiken der nogensinde blev holdt i Athen, og som vi kan læse i Apostlenes Gerninger kapitel 17, så brugte han ligefrem ordene ”i ham lever vi, ånder vi og er vi” (ApG 17,28). Det er derfor vi plejer at sige at Gud er allestedsnærværende. Og det må jo betyde at når Jesus har sat sig ved Guds højre hånd, så er Jesus også allestedsnærværende nu. Derfor kan han være her hos os i Klemensker og Rø, samtidig med at han er hos vores trossøskende i Brasilien, Nigeria, Indien, Nordkorea og alle andre steder på jorden. På en særlig måde er han til stede når vi modtager hans legeme og blod i nadveren, men han er der også i vores hverdag, uanset hvad vi foretager os, sådan at vi kan arbejde videre på den opgave han gav disciplene: at være hans vidner og prædike omvendelse til syndernes forladelse.
”Omvendelse” er et lidt løjerligt ord, men det græske ord som det er en oversættelse af, metanoia, betyder egentlig ”at tænke på en anden måde”. Så når Jesus siger at der i hans navn skal prædikes omvendelse, så betyder det altså ikke at der skal prædikes moral, for vi er jo netop ikke i stand til at blive hvad Gud havde tænkt at vi skulle være, ved at tage os sammen rent moralsk. Nej, når Jesus siger at der skal prædikes omvendelse, så handler det altså om at ”andegården” skal ud af alle mennesker, og det kan vi få lov til at bidrage til ved selv at leve som de ”svaner” Gud har skabt os til at være. Ved selv at leve i den tro på Jesus som sætter os fri til at leve som Guds børn, kan vi bidrage til at andre også bliver sat fri – dels ved at vi beretter om hvordan Gud har taget imod os som sine børn helt uden at vi har gjort noget for at fortjene det, dels ved at vi giver Helligånden lov til gradvis at transformere vores livsstil og væremåde så andre mennesker møder Guds kærlighed gennem os.
Det lyder måske urealistisk at du og jeg skulle kunne gøre så stor en positiv forskel i andres liv. Og her i Danmark bliver den indre jantelov også enormt let aktiveret: ”Uha nej, jeg må endelig ikke tro at jeg skulle kunne bringe Guds kærlighed til andre mennesker!” Og nej, det må du ganske rigtigt ikke tro! Men det er heller ikke det jeg beder dig om at tro! Det jeg beder dig om at tro, er at Gud kan lade sin kærlighed flyde til andre mennesker igennem dig – at du er en svane fordi Gud har skabt dig til at være en svane! Og det er ikke at tænke for høje tanker om dig selv hvis du tror dét; tværtimod er det at tænke for lave tanker om Gud hvis du ikke tror det!
Hemmeligheden er Helligånden, som Gud har lovet til alle som tror på Jesus. Det løfte skal vi høre meget mere om på søndag, inden vi næste søndag fejrer Helligåndens komme til jorden pinsedag.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments