Prædiken til juledag 2024
Posted By admin on 6. januar 2025
Jesu fødsel: Se den store i det små
Prædiken i Sct. Klemens Kirke juledag 2024
Nikolaj Hartung Kjærby
Så fik vi overstået juleaften!
Hvis jeg som barn havde hørt nogen sige sådan den 25. december, så ville jeg være blevet dybt chokeret, for juleaften betragtede jeg nærmest som årets højdepunkt, og da i hvert fald ikke som noget der skal ”overstås”. Derfor syntes jeg nærmest at der var noget trist over juledag, for ganske vist havde jeg fri fra skole i de næste mange dage så der var god tid til at lege med alt det jeg havde fået i julegave, og der var som regel også stadig en masse lækkert juleknas tilbage, men glæden over alle de ting blev jo altså lidt formørket af at der lige præcis den 25. december er længere til juleaften end på nogen anden dag i året, nemlig hele 364 dage (365 hvis det er et skudår man er på vej ind i). Derfor undrede jeg mig også når jeg så Disneys juleshow ”Fra alle os til alle jer”. Tilbage i 1980’erne blev det nemlig ikke vist juleaftensdag klokken 16 som det gør nutildags, men derimod juledag om eftermiddagen. Så når Jesper Fårekylling sang: ”Fra alle os til alle jer et hjerteligt velkommen, nu har vi lov at lave sjov med dans og sang og trommen, for nu er julen kommen”, så tænkte jeg: ”Hvad mener han med at julen er kommen? Det var da i går at det var jul!”
Men med årene er jeg kommet til at holde stadig mere af juledag.
For det første har jeg lært at der er en grund til at det hedder juledag, nemlig at det ikke kun var i går det var jul; det er det stadig. Som nogle af jer måske ved fra sangen Twelve Days of Christmas (I ved, den der ”On the first day of Christmas, my true love gave to me a partridge in a pear tree”), varer julen ikke mindre end tolv dage, og i dag er kun den første af de tolv; juleaften er nærmest en tyvstart.
For det andet kan juleaftensdag være utrolig hektisk – måske skal man nå at pakke de sidste gaver ind, måske skal der gøres rent og pyntes op og dækkes bord og laves mad, man skal finde ud af hvad for noget tøj man skal have på, måske skal man have transporteret både gaver og mad til den adresse hvor selve juleaftensfejringen foregår (og i de gode gamle dage foregik den slags som bekendt altid i snevejr, selvom meteorologerne påstår at det kun var hvid jul otte gange i hele det 20. århundrede), og i kirken er der så sort af mennesker juleaften at jeg flere gange (før jeg selv blev præst) har måttet tage til takke med en plads hvor man dårligt kunne se eller høre noget som helst. Juledag, derimod, kan julefreden endelig sænke sig, om ikke ude i den store verden, så i hvert fald på hjemmefronten. Nu er der endelig tid til at slappe af og puste ud, og hvis man har aftaler med familie eller venner, er det som regel på et mere afslappet plan end juleaften fordi man ikke er bundet af et stramt program med flæskesteg, risalamande, dans om træet, gaveuddeling og hvad ved jeg, alt sammen inden børnene når at blive overtrætte. Juledag og de følgende dage kan man tage sig god tid til at sidde omkring frokostbordet, og når alle endelig har spist sig mætte, og maden bliver ryddet væk, kan man måske hygge sig med en pakkeleg.
Der findes forskellige måder at afvikle en pakkeleg på, men mest almindeligt er det nok at hver deltager medbringer et par pakker eller tre, der alle bliver anbragt i en fælles bunke på midten af bordet, hvorefter der bliver sat en timer, og et raflebæger med en eller to terninger bliver sat til at cirkulere. Hver gang man slår en sekser, må man tage en pakke inde fra midten af bordet, og når alle pakkerne er blevet taget, begynder så den virkelig sjove del af legen, for så må man stjæle pakker fra hinanden. Det sjove ved det er naturligvis at man ikke ved hvad der gemmer sig bag indpakningspapiret, og derfor viser det sig undertiden at de pakker der har været allermest ombejlede og skiftet hænder flest gange, har et ganske skuffende indhold, mens en mere undseelig pakke kan rumme noget som den endelige modtager bliver rigtig glad for. Så mens de yngste deltagere i pakkelegen ofte vil gå efter de største pakker med den flotteste indpakning, så ved vi andre, der er lidt mere drevne i faget, at hvis man tværtimod går efter de mere uanseelige pakker, kan man ende med at være den der får det bedste med hjem.
Og sådan er det vel i virkeligheden med mange ting her i livet: Det er tit de tomme tønder der buldrer mest. Derfor skal man ikke skue hunden på hårene, for ikke alt hvad der glitrer, er guld. (Ja, alene det at vi har så mange ordsprog om det fænomen, siger noget om hvor almindelig en erfaring det er!). Skal man købe en brugt bil, skal man ikke lade sig dupere af at den er højglanspoleret og har flotte alufælge; den kan sagtens stadig have tæring i undervognen eller en motor der er på sammenbruddets rand. Og når jeg køber noget via en webside, har jeg efterhånden lært på den hårde måde at jeg ikke skal tage sidens an- og lovprisninger af sig selv for gode varer, men se efter hvad den har af anmeldelser på Trustpilot.
Og det der gælder internethandel, brugte biler og pakkelege, det gælder i endnu højere grad når vi skal bedømme vores medmennesker. Nogle af os har måske gjort den trælse erfaring at et menneske som vi havde fået et positivt indtryk af og valgt at stole på, viste sig ikke at leve op til den tillid vi viste dem. Til gengæld vil jeg håbe at vi alle sammen har oplevet at blive positivt overrasket over at et menneske som i første omgang virkede uinteressant, uinspirerende, kedelig, måske endda irriterende, ved nærmere bekendtskab viste sig at rumme uanede kvaliteter, være sig menneskelige kvaliteter som pålidelighed, humor eller evnen til at lytte, eller måske talenter inden for musik, billedkunst, sport eller teater. Eller det kan være en ny kollega eller en ny lærer eller lignende der overrasker positivt. På film er der ofte tale om at en person der er meget lille af statur, viser sig at være formidabel til at slås, med tegnefilmhunden Droopy og Star Wars-figuren Yoda som to af de mest oplagte eksempler.
Ingen af de eksempler jeg har nævnt, kan dog sammenlignes med det chok det må have været for hyrderne på marken ved Betlehem at få at vide hvor de skulle lede efter frelseren, Kristus, Herren. Okay, det allerstørste chok var selvfølgelig nok at Herren engel pludselig stod foran dem, ”og Herrens herlighed strålede om dem”, og vi får da også at vide at deres reaktion på dét var at ”de blev grebet af stor frygt”. Når sådan en mægtig, frygtindgydende, strålende engel så fortæller dem at der er blevet født en frelser, altså en som skal kunne redde folket fra deres fjender, så må man formode at de ville forvente at den frelser tog sig mindst lige så frygtindgydende ud som englen, især når det blev tilføjet at han er ”Kristus, Herren”. ”Herren” betyder jo ”ham der bestemmer”, og ud over at det var en titel der hyppigt blev brugt om kejser Augustus, så var det også et ord som de græsktalende jøder brugte om Gud. Og ordet ”Kristus” betyder egentlig bare ”salvet”, men på Det Nye Testamentes tid blev det mest brugt som betegnelse for den mægtige frelser som Israels profeter havde lovet at Gud ville sende – deriblandt ikke mindst Esajas. Så hvis hyrderne på marken kunne deres bibel, så har englens ord om at der var født en frelser som var Kristus, Herren, så er de utvivlsomt kommet til at tænke på den profeti vi hørte i begyndelsen af gudstjenesten: ”Hver støvle, der tramper i larmen, og kappen, der er sølet i blod, skal brændes og fortæres af ild. For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.”
Hvordan mon det ser ud når sådan et barn bliver født? Hvilke tegn skulle hyrderne se efter? Skulle de vente at finde et barn der strålede af guddommelig herlighed? Et barn der kunne tale flydende selvom det lige var blevet født? Måske et barn i overstørrelse? Nej, ikke nogen af de ting. Ganske vist bliver Jesusbarnet ofte afbildet med en glorie på hovedet og en stråleglans omkring sig, og der findes også en legende fra den tidlige middelalder der hævder at han kunne tale som nyfødt (en legende der i øvrigt har fundet vej ind i Koranen), men intet af det har noget belæg i Bibelen. Nej, hvad sagde englen? ”Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” En krybbe! Et ædetrug for æsler, geder og køer! I en situation hvor hele landet er på den anden ende fordi kejseren har kommanderet alle til at rejse til deres hjemby (en befaling som vi moderne danskere tilsyneladende stadig overholder) kan omstændighederne ganske vist nødvendiggøre at en fødsel må finde sted under usædvanlige forhold, og at man må bruge det forhåndenværende søms princip når det gælder babysenge og den slags, men ærlig talt: Når det barn der skal fødes, er selveste Frelseren, hvis komme til jorden Gud angiveligt har forberedt gennem århundreder, så skulle man da tro at han kunne time det bare lidt bedre!
Men ved I hvad: Jeg tror faktisk at det var ganske bevidst fra Guds side at han lod sin søn blive født under så – hvad skal vi sige – rustikke omstændigheder. Jeg tror det var fordi han lige fra starten ville gøre det klart at der skal noget andet end menneskelig styrke til for at overvinde det onde i verden. Og med ”noget andet end” mener jeg ikke bare en større dosis af styrke end vi mennesker er i stand til at fremvise; nej, forskellen på Guds styrke og vores er ikke kun kvantitativ, den er kvalitativ. Derfor er menneskelig styrke og herlighed fuldstændig irrelevant i forhold til Guds formål. Faktisk kan vi se i Bibelen – og i kirkens historie – at Gud ofte foretrækker at virke gennem undervurderede og tilsyneladende ubetydelige mennesker: Abraham var en barnløs olding som Gud gjorde til sit folks stamfar, Moses var en desillusioneret fårehyrde med en talefejl som Gud gjorde til sit talerør da han sluttede sin pagt med folket, og så videre. Og allertydeligst ser vi det som sagt i at Gud lod sin søn blive født i fattigdom og lagt i en krybbe.
Med det in mente bør vi altid vogte os for at lade os dupere af verdslig storhed, men snarere huske på Piet Heins visdomsord: “Den, Guds klarsyn falder på, ser det store i det små” – eller måske snarere: ”ser den store i det små”! Det kan du passende huske på næste gang du deltager i en pakkeleg og lægger mærke til at nogle af pakkerne ser meget mere prangende ud udenpå end andre. Det siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af det der er indeni – og sådan er det altså også med mennesker, og i særdeleshed med Gud.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments