Prædiken til helligtrekongers søndag 2025
Posted By admin on 6. januar 2025
De vise mænd: Vi har og en ledestjerne
Prædiken i Sct. Klemens Kirke helligtrekongers søndag 2025
Nikolaj Hartung Kjærby
Hvis jeg går udenfor på en stjerneklar aften og kigger op mod himlen, så kan jeg som regel ret hurtigt finde Karlsvognen, og med udgangspunkt i den kan jeg finde Nordstjernen og Lille Bjørn. Orion kan jeg som regel også godt kende, hvis han ellers er over horisonten, og på en god dag kan jeg måske også udpege Cassiopeia – men så er det også det. Og jeg vil næsten tro at der er nogle af jer der er her, der kan udpege endnu færre stjernebilleder end jeg kan – selvom der sikkert også er nogle af jer der kan genkende flere end jeg kan. Men i dag er astronomi jo efterhånden ikke stort andet end en lidt nørdet hobby på linje med at samle på frimærker eller sommerfugle. (Jeg interesserede mig faktisk selv en del for astronomi som barn, så jeg meldte mig ivrigt til da der blev udbudt et astronomihold på min skole, men der var desværre så få der meldte sig at holdet endte med ikke at blive oprettet).
Før i tiden var det imidlertid anderledes. Gennem det meste af menneskehedens historie har langt de fleste haft fuldstændig styr på de forskellige stjerners placering på nattehimlen. Det er der flere grunde til, deriblandt naturligvis det at der hverken fandtes fjernsyn eller andre lysende skærme man kunne sidde og glo på, hvilket naturligvis betød at de fleste var langt mere opmærksomme på deres naturlige omgivelser, hvoraf stjernehimlen jo bestemt ikke kan siges at være den mindst interessante! Tilmed var der heller ikke så meget kunstigt lys før i tiden som der er nu, og derfor ”druknede” lyset fra stjernerne ikke så let, medmindre fuldmånen var fremme. Og hvis man var nødt til at rejse om natten, var stjernerne en uundværlig hjælp til at navigere i en tid hvor man ikke havde GPS og måske knap nok et kompas. Havde man eksempelvis brug for at holde en nordlig retning, ja, så var det naturligvis Nordstjernen man skulle navigere efter.
I beretningen om de vise mænd fra Østerland (jeg havde nær sagt ”de tre vise mænd”, men som I måske bemærkede, står der ingenting i teksten om hvor mange vise mænd der var) spiller stjernerne en dobbelt rolle, for de dyrkede tilsyneladende ikke kun astronomi, men også astrologi, eftersom de kunne læse ud af stjernerne at der var blevet født en ny konge over jøderne. Og det udgør naturligvis lidt af et problem, for gennem det meste af kirkens historie har der stort set været enighed blandt kristne om at astrologi er en okkult praksis som man skal tage afstand fra, så hvad stiller vi op med at vi her støder på en gruppe astrologer som gennem deres okkulte praksis har fundet ud af noget der rent faktisk er både sandt og godt? Det spørgsmål kunne jeg holde et helt foredrag om (selvom jeg nok ville få brug for noget tid til at forberede det), men i dag vil jeg nøjes med at pege på to mulige løsninger på problemet. Det mest almindelige er at antage at Gud i sin uendelige barmhjertighed valgte at kommunikere til stjernetyderne på en måde de forstod, også selvom det var gennem en okkult praksis, men naturligvis med det formål at de bagefter skulle vende sig væk fra deres okkultisme. Og det kan Gud naturligvis sagtens have gjort, nøjagtig som der også findes beretninger om mennesker der har vendt sig fra islam til kristendommen efter at Jesus havde åbenbaret sig for dem gennem Koranens ord, men som efter deres omvendelse naturligvis holdt op med at læse i Koranen. Men der er også dem der mener at der ikke er noget galt med stjernetydning i sig selv, men at Gud tværtimod bevidst har sat stjernebillederne på deres pladser som profetiske tegn på sin frelsesplan, og at den okkulte praksis vi i dag kender som astrologi, er et misbrug og en misforståelse af noget der oprindelig var godt – den interessante vinkel findes blandt andet i bogen Jesus i stjernerne af den tidligere mangeårige redaktør på den kristne ugeavis Udfordringen, Henri Nissen. Men det foredrag må I som sagt have til gode til jeg engang bliver bedt om at holde det (hvilket næppe nogensinde kommer til at ske).
Men bortset fra det astrologiske element gjorde de vise mænd som sagt også en rent astronomisk brug af stjernen, nemlig som pejlemærke for at finde vej til Betlehem hvor Jesus var. Hvad der helt præcis skal forstås ved at stjernen ”gik foran dem” og ”stod stille over det sted, hvor barnet var”, er svært at sige, men hvorom alting er, så fandt de frem til Jesus ved at følge stjernen. Og det motiv har naturligvis inspireret mangen en poetisk sjæl, for selvom det nok hører til de absolutte sjældenheder at Gud sådan helt bogstaveligt benytter stjernerne til at kalde en person til at gøre noget usædvanligt, så er Betlehemsstjernen en glimrende metafor for det at mærke Guds kald i sit indre. Tag for eksempel digteren Johannes Jørgensen, som gik fra at være en feteret kulturpersonlighed til nærmest at være en slags paria da han blev troende kristen – tidens altdominerende kritiker, Georg Brandes, skal endda have kaldt ham en ”pervers renegat”. For Jørgensen har al den hån og afvisning utvivlsomt føltes som en vandring i nattemørke, men takket være sin tro var han i stand til at se det, ikke som en planløs og håbløs vandring, men som en pilgrimsfærd med Betlehemsstjernen som vejviser og med en klippefast tro på at han ville nå frem til sit mål og finde ud af at det var det hele værd. Og det tyder alt heldigvis på at han gjorde! (Han døde i 1956).
Men man behøver ikke at have haft et så dramatisk liv som Johannes Jørgensens for at kunne identificere sig med de vise mænd i deres søgen efter Jesusbarnet, ledt på vej af Betlehemsstjernen. I den kendte salme af Grundtvig som vi indledte gudstjenesten med (DDS 136: Dejlig er den himmel blå), sang vi endda: ”Vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist”. Det at have en ”ledestjerne” der kan føre frem til Jesus, er altså ikke kun for de få udvalgte; det er noget vi alle har. Og ser vi på den første læsning vi hørte i dag, er der da også en profeti om at hele folkeslag vil komme når Herrens herlighed bryder frem over Israel. En profeti som langt hen ad vejen er gået i opfyldelse, kan vi tilføje! Budskabet om Jesus er nemlig nået ud til det meste af jorden, og hver søndag er der millioner og atter millioner af mennesker der samles og kommer til lyset af stråleglansen fra Jesus – for det er jo det vi gør når vi holder gudstjeneste, eller for den sags skyld når vi beder en bøn eller synger en lovsang derhjemme, alene eller sammen med andre: Vi kommer til Jesus! Og takket være Helligånden behøver vi ikke engang at foretage en fysisk rejse sådan som de vise mænd gjorde, for Jesus er til stede overalt. Og den ”ledestjerne” der fører os derhen, ”er hans Guddoms-ord det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod.”
Det er i øvrigt interessant at Grundtvig lader sin salme slutte med ordene ”til at lyse for vor fod”. Det er naturligvis hentet fra et kendt vers i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, Salme 119 vers 105, hvor der står: ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti”, men når ordene står i sammenhæng med en stjerne man navigerer efter, så er det en lidt sjov sammenblanding af metaforer, for meget kan man bruge stjerner til, men oplyse vejen foran ens fødder, det kan de altså ikke! Når man navigerer efter en stjerne, så er det med henblik på den overordnede retning, ikke med henblik på at se om stien foran en slår et sving, eller om der er en rod man skal undgå at snuble over, eller et krat man skal lade være med at rende ind i. Men det betyder jo bare at den ”ledestjerne” som vi har, er endnu bedre end ledestjerner almindeligvis er, fordi den også fungerer som lygte!
Også på et andet punkt bliver billedet sprængt, for hvad er det der er vores lygte og ledestjerne? Det er ”hans Guddoms-ord” – men ord er jo normalt noget vi hører, mens en stjerne er noget vi ser. Men pyt med det; det er jo alligevel ikke med vores fysiske øjne at vi ser ledestjernen. Men hvad mener der med ”hans Guddoms-ord det klare, som han os lod åbenbare”? Jeg tror der menes to ting.
For det første: Bibelen. Det Nye Testamente rummer dels rigtig mange af de ord som Jesus sagde da han gik på jorden, og dels meget af det som apostlene sagde og skrev da de på Jesu befaling prædikede hans ord rundt om i verden, og hvad Det Gamle Testamente angår, så er det ganske vist langt fra alt hvad der står dér der har Gud som den direkte afsender – meget af det er enten menneskers bønner til Gud eller en menneskelig historieskrivers referat af begivenheder i patriarkernes og Israels folks historie – men ikke desto mindre citerer både Jesus og apostlene i Det Nye Testamente forskellige dele af Det Gamle Testamente med den forståelse at det er guddommelige tekster som altid taler sandt. Paulus skriver endda til Timotheus at enhver del af ”De hellige Skrifter” (det vil sige det som vi kalder ”Det Gamle Testamente”) ”er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed” (2 Tim 3,16). Og mange kristne har da også gennem tiderne erfaret at de gamle tekster i Bibelen har kunnet tale med en forbløffende friskhed og aktualitet ind i de konkrete situationer som de har stået i.
For det andet finder vi mange steder i Det Gamle Testamentes profetiske bøger vendingen ”Herrens ord kom til mig”, hvorefter der følger et budskab fra Gud som profeten er talerør for. Det kan være et budskab til hele det israelitiske folk, til en mindre gruppe i folket, til en enkeltperson – eller til profeten selv. På Det Gamle Testamentes tid var det kun nogle få udvalgte personer der fik lov til at opleve at Guds ord ”kom til dem” på den måde, men da Helligånden kom over disciplene på pinsedagen, indtrådte der en ny tid. Apostlen Peter forklarede det på denne måde: ”Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel: Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme. Selv over mine trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage, og de skal profetere” (ApG 2,17-18). Fordi Gud har givet Helligånden til sin kirke – og til hver enkelt af os i den – kan vi altså forvente at hver enkelt af os kan opleve at Gud taler direkte til os og kaster lys over den sti vi skal gå på. Det kan ske på forskellige måder – den profeti fra Joels Bog som Peter citerede, nævner specifikt syner og drømme, men det kan også bare være en indre vished. Og heldigvis har vi vores medkristne, som også har fået Helligånden, til at vejlede os så vi ikke så let risikerer at vi forveksler vores egen indbildning eller ønsketænkning med Guds ord – og det gælder såvel vores nulevende medkristne som dem der er gået forud. Og frem for alt har vi Guds nedskrevne ord i Bibelen som vi kan bruge som lakmusprøve på den vejledning vi oplever at få fra Gud.
Jeg er klar over at det at modtage Guds ord helt personligt og specifikt, måske er en ny tanke for nogle af jer. Jeg står gerne til rådighed for uddybning og hjælp til at høre hvad Gud siger – og så vil jeg også henlede opmærksomheden på det månedlige arrangement ”Tid til Gud”, som er den anden mandag i hver måned klokken 19.00 i Rø Kirke, hvor der er god anledning til at øve sig i at lytte til Gud sammen med andre.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments