Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger 2025
Posted By admin on 3. februar 2025
Brylluppet i Kana: Hvordan ser herlighed ud?
Prædiken i Ny, Sct. Klemens og Rø Kirker 2. søndag efter helligtrekonger 2025
Nikolaj Hartung Kjærby
”Ingen har nogen sinde set Gud”. Det lyder måske som noget der er hentet fra en kampagne fra Ateistisk Selskab, men det er faktisk et citat fra Bibelen, nærmere bestemt fra Johannesevangeliet kapitel 1 vers 18. Det er jo ikke fordi vi har set Gud, at vi tror på ham, og jeg ved da heller ikke hvordan en evig, almægtig, allestedsnærværende Gud skulle bære sig ad med at vise sig for vores øjne på en måde så vi ville være klar over at det var den evige, almægtige, allestedsnærværende Gud vi så! Jeg har undertiden talt med skeptikere som har givet udtryk for at de med glæde ville tro på Gud hvis blot de kunne få ham at se; jeg plejer at spørge hvad de helt præcis forestiller sig at det ville se ud hvis de rent faktisk fik Gud at se, og det er der naturligvis ingen der har kunnet svare på, for hvordan i alverden skulle vi bære os ad med at have nogen som helst idé om hvordan Gud ville se ud? (Selvom der måske nok var en ateist eller to der ville skifte mening hvis de så en gammel mand i overstørrelse med et langt gråhvidt skæg siddende på en sky – men jeg ville nok også selv være nødt til at skifte mening hvis jeg fik sådan et syn at se, for den måde Bibelen beskriver Gud på, har ikke ret meget at gøre med en gammel gråskægget mand på en sky!).
I virkeligheden må vi jo nok indse at hvis vi fik lov til at se Gud den Almægtige i al hans herlighed, så ville det syn være mere end vi kunne bære. Som en måske lidt fattig illustration af hvad jeg mener, kan vi jo tænke på at når vi ikke kan se direkte på Solen uden at vores øjne tager skade af det intense lys, så kan vi naturligvis langt mindre tåle at se den magt der har skabt Solen, uden at ikke kun vores øjne, men hele vores væsen går til grunde. Det var i hvert fald noget i den retning Gud svarede da Moses bad: ”Lad mig dog se din herlighed!”, som vi hørte i den første læsning (en tekst som jeg i øvrigt også citerede i min prædiken i sidste uge, helt uden at være opmærksom på at vi ville få den at høre som læsning i dag). Det var nemlig ikke nødvendigt for Moses at se direkte på Guds herlighed for at kunne tro og stole på Gud – som min yndlingsforfatter C.S. Lewis skriver et sted: ”Jeg tror på at solen er stået op, ikke kun fordi jeg ser den, men fordi jeg ved dens lys ser alt andet”.[1]
Men det sjove ved det er at blot 4 vers før ordene ”Ingen har nogen sinde set Gud” (der som sagt står i Johannesevangeliet kapitel 1 vers 18) skriver Johannes ordene: ”vi så hans herlighed” (Joh 1,14). Det var jo netop det Moses bad om, men ikke fik lov til! Og det er også derfor Johannes fremhæver det som noget helt særligt. Det der skete i Betlehem den nat da Jesus blev født, var måske det mest banebrydende der nogensinde er sket i hele verdenshistorien, så det er egentlig ganske passende at det er den begivenhed vi har indrettet vores tidsregning efter (rent bortset fra at man regnede omkring 6 år forkert dengang vores tidsregning blev indført, sådan at Jesus sandsynligvis reelt blev født i det år som vi kalder ”år 6 før Kristi fødsel”, men sådan er der så meget).
Spørgsmålet er imidlertid om Moses, såfremt han havde været til stede ved brylluppet i Kana, hvor Jesus for første gang ”åbenbarede sin herlighed” som vi hørte – om han ville have været klar over at det var Guds herlighed han så? Jeg tror i hvert fald at han havde måttet erkende at Guds herlighed så temmelig meget anderledes ud end han havde forestillet sig. Og selvom mine skeptiske venner nok ville være blevet temmelig forbløffede hvis de havde oplevet at den væske der var vand da den blev fyldt i stenkarrene, pludselig var vin da den blev serveret for toastmasteren, er jeg ikke sikker på at det ville have været tilstrækkeligt til at få dem til at udbryde: ”Du havde ret; der er en Gud!”
I det hele taget er det et lidt mærkeligt mirakel, det vi hører om i dag. Selvom det var en pinlig situation for brudeparret at løbe tør for vin ved deres bryllup, så er det trods alt ikke noget der på nogen måde kan sammenlignes med de nødsituationer som Jesus løste med de andre mirakler han udførte så som at helbrede spedalske, give syn til de blinde og hørelse til de døve, få lamme til at gå og endda opvække døde. Altså, man kan vel endda med en vis ret spørge hvorfor en mand med den slags evner overhovedet prioriterede at deltage i en bryllupsfest i stedet for at bruge tiden på at hjælpe nogle af de mange syge mennesker i området?
For at forstå det skal vi gøre os klart at helbredelserne ikke var den vigtigste årsag til at Jesus var kommet til jorden, men vel nærmest kun den tredjevigtigste. Ikke dermed sagt at helbredelserne ikke var vigtige, og især da for de mennesker der blev helbredt, men selv hvis Jesus havde brugt alle sine vågne timer gennem hele sit liv på at helbrede syge og opvække døde, så ville det stadig kun have været en lappeløsning på verdens problemer. Dels ville han kun have haft tid til at tage sig af en brøkdel af alle de nødlidende mennesker på jorden, og dels ville der, selv for de mennesker han rent faktisk nåede at hjælpe, kun have været tale om en midlertidig hjælp. Selvom de der blev kureret for spedalskhed eller andre sygdomme eller handicaps, utvivlsomt fik et bedre liv end de hidtil havde haft, så fik de ikke et perfekt liv, og helbredelsen ændrede i hvert fald ikke på at de skulle dø før eller siden. Også de tre mennesker som vi kan læse i evangelierne at Jesus oprejste fra de døde, nemlig Jairus’ datter i Kapernaum, enkens søn i Nain og Lazarus i Bethania, døde alle tre igen senere, og den dag i dag kan man besøge Lazarus’ grav nummer to i Larnaca på Cypern. Men helbredelserne var først og fremmest visuel kommunikation, demonstrationer af sandheden i de ord Jesus sagde. Derfor bruger Johannesevangeliet også konsekvent ordet ”tegn” om de mirakler Jesus udførte (blandt andet det vi hørte om i dag – måske bemærkede I det). Vigtigere end miraklerne var nemlig det budskab som Jesus kom med om en radikalt ny måde at leve på, og som han efter sin opstandelse og himmelfart befalede sine disciple at prædike over hele jorden. Det budskab har gennem århundrederne vist sig at have kraft til at forvandle både enkeltpersoner, familier, byer og lande, fordi det ikke kun er et sæt filosofiske leveregler, men handler om at leve i fællesskab med og afhængighed af Gud og lade hans kraft virke igennem os – den samme kraft som Jesus brugte til at helbrede de syge og opvække de døde. Så hvis helbredelserne var den tredjevigtigste grund til at Jesus kom til jorden, var budskabet altså den næstvigtigste. Og den vigtigste grund var naturligvis at han skulle købe os fri af det ondes magt ved at give sit liv for os, og besejre døden for os ved at opstå fra de døde, så ”enhver, der tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”, som vi læser i det måske mest kendte bibelvers af alle, nemlig Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16.
Men selv når vi tager det i betragtning, virker det stadig lidt mærkeligt at Johannes skriver at han og de andre disciple ligefrem så Guds herlighed da Jesus forvandlede vand til vin. Hvordan kan en så relativt ligegyldig ting på nogen måde kaldes et ”tegn” på linje med helbredelser og dødeopvækkelser?
Det skyldes at der i Bibelen er en meget stærk symbolik forbundet med vin. I dag har vi jo adgang til en enormt stort udvalg af forskellige slags drikkevarer både med og uden alkohol, men på Bibelens tid fandtes der i praksis kun to forskellige, nemlig vand og vin. Man kunne selvfølgelig også drikke mælk, men fordi man hverken havde køleskabe eller pasteurisering, havde mælken meget kort holdbarhed når den først var malket ud af koen eller geden, og af samme grund var frugtjuice også noget man kun kunne nyde i friskpresset tilstand – og kaffe og te kendte man slet ikke til, for slet ikke at tale om diverse slags sodavand og læskedrikke. Så i de fleste situationer stod valget altså mellem på den ene side vand, som må siges at være en ret neutral drik, og på den anden side vin, som i modsætning til vand har både farve, en noget kraftigere smag, og desuden også en, hvad skal man kalde det, virkning ud over det at slukke tørsten. Vinens virkning er naturligvis ikke ubetinget positiv, og både i Det Gamle og Det Nye Testamente kan man læse rigtig mange advarsler om hvilke ulykker det kan føre med sig hvis man drikker sig fra sans og samling, men i moderate mængder omtales vin som en kilde til glæde, som for eksempel i Salme 104 hvor salmisten priser Gud med ordene: ”Græs lader du gro til kvæget og planter til tjeneste for mennesker, så der frembringes brød af jorden og vin, der giver mennesker glæde” (Sl 104,14-15a). Dertil kommer at så længe vin ikke er færdiggæret, har den liv i sig i form af gærceller der omdanner sukker til alkohol og kuldioxid, og derfor går det ikke an at hælde ny vin på gamle lædersække der ikke længere kan udvide sig; en banal observation som Jesus på et tidspunkt (Matt 9,17. Mark 2,22. Luk 5,37-38) bruger til at illustrere hvordan en forstokket menneskelig tankegang kan stå i vejen for den forvandlende kraft i Guds rige. (Den lignelse indgik i øvrigt i prædiketeksten den 22. september sidste år; måske nogle af jer hørte den ved den lejlighed). Vin er altså også et symbol på forvandlende kraft.
Og så skal vi lægge mærke til hvad det var Jesus bad tjenerne om ved brylluppet i Kana, nemlig at fylde nogle kar med vand. Det var en ganske hverdagsagtig opgave for dem, en opgave som de utvivlsomt havde udført adskillige gange før. Tjenerne foretog sig ikke noget usædvanligt, heroisk eller overmenneskeligt, men undervejs skete der altså det helt exceptionelle og overnaturlige at vandet blev skabt om til vin. Og derved reddede Jesus ikke bare et brudepar fra offentlig vanære (og muligvis også en økonomisk kattepine); frem for alt demonstrerede han at han var i stand til at få Guds overnaturlige kraft til at flyde igennem almindelige menneskers dagligdags gøremål, blot de blev udført i tro og lydighed! Det er måske nok en anden måde at udtrykke herlighed på end den som Moses ikke fik lov til at se på Sinaj, men den er ikke mindre herlig; tværtimod vil jeg sige at den er mere herlig, fordi det alt andet lige må siges at kræve mere guddommelig kraft at bruge svage redskaber til at udføre mægtige gerninger. Så sådan ser Guds herlighed altså ud: Små, ydmyge gerninger, udført i tro og lydighed, kan føre til – ikke bare at der bliver vin at drikke til en fest, men at alt det som vinen symboliserer af glæde, kraft og forvandling kommer til udtryk. Og i kølvandet på dette første tegn fik disciplene da også lov til at se Guds kraft virke gennem dem så hele den kendte verden blev forvandlet til ukendelighed i løbet af nogle få generationer.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
[1] ”I believe in Christianity as I believe that the Sun has risen, not only because I see it, but because by it I see everything else” (“Is Theology Poetry?”, I The Weight of Glory).
Comments