Prædiken til juleaften 2014
Posted By admin on 29. december 2014
Jesu fødsel: Vær mennesker af god vilje
Prædiken i Husum Kirke juleaften 2014
Nikolaj Hartung Kjærby
Som barn hørte jeg en vittighed som jeg først forstod mange år senere. Den lyder sådan her:
Tomatfar, Tomatmor, og Tomatsøn gik over vejen. Tomatsøn blev kørt over af en bil. Tomatfar vendte sig og sagde: ”Kom så ketchup!”
Jeg vidste selvfølgelig godt at ketchup er lavet af maste tomater, men alligevel syntes jeg ikke vittigheden var specielt sjov. Det var først da det gik op for mig at den er oversat fra engelsk, at tiøren faldt. På engelsk lyder ordet ”ketchup” nemlig omtrent som ordene ”catch up”, der betyder at indhente, så i sin engelske grundform rummer vittigheden et ordspil: Tomatfar råber til sin søn at han skal sætte farten op så han kan indhente de andre, men fordi ordene lyder ens, lyder det som om han kalder sin søn det som sønnen er blevet forvandlet til, nemlig ketchup.
En anden lille historie: I 1998, da jeg var 23 år, kom Disney-filmen ”Simbas stolthed”, som er en fortsættelse af succesfilmen ”Løvernes konge”. I mange år forstod jeg ikke meningen med titlen ”Simbas stolthed”, men da jeg for nogle måneder siden sad en søndag morgen inden kirketid og så et afsnit af den skønne naturserie om ”De store katte” på DR1, lagde jeg mærke til at det engelske ord for en løveflok er ”pride” – det samme ord som også betyder ”stolthed”. I filmens engelske originaltitel spilles der altså på en dobbeltbetydning af ordet ”pride”, som det ikke har været muligt at gengive i den danske oversættelse.
Det er nemlig desværre tit sådan, som disse to små historier illustrerer, at det er svært at få alle pointerne med når man oversætter noget, uanset hvor dygtig en oversætter man er. Man kan ikke oversætte en tekst uden at meningen bliver en lille smule anderledes end i originalteksten. Derfor står muslimerne også meget fast på at Koranen ikke kan oversættes, for det går jo ikke an at ændre på meningen af Guds ord, uanset om ændringen er nok så lille.
Vi kristne har derimod valgt en helt anden tilgang. Hvis I kommer i kirke igen til pinse, vil I høre om hvordan disciplene pludselig gik i gang med at forkynde Guds ord på alle mulige forskellige sprog da Helligånden kom over dem, og på den måde viste Gud selv at hans ord godt kan oversættes. Ganske vist er der intet jordisk sprog – heller ikke Bibelens originalsprog – der fuldt ud formår at udtrykke hvem Gud er; det kunne kun udtrykkes i et levende menneske, nemlig Jesus. Derfor er Jesu fødsel i Betlehem for snart 2000 år siden det største mirakel i verdenshistorien, for det der skete den dag var, som Johannesevangeliet udtrykker det, at ”Ordet blev kød”. Guds ord kom ikke til os som en bog der kræver at man kan læse et bestemt sprog for at få fat i den sande mening, men som et menneske i kød og blod, som med sit liv udtrykte mere end nogen ord kan gøre.
Men Jesus kunne selvsagt ikke nå at møde alle verdens mennesker i løbet af de cirka 33 år han vandrede på jorden, og derfor stiftede han den kristne kirke og gav den den opgave at række Guds ord til mennesker. Det gør den blandt andet ved efter bedste evne at vise den samme kærlighed til mennesker som Jesus viste, også selvom vi kun kan være en fattig og ufuldkommen ”oversættelse” af ham selv. Men kirken har også fået til opgave at bruge ord – det er derfor jeg står her og taler til jer nu – for Gud er så stor og mægtig at han er i stand til at tale sit ord gennem vores ufuldkomne menneskeord – uanset hvilket sprog vi taler.
Derfor har den kristne kirke lige fra første færd arbejdet utrætteligt på at oversætte Bibelen til stadig flere sprog, således at Bibelen i dag er oversat til langt flere sprog end nogen anden bog i verden – Det Nye Testamente er faktisk oversat til ikke færre end 1300 forskellige sprog! Men der tales faktisk op mod 7000 forskellige sprog i verden, og trods de mange oversættelser er der stadig 180 millioner mennesker i verden der ikke har adgang til Bibelen på deres modersmål. Det problem arbejder organisationer som De Forenede Bibelselskaber og Wycliffe Bibeloversættere målrettet på at afhjælpe, men det er et meget kompliceret arbejde, og det tager typisk på den anden side af 10 år at oversætte Bibelen til et nyt sprog. Det skyldes blandt andet at mange af de sprog der stadig mangler bibler, tales i vanskeligt tilgængelige områder, og at en del af sprogene kun findes som talte sprog, hvorfor arbejdet med oversættelse af Bibelen må begynde med at man udvikler et skriftsprog. Og så skyldes det at det ofte kan være svært at finde det udtryk der kommer tættest på at ramme meningen på originalsproget. Hvis der er nogen af jer der mangler læsestof til de lange mørke vinteraftener der ligger foran os, så kan jeg varmt anbefale bogen ”De skjulte ord”, hvor nordmanden Sigmund Evensen, der i en længere årrække boede i en lille landsby langt ude i junglen i Papua Ny Guinea for at oversætte Bibelen til det lokale sprog umanakaina, fortæller levende og humoristisk om de mange genvordigheder han stødte på undervejs, men også om det rygstød som det gav umanakainaernes selvfølelse som folk da de endelig kunne læse Guds ord på deres eget sprog!
Når Bibelen skal oversættes til dansk, hvilket den bliver med jævne mellemrum fordi det danske sprog hele tiden udvikler sig, er der også nogle formuleringer der er svære at gengive uden at noget af meningen går tabt. En af dem findes i juleevangeliet, nærmere bestemt i englenes sang julenat, hvor de synger om ”mennesker med Guds velbehag”. Hvad betyder det?
Nu får I så lov til at nyde lidt godt af de år hvor jeg sad og svedte på skolebænken for at lære at læse Det Nye Testamente på oldgræsk, som er det sprog det oprindeligt blev skrevet på. (Allerede det viser i øvrigt at Bibelen både kan og skal oversættes, for Jesus talte ikke græsk; han talte aramæisk – men hans ord blev skrevet ned på græsk!). I den græske grundtekst står der faktisk ikke ”mennesker med Guds velbehag”, der står blot ”mennesker med velbehag” – eller rettere: ”mennesker med velvilje”. Det græske sprog er skruet sådan sammen at ”mennesker med velvilje” kan betyde to forskellige ting, nemlig på den ene side mennesker der nyder godt af en andens velvilje, og på den anden side mennesker der selv udviser velvilje i forhold til nogen eller noget. Og jeg tror der er tale om en bevidst dobbelttydighed, så det er i grunden ærgerligt at den danske oversættelse kun får den ene af de to betydninger med. Det vil jeg nu forsøge at råde bod på ved at sige noget om den anden betydning.
Der skal som bekendt to til en tango (ligesom der skal til de andre danse som TV2 har sørget for at vi kender navnene på). Man kan ikke hjælpe nogen der ikke vil hjælpes, og for mennesker der som udgangspunkt møder verden med mistillid og modvilje, vil deres indstilling ofte være en selvopfyldende profeti. De af jer der har set årets julekalender på DR1, ”Tidsrejsen”, så for eksempel hvordan Sofies grundlæggende mistillid til sine medmennesker i almindelighed og Dixie i særdeleshed, længe gjorde hendes liv unødigt besværligt. Og hvis vi vender blikket ud mod den store verden, kan vi se hvordan mange konflikter næres af gensidig mistillid og ikke kan formodes at blive løst før der blive vist velvilje fra begge sider. Så det er egentlig ret indlysende, det som englen sagde om at det kun er mennesker af god vilje der vil komme til at opleve fred.
Men kan vi være sikre på at det også gælder den anden vej rundt – altså at hvis vi viser god vilje, så kommer vi også til at opleve fred?
Lad os først se på den situation hvor der er nogen der rækker hånden ud mod os. Det er vist ret oplagt at i den situation kommer vi kun til at opleve fred hvis vi tager imod den udstrakte hånd – også selvom vi måske synes at den anden ikke ”fortjener” vores tillid. Men som en klog mand engang sagde: At tilgive er at sætte en fange i frihed – og bagefter opdage at fangen var dig selv! Det kræver øvelse, og det kræver tro! Men tro er jo netop hvad julen handler om – ja, det er hvad hele kristendommen, og dermed hele livet, handler om!
Men hvad nu hvis vi står i en konflikt hvor den anden part ikke viser nogen tegn på god vilje – så nytter det vel ikke noget at vi rækker en hånd ud? Vi er vel nødt til at beskytte os selv, ikke sandt?
Jo, måske – men beskytte os selv mod hvad? Det er klart at vi skal beskytte os selv og vores kære mod reelle risici. Hvis vi for eksempel undlader at låse vores dør når vi går hjemmefra, for at vise at vi stoler på at vores medmennesker ikke vil gå ind og stjæle vores ting, så er det ikke ”god vilje”, men ren og skær dumhed og naivitet. Og før vi binder os til nogen i et forpligtende pengemæssigt eller romantisk forhold, bør vi naturligvis også sikre os at vi kender dem tilstrækkelig godt til at vi tør stole på at de ikke vil smadre vores økonomi eller vores hjerte, henholdsvis. At tage den slags forholdsregler er ikke modvilje, det er blot rettidig omhu.
Derimod risikerer vi ikke noget som helst ved hele tiden at holde døren åben for en forsoning hvis vi har raget uklar med nogen – heller ikke selvom vi med hånden på hjertet kan sige at skylden ene og alene ligger hos den anden. Det er nemlig sådan at hvis vi konstant rækker hånden ud mod et andet menneske, og den anden ikke tager imod vores udstrakte hånd, så har vi ikke tabt noget. Tager de derimod imod den, så har vi vundet en ven! Omvendt: Hvis vi afskriver et andet menneske og lukker vores hjerte for dem, så har vi intet vundet. Vi tænker måske at vi i det mindste har beskyttet os selv mod at lide tab, men som vi så før, er der ikke tale om noget reelt tab. Den eneste risiko vi løber ved at blive ved med at række hånden frem, er risikoen for at opleve ydmygelsen ved at blive afvist. Eller sagt med andre ord: Det eneste vi har at tabe, er vores stolthed. Men spørgsmålet er hvad vores stolthed er værd i lyset af hvad Gud selv gjorde julenat!
Man må jo sige at hvis der er nogen der har haft grund til at føle sig for god til at række hånden ud, så er det Gud. Hele Det Gamle Testamente handler om hvordan Gud igen og igen og igen rækker hånden ud mod mennesker, men igen og igen bliver afvist. Men hvad sker der så i Det Nye Testamente? Der sker juleevangeliet! Gud går simpelt hen planken helt ud, idet han i et nærmest desperat forsøg på at blive forsonet med sin skabning lader sig føde som en af os!
Jamen var det ikke risikabelt? Jo! Han risikerede at blive afvist og komme til at stå med den ultimative ydmygelse: at de mennesker han selv havde skabt, ikke ville vide af ham da han kom til dem i kærlighed og ydmyghed! Ja, ikke bare risikerede han det – det gik faktisk sådan! Som der står i Johannesevangeliets første kapitel: ”Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham”. Ydmygelsen begyndte allerede da han blev født, hvor han måtte tilbringe sin første nat på denne jord i et ædetrug fordi der ikke var nogen af de mennesker han selv havde skabt, der havde plads til ham i nogen af de huse de havde bygget af de træer og sten som han selv havde skabt. Og ydmygelserne fortsatte da han som voksen blev beskyldt for alt lige fra at være en uuddannet mand der burde tie stille når de lærde talte, over at være vanvittig, til at være i ledtog med Satan selv. Han blev kaldt en gudsbespotter fordi han, som sandt var, sagde at han var Guds søn, og han blev i hvad der må være verdenshistoriens mest eklatante demonstration af utaknemmelighed, tortureret og henrettet af de mennesker han var kommet for at række en udstrakt hånd. Men ved I hvad? Han fortrød det ikke et øjeblik! ”For den glædes skyld, der ventede ham, udholdt han korset uden at ænse dets skam,” står der i Hebræerbrevet.
Og hvad var så det for en glæde der ventede ham? Jo, det står i verset lige efter det jeg citerede fra Johannesevangeliet kapitel 1 lige før: ”Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham”, hørte vi, men derefter står der: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn”. Den glæde der ventede Jesus, og som gjorde at han kunne udholde korset uden at ænse dets skam, var altså glæden ved at få lov til at dele sin værdighed som Guds søn med dig og mig i al evighed! Det var derfor han viste sin uendeligt gode vilje mod os og på den måde gjorde os til ”mennesker med velvilje” i den ene af de to betydninger. Er der så så meget som én eneste god grund til at vi ikke også skulle være mennesker med velvilje i den anden betydning og vise ubegrænset god vilje mod vores medmennesker? Jeg kan ikke komme på nogen!
Glædelig jul!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments