Prædiken til søndag septuagesima 2022
Posted By admin on 16. februar 2022
De betroede talenter: Er Gud vild eller tam?
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker søndag septuagesima 2022
Nikolaj Hartung Kjærby
Jeg holder meget af fortællingerne om det fortryllede land Narnia. I årene 1950 til 1956 udkom der i alt syv bind i serien, og af dem er det første bind med titlen Løven, heksen og garderobeskabet nok stadig det mest kendte. (Bøgernes rækkefølge er i øvrigt siden blevet revideret, sådan at det første bind der udkom, nu hedder ”bind 2”, men det er en helt anden diskussion). Løven, heksen og garderobeskabet foregår i England under 2. verdenskrig, hvor fire søskende fra London er blevet sendt ud på landet for at blive bragt i sikkerhed fra tyskernes bombardementer. De bliver indkvarteret i et stort, gammelt hus hvor der bor en lettere distræt gammel professor og hans strenge husholderske, og mens de er der, opdager de at et gammelt garderobeskab der står i et i øvrigt tomt værelse, rummer en port til en anden verden, der er befolket af eventyrvæsener og talende dyr. Det viser sig at en ond heks har taget magten i Narnia, som det fortryllede land hedder, og holder landet i et jerngreb. Men en talende bæver som de fire børn møder, er alligevel fortrøstningsfuld, for som han siger: ”Efter sigende er Aslan på vej – er måske allerede kommet.” Børnene aner ikke hvem Aslan er, men de fornemmer instinktivt at der gemmer sig en ganske særlig og vidunderlig person bag navnet. Da de senere sidder hjemme hos bæveren og hans kone (hvis hjem i øvrigt ligner et hjem hos den lavere middelklasse i England, bortset fra at det ligger på en dæmning i en flod), spørger børnene hvem Aslan er. Havde de kunnet tyrkisk, ville det muligvis have sat dem på sporet, eftersom ”aslan” er det tyrkiske ord for ”løve”, men lad os nu høre hvad hr. Bæver svarer på spørgsmålet:
”Aslan? sagde hr. Bæver, ”ved du ikke det? Det er kongen. Han er skovens herre, men han kommer her ikke så tit. Han har ikke været her i min tid eller i min fars tid. Men nu hedder det sig, at han er kommet tilbage. Han skulle befinde sig i Narnia i dette øjeblik.”
…
”Er … er han et menneske?” spurgte Lucy.
”Aslan – et menneske!” udbrød hr. Bæver. ”Bestemt ikke. Han er skovens konge og søn af den store kejser hinsides havet. Ved I ikke, hvem der er dyrenes konge? Aslan er en løve – den største af alle løver.”
”Nåh!” sagde Susan, ”jeg troede, han var et menneske. Kan man føle sig tryg ved ham? Jeg tror, jeg bliver meget nervøs, hvis jeg skal møde en løve.”
”Det bliver du i hvert fald, lille skat,” sagde fru Bæver. ”Hvis der er nogen, der kan træde frem foran Aslan uden at ryste over hele kroppen, er de enten taprere end de fleste eller også slet og ret dumme.”
”Så kan man altså ikke føle sig tryg ved ham?” sagde Lucy.
”Tryg?” sagde hr. Bæver. ”Hørte du ikke, hvad fru Bæver sagde? Hvem har sagt noget om, at man skulle kunne føle sig tryg ved ham? Naturligvis kan man ikke det. Men han er god. Han er jo vores konge.”
”Jeg længes efter at møde ham,” sagde Peter, ”selv om jeg skulle blive bange, når det kommer så vidt.”
”Sådan skal det være, menneskesøn,” sagde hr. Bæver, idet han hamrede sin pote ned i bordet med et brag, der fik alle kopperne og underkopperne til at klirre. ”Og I skal nok komme til at møde ham.”
Grunden til at jeg citerer alt det her, er at det ikke er nogen hemmelighed hvor forfatteren, C.S. Lewis, har hentet inspiration til figuren Aslan. Lewis var kristen, og han lagde ikke skjul på at løven Aslan var et forsøg på at beskrive Jesus Kristus, som han ville fremstå i en verden af eventyrvæsener og talende dyr. I hvor høj grad det er lykkedes, kan man altid diskutere – jeg kan i hvert fald pege på en lang række punkter hvor parallellen ikke holder i forhold til den klassiske kristne teologi som C.S. Lewis selv bekender sig til – men når det gælder beskrivelsen af Guds karakter, så synes jeg han rammer plet – og det en plet som vi i Vesten nok kunne have brug for at blive mindet om. For jeg tror vi nogle gange får gjort Gud lige lovlig tam – måske fordi vi, ligesom børnene i Narnia, ikke bryder os om tanken om at stå ansigt til ansigt med nogen eller noget der er meget stærkere end os, og som ikke er tam.
Men Bibelens Gud er ikke tam. Jesus beskrives ganske vist som et lam, men han beskrives også som en løve (et enkelt sted beskrives han endda som begge dele i to på hinanden følgende vers). Og i den læsning fra Jobs Bog som vi har hørt i dag, stod der jo om Gud: ”Han er vís, og han er stærk, hvem kan trodse ham og slippe godt fra det? Han flytter bjerge, før de ved af det, i sin vrede får han dem til at styrte sammen. Han ryster jorden fra dens fundament, og dens søjler skælver.” Og i Paulus’ prædiken på Areopagos i Athen, som var dagens anden læsning, prøver apostlen at forklare athenerne at den almægtige Gud, der har skabt verden, ikke minder om nogen af de gudebilleder af guld eller sølv eller sten som deres by ellers var fuld af. Gud er i det hele taget ikke en vi på nogen måde kan kontrollere; han gør hvad han vil, og det kan intet menneske forhindre ham i. Det er os der har brug for at han vil være os nådigt stemt og hjælpe os – ikke omvendt!
Men heldigvis er han god, som hr. Bæver også understregede da han fortalte børnene om Aslan. Vi kan ikke på nogen måde styre eller kontrollere hvad Gud vil gøre, men vi kan stole på at han til alle tider vil gøre det som i sidste ende tjener til vores og alles bedste. Nogle gange gør han det på måder som vi overhovedet ikke forstår – Job, som udtalte ordene fra den første læsning, oplevede for eksempel at blive ramt af alverdens ulykker. Det kan til tider kræve stor tro at fastholde overbevisningen om at Gud virkelig er helt og aldeles god.
Det var måske også derfor den tredje tjener i lignelsen om talenterne havde fået et helt forkert billede af hvordan hans herre var. ”Herre, jeg kender dig som en hård mand,” sagde han. Hvor havde han mon fået det indtryk fra? De to første tjenere mødte jo ikke en hård herre da de aflagde regnskab for de talenter han havde betroet dem; tværtimod roste han dem for at de havde forvaltet talenterne trofast. (Måske skulle jeg lige nævne, forresten, at en ”talent” var en vægtenhed svarende til et sted mellem 25 og 30 kilogram, og når ordet blev brugt uden angivelse af hvad det var man havde 25-30 kilo af, så var det underforstået at det var sølv. Det var altså nogle ganske store pengebeløb manden betroede sine tjenere. Den moderne betydning af ordet ”talent”, nemlig det at man har nogle medfødte evner eller anlæg for noget, er en betydning der er afledt af en tolkning af netop den lignelse vi lige har hørt. Parentes slut). Manden roste altså de to første tjenere for at de havde forvaltet hans penge trofast ved at handle med dem.
Jeg tror vi er rigtig mange der tit og ofte har savnet en fjerde tjener i lignelsen, nemlig en der handler med pengene ligesom de to første, men som ender med at tabe dem alle sammen og ikke have noget tilbage – hvad mon herren ville have sagt til ham? Dertil vil jeg svare at de to første tjenere som sagt netop blev rost for deres trofasthed og ikke noget som helst andet – de havde ganske enkelt gjort hvad herren havde bedt dem om. Derfor tror jeg at vores hypotetiske fjerde tjener som havde tabt alle pengene, ville have fået lige så stor ros. Men samtidig tror jeg også der er en pointe i at der ikke er sådan en fjerde tjener i lignelsen, nemlig at tjenernes herre er et billede på altings Herre, Gud, og at når blot vi trofast investerer det som Gud har betroet os i livet, så kan det slet ikke gå galt. Den der tjener Gud trofast, kan ganske enkelt ikke miste det Gud har betroet ham eller hende! Her i denne verden kan vi ganske vist nemt komme til at miste alt, sådan som det for eksempel skete for Job, men til gengæld har vi en skat i himlen hos Gud, som ingen kan tage fra os.
Hvilket indtryk har du af Gud? Ser du ham som en venlig, men harmløs bedstefartype, der måske nok holder af at byde sine børnebørn på en Werthers Echte så de føler at de er noget helt specielt (hvis nogen af jer husker den reklame), men som ikke kan stille ret meget op den dag det virkelig brænder på? Eller ser du ham måske tværtimod som en streng og uberegnelig tyran som det gælder om at holde god afstand til hvis man ikke vil risikere at komme til skade når han pludseligt og umotiveret slynger et vredeslyn ud? Selvom begge de to opfattelser af Gud måske nok er blevet prædiket af kristne forkyndere gennem tiderne, og selvom man måske nok kan finde bibelvers der isoleret set støtter det ene eller det andet, så vil jeg mene at det samlede bibelske vidnesbyrd, og i særdeleshed det vi finder i de fire evangelier, gør det klart at C.S. Lewis så rigtigt da han lod hr. og fru Bæver beskrive Aslan – og dermed Gud – på den måde de gjorde.
Kun på et enkelt punkt vil jeg erklære mig uenig i det som bæverne sagde, og det handler måske i virkeligheden mest af alt om det ord oversætteren har valgt da bogen blev oversat fra engelsk til dansk. Jeg tænker på ordet ”tryg”. At vi ikke skulle kunne være trygge ved Gud, vil jeg godt protestere imod. ”I fred kan jeg lægge mig og sove, for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed”, skriver David i Salme 4 vers 9, og Salme 108 indleder han ligefrem med at juble: ”Mit hjerte er trygt, Gud”. Intet kan vel være mere trygt end at vide at vi er elsket af den mægtigste magt i universet, og at han udelukkende vil os det godt! Men som sagt tror jeg det handler om at det som hr. Bæver og C.S. Lewis egentlig ville sige, gik tabt i oversættelsen til dansk. Jeg har ofte underholdt jer med udfordringerne ved at oversætte fra oldgræsk (der jo er Det Nye Testamentes grundsprog), og i dag får I så en lille lektion i oversættelse fra engelsk. Det spørgsmål der i den danske udgave af Løven, heksen og garderobeskabet er oversat med ”Kan man føle sig tryg ved ham?” lyder i den engelske original: ”Is he safe?”, og selvom det er et såre simpelt spørgsmål, er det ikke helt simpelt at oversætte. Ordet ”safe” kan have en lag række bibetydninger, men i det her tilfælde er den bedste oversættelse nok: ”Er han ufarlig?” Og nej, Gud er bestemt ikke ufarlig! ”Han er ikke nogen tam løve!” som flere personer sidenhen i Narnia-serien siger om Aslan. Gud gør hvad han vil, ikke hvad vi vil, og det kan nemt komme til at gøre ondt på den der opholder sig i nærheden af ham – især på den del af os der gerne vil holde fast på vores selvbestemmelse og vores egne dagsordener. Men det er kun hos ham vi kan få det liv vi aldrig kan miste. Og fordi han er god, kan vi altid være trygge hos ham og ved ham – uanset hvor ondt det måtte komme til at gøre undervejs.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments