Prædiken til trinitatis søndag 2021
Posted By admin on 1. juni 2021
Jesus og Nikodemus: Født af Ånden
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker Trinitatis søndag 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
Den 19. maj 1975 var en stor dag i mit liv. En af de største, hvis jeg selv skal sige det. Den dag lavede jeg nemlig et fantastisk udbryderstunt. Jeg befandt mig i et meget lille rum hvor jeg oven i købet var omgivet af vand, og der var næsten helt mørkt, så jeg kunne ingenting se. Men det lykkedes mig ved en enorm kraftanstrengelse, som jeg havde planlagt gennem 9 måneder, at bryde ud i friheden.
Eller måske var det ikke helt sådan det foregik. Måske var det i virkeligheden min mor der gjorde det hårde arbejde, bistået af en jordemoder. Selv vidste jeg jo knap nok hvem jeg var dengang, og indtil jeg blev født, anede jeg slet ikke at der overhovedet var en verden uden for min mors mave. Hvis det havde kommet an på mig selv, var jeg aldrig nogensinde blevet født, for det at blive født er ikke noget som et menneske selv er i stand til. Derfor er det meget forståeligt at Nikodemus blev forvirret over det svar han fik da han opsøgte Jesus.
Nikodemus var ikke en hr. hvem som helst. Vi får blandt andet at vide at han var medlem af jødernes råd, eller ”Sanhedrin”, som det hed på hebraisk (et fremmedord som var dannet af det græske ord synédrion, som blot betyder ”forsamling”). Sanhedrin var en forsamling af 71 fremtrædende lærde, der blandt andet fungerede som en slags højesteret i jødernes interne anliggender – det var for eksempel Sanhedrin der besluttede at dødsdømme Jesus, selvom de havde brug for Pilatus til at afsige den formelle dom fordi det selvstyre jøderne havde under det romerske overherredømme, ikke omfattede magten til at afsige dødsdomme. (Jeg skylder i øvrigt at sige at Nikodemus talte Jesu sag overfor de andre medlemmer af Sanhedrin, men uden held (Joh 7,50-51)). Nikodemus var altså jurist, men han var også teolog, for i et samfund der var bygget på guddommelig lov, kom de to ting ud på ét.
Men ikke nok med at Nikodemus var et af de 71 medlemmer af Sanhedrin; der er noget der tyder på at han derudover havde en helt unik position. ”Du er lærer i Israel”, siger Jesus til ham, og det lyder måske ikke af noget særligt. Her i Danmark er der for eksempel i omegnen af 51.000 folkeskolelærere, og selvom skolesystemet i Israel på Jesu tid næppe var lige så udbygget som det i dagens Danmark, så har det at være lærer nok alligevel været mindre eksklusivt end at være medlem af Sanhedrin. Men den danske oversættelse snyder os lidt her, for det som Jesus siger til Nikodemus, betyder ordret: ”Du er Israels lærer” eller ”Du er læreren for Israel”. Og det lyder jo straks mere unikt! Mit bedste bud på hvad det betyder, er at Nikodemus har været noget i retning af universitetsrektor, og det vel at mærke et universitet der specialiserede sig i studiet af Israels hellige skrifter (de skrifter som vi kender som ”Det Gamle Testamente”). Han har altså nærmest været for jøderne i det første århundrede hvad Dumbledore er for troldmændene i Harry Potter-bøgerne. Hvis der var nogen i Israel som burde have forudsætningerne for at kunne forstå det når Jesus talte om Gud, så var det Nikodemus!
Når nu Nikodemus havde så mange ”stjerner på skuldrene”, så skulle man mene at det var en stor ære for en ung prædikant at blive opsøgt af ham og endda blive hilst med ordene: ”Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud”. Nikodemus havde set nogle af de mirakler Jesus gjorde, får vi at vide, og de havde selvsagt gjort et stort indtryk på ham; og derudover må have hørt nogle af de ting Jesus sagde, og være blevet imponeret over den indsigt han havde. Når han opsøgte Jesus, var det sikkert med en forventning om at denne unge rabbi faktisk kunne lære ham noget om Gud – måske hvordan man gjorde mirakler?
Det er også muligt at Nikodemus ligefrem havde gennemskuet at Jesus var selveste Messias, altså den konge som jøderne ventede på, og som de forventede skulle genoprette det kongedømme som den store kong David havde stået i spidsen for 1000 år tidligere, i en ny og endnu bedre udgave hvor der skulle være fred, og alle ville gøre Guds vilje – og måske ville Nikodemus tilbyde Jesus sin hjælp til at virkeliggøre det projekt? Sådan et tilbud kunne Jesus da kun tage imod med kyshånd, skulle man mene, omtrent som hvis Kasper Schmeichel meldte sig frivilligt til at vogte målet hos en ambitiøs danmarksserieklub, eller hvis Eric Clapton tilbød sig som guitarist for et ungt garageband i en afkrog af England.
Men hvad svarer Jesus? ”Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige”! Han er ikke spor imponeret over Nikodemus’ fornemme cv. Og hvorfor skulle han også være det, kan vi spørge, vi der sidder her 2000 år senere og ved hvem Jesus i virkeligheden var, og hvordan det hele endte. Men for Nikodemus må det have været noget af et chok.
”Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt?” replicerer Nikodemus. ”Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?” Det er lidt uklart hvad der ligger i det spørgsmål. En mulighed er at Nikodemus misforstod Jesus og troede at han mente at man bogstaveligt talt skulle en tur ind i sin mors mave igen. En anden mulighed er at hans lidt naive spørgsmål blot var udtryk for at han ganske vist godt kunne regne ud at Jesus ikke mente det bogstaveligt, men at han ikke havde nogen idé om hvad han så mente. Men der er også den mulighed (og det er den mest sandsynlige, tror jeg) at han udmærket godt forstod hvad Jesus mente, men at han betragtede det som lige så umuligt som det ville være bogstavelig talt at komme ind i sin mors mave igen.
Hvad mente Jesus da? Ja, vi kan jo lade ham selv forklare det: ”Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd.” Jesus taler altså ikke om vores krop (den skal også nok blive genskabt på et tidspunkt), men om vores indre menneske, vores ånd, som altså har brug for en gennemgribende omkalfatring hvis vi skal kunne blive en del af Guds rige.
Eller faktisk mere end det, for en fødsel indebærer jo ikke kun at der sker en kropslig forandring med den person som bliver født (blandt andet at man går fra at få ilt via navlestrengen til i stedet at trække vejret), men også at man træder ind i en helt ny verden. Før man bliver født, lever man i en meget lille og begrænset verden, nemlig livmoderen, men ved fødslen træder man pludselig ind i en helt ny og langt, langt større verden der byder på både sociale, visuelle, musikalske og gastronomiske oplevelser. Det er ikke for ingenting at et af synonymerne for at blive født er at ”komme til verden”.
Grunden til at Nikodemus ikke kunne se Guds rige, var altså at han, åndeligt set, var ikke bare et spædbarn, men et ufødt barn: Hele den verden som har med Gud og hans rige at gøre, den havde Nikodemus slet ikke set endnu! Han havde sikkert læst om den, for rent intellektuelt var han jo en superstjerne, men han anede ikke hvordan der så ud i virkeligheden. Og det lader til at han ikke engang var klar over at han gik glip af noget, for det er jo de færreste ufødte børn der er klar over at der findes en verden uden for mors mave, må man gå ud fra!
Derfor må Jesus også skuffe Nikodemus med at der ikke er noget som helst han selv kan gøre, som kan give ham adgang til Guds rige, for man kan jo ikke føde sig selv. Hvis han ønsker at se Guds rige, så har han brug for at Ånden kommer ham til hjælp og føder ham. Sådan er vilkårene for alle mennesker, og selv den klogeste teolog er ingen undtagelse. ”Guds visdom kan verden nemlig ikke forstå, og det er heller ikke meningen”, som Første Korintherbrev 1,21 lyder i Bibelen2020. Det at kende Gud er ikke noget der foregår på det intellektuelle plan, men på et lang dybere plan som har med det inderste af vores væsen at gøre; det som Bibelen kalder for vores ”ånd”.
Det gode ved dét er at det betyder at vilkårene er ens for alle. Vi behøver altså ikke at være kloge som Nikodemus (eller for den sags skyld fromme som Mother Teresa) for at komme ind i Guds rige, for det at blive født kræver ikke nogen forudsætninger. Der er ikke noget menneske som Guds Ånd ikke kan føde på ny! ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”, som der står i Johannesevangeliet 3,16 som vi hørte i prædiketeksten til i mandags (det skriftsted kommer i øvrigt umiddelbart efter prædiketeksten til i dag, som nemlig slutter med Johannesevangeliet 3,15). Det eneste det kræver, er at vi lader ham gøre det – at vi erkender vores tilstand og kommer til Gud i vores hjælpeløshed.
Så hvis du sidder i dag og tænker at du aldrig har forstået hvorfor der er nogle mennesker der er så pjattede med alt det med Gud og Jesus, så er det måske bare fordi du ikke er blevet født endnu! – åndeligt altså! Men hvad så – betyder det at det bare er ærgerligt for dig at Gud ikke har valgt at føde dig åndeligt? Nej, det betyder det heldigvis ikke. Umiddelbart efter at have sagt ”Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd”, sagde Jesus jo: ”Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.” Det ord der i den danske oversættelse er oversat med ”må”, er et ord som betegner pligt, nødvendighed, eller at noget er det rette at gøre. Og uanset hvilken af de tre nuancer af ordet der er tale om her, når vi til samme konklusion: Hvis noget er det rette at gøre, skulle Gud af alle (jeg havde nær sagt ”af alle mennesker”) så ikke gøre det? Og hvis det ligefrem er nødvendigt, så endnu mere! Og er det pligten vi har fat i, så ville Gud aldrig pålægge os en pligt uden at gøre det muligt for os at opfylde den. Derfor tør jeg sige med 100 procent sikkerhed at Helligånden genføder enhver som ønsker det!
”Jamen plejer I præster ikke at sige at vi bliver genfødt når vi bliver døbt?” Jo, det stemmer, så hvis du er døbt, så er du teknisk set allerede født af Ånden. I så fald har du blot brug for at opdage det – at ”pakke gaven op”, så at sige. Det kan Gud også hjælpe dig med hvis du beder ham. Og hvis du gerne vil have et andet menneske med som ”bisidder”, står præsten altid til rådighed – det er mere end noget andet det jeg er til for.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments