Prædiken til friluftsgudstjeneste august 2014
Posted By admin on 29. december 2014
Himlens fugle: ”Det ordner sig nok”
Friluftsgudstjeneste 17. august 2014 ved Husumvold Kirke
Nikolaj Hartung Kjærby
Kender I typen der altid siger: ”Det ordner sig nok alt sammen, skal du se!”? Nogle gange kan det være en stor opmuntring at få sådan noget at vide, men andre gange – især hvis man er dybt bekymret og ulykkelig over et eller andet, og den person der siger det, er en der ikke rigtig har problemet inde på livet – så er det bare det sidste man har brug for at høre, for det tyder jo på at den anden enten ikke har hørt hvad man har sagt, eller ikke er i stand til at sætte sig ind i eller respektere de følelser man har omkring det.
Det kan også umiddelbart virke lidt respektløst når Jesus siger at vi ikke skal bekymre os, oven i købet om så vigtige spørgsmål som hvordan vi får mad på bordet. Har han måske nogensinde prøvet at stå i en situation hvor han ikke vidste hvor pengene skulle komme fra til at betale regningerne – for ikke at tale om en situation hvor han ikke var sikker på om han ville få noget at spise næste dag?
Ja, det har han faktisk! Det der er kristendommens allermest revolutionerende budskab, det er jo at Gud blev menneske og lod sig føde som et hjælpeløst barn – ikke på et kongeslot med adgang til alverdens luksus og omgivet af tidens førende læger, men i en stald med adgang til en krybbe og omgivet af køer og får! Han voksede op i en håndværkerfamilie i Udkantsisrael hvor familiens indtægt afhang 100 procent af hvor meget der var at lave, og som voksen gik han på et tidspunkt 40 dage uden at få noget som helst at spise – og selv i den situation faldt han ikke for fristelsen til at misbruge sin guddommelige magt til at skaffe sig mad på magisk vis. Senere slog han sig på en tilværelse som vandreprædikant og havde efter eget udsagn ikke noget sted hvor han kunne hvile sit hoved – han var med andre ord hjemløs! Og så rundede han sin karriere af med at blive svigtet, forrådt, tortureret, hånet og dræbt, alt sammen under de mest nedværdigende omstændigheder. Alt det gjorde han for at vi aldrig skal være i tvivl om at Gud kan godt sætte sig ind i hvordan vi har det! Når Jesus siger at vi ikke skal bekymre os, skyldes det altså ikke mangel på empati – det skyldes at han reelt mener at der ikke er nogen grund til at bekymre sig!
Jesus angiver to grunde til at vi ikke skal bekymre os. Den ene grund er at det alligevel ikke hjælper noget – vores problemer bliver ikke mindre af at vi bekymrer os, snarere større! Og den anden grund er at Gud har lovet at sørge for os. Gud er jo vores far, og enhver god far vil jo sørge for sine børn for så vidt som han er i stand til det – og Gud er jo i stand til alt! Som vi sang før: ”Han er så rig, han er så god”. Jeg har også mødt mange kristne – og læst om endnu flere – der står i et arbejde hvor de ikke har nogen fast månedsløn, og som ofte har måttet leve i usikkerhed om hvorvidt de ville have penge til at betale deres regninger den næste måned – eller som måske endda har måttet gå i seng uden at vide om de ville få noget at spise næste dag. Men de har samstemmende kunnet fortælle at selvom Gud undertiden har ventet til sidste øjeblik med at give dem hvad de havde brug for, så har han aldrig svigtet dem.
Det kræver virkelig stor tro at turde regne med at Gud altid vil give os hvad vi har brug for – især hvis vi oplever at der er mennesker overalt omkring os som ikke får det de har behov for. Hvis jeg lever et sted ”hvor bønder af hunger dø”, hvorfor skulle jeg så turde stole på at Gud vil lade mig lille fugl finde et frø? Det kræver i hvert fald at vi virkelig mener det når vi siger at vi tror på ”Gud Fader”, og når vi synger at ”han er så rig, han er så god”!
Et helt andet spørgsmål som jeg aldrig kan lade være med at stille mig selv hver gang jeg synger ”Lille Guds barn, hvad skader dig?”, det er naturligvis hvilken glæde de stakkels bønder der dør af hunger, har af at Gud lader den lille fugl finde et frø. For det er jo et faktum at der er mennesker her i verden der dør af sult – mennesker som vi må gå ud fra at Gud elsker lige så højt som han elsker os der kan spise os mætte hver dag. Hvordan det hænger sammen, er et meget komplekst spørgsmål som vi ikke har tid til at gå i dybden med i dag, for jeg har lovet højt og helligt at jeg ikke ville prædike mere end 10 minutter. Men et sted at begynde på svaret kunne være at dele det vi har, med dem der mangler – og måske også at give mere end vi synes vi kan undvære, og se om ikke Gud alligevel sørger for at vi ikke kommer til at lide nød? For jeg tror at Gud tit bruger os mennesker til at møde andre menneskers behov, men det kræver jo at vi er villige til at lade os bruge af ham.
Men hvor får vi den tro fra? Hvordan bærer vi os ad med at lade være med at bekymre os? Vi ved jo godt at det ikke er noget man bare kan gøre på kommando – når folk siger ”Det ordner sig nok alt sammen, skal du se!”, så er der sjældent ret meget trøst i det! Og selvom vi minder os selv om at lige netop Jesus altså har noget at have det i når han siger at vi ikke skal være bekymrede, så er det ikke altid at vi kan overbevise vores bange følelser om at han har ret!
Men heldigvis er Jesus ikke typen der ikke gider lytte til vores bekymringer! Selvom han siger at vi ikke behøver bekymre os, lytter han hjertensgerne til alt hvad der ligger os på sinde. ”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer,” skriver apostlen Peter i sit første brev [5,7], og Paulus supplerer med ordene: ”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.” [Fil 4,6-7]
Vi har altså et løfte om at hvis vi kommer til Gud med vores ønsker og bekymringer, så vil han til gengæld give os sin fred. Han vil ikke nødvendigvis give os præcis hvad vi ønsker os, men han har lovet at han vil give os fred.
I dag vil vi derfor tage Gud på ordet. I har hver fået en ballon. Om lidt vil vi sende de balloner til vejrs som et ydre tegn på at vi giver vores bekymringer til Gud. Den oprindelige plan var at vi hver især skulle skrive vores bekymringer på ballonen med en sprittus, men dels ville der bliver brug for en farlig masse sprittusser, og dels er det aldrig til at vide om nogen af ballonerne lander på jorden igen når gassen går af dem, og dine eller mine private bekymringer derfor risikerer at blive læst af uvedkommende. Derfor har vi i stedet valgt at du bare inde i dig selv kan knytte en eller flere bekymringer til ballonen inden du sender den til vejrs. Vi tager nu et par minutter til at reflektere over hvad vi har af bekymringer, og vælge hvad vi vil lade vores ballon symbolisere.
Comments