Prædiken til 25. søndag efter trinitatis 2024
Posted By admin on 6. januar 2025
Guds riges komme: Vælg side!
Prædiken i Sct. Klemens, Rø og Allinge Kirker 25. søndag efter trinitatis 2024
Nikolaj Hartung Kjærby
I det københavnske sogn hvor jeg var præst før jeg kom her til Bornholm, forsøgte jeg mig i nogle år med at lave en ungdomsklub i kirken en gang om ugen for nuværende og tidligere konfirmander og andre interesserede. ”DOK” kaldte jeg det; det stod for ”Den Overnaturlige Klub” (der er jo ingen grund til at stille sit lys under en skæppe). I perioder kørte klubben faktisk ganske godt, men det var altid nødvendigt at gøre et stort stykke fodarbejde forud for hver klubaften for at få de kære teenagere til at dukke op. Dels oprettede jeg en begivenhed på Facebook og inviterede alle de teenagere i området som jeg var facebookven med (og det var ikke så få), dels skrev jeg dagen før på Messenger til alle dem der plejede at være med enten hver gang eller en gang imellem. Alligevel måtte jeg næsten hver mandag vente i spænding på om der kom 4 eller 14 teenagere – eller måske slet ingen. Det var nemlig meget svært at få et klart svar ud af de kære unge mennesker: Det mest almindelige svar på spørgsmålet ”Ses vi i DOK i morgen?” var: ”Det ved jeg ikke. Hvem kommer?” Enkelte gange fik jeg endda svar af typen: ”Det ved jeg da virkelig ikke endnu; det er jo først i morgen!” For sæt nu man lovede at komme, og det så viste sig at alle vennerne valgte noget andet den aften; det ville være pænt nederen (som det vist hed på de unges sprog dengang).
Det er nemt for os der ikke længere lever i vores ungdoms grønneste vår, at trække på smilebåndet over de unges manglende vilje til at binde sig op på noget, men spørgsmålet er hvor meget bedre vi selv er. Ganske vist kan vi måske nok klare at give et klart tilsagn om at vi har i sinde at deltage i et eller andet arrangement i den nærmeste fremtid, selvom det betyder at vi risikerer at gå glip af noget der måske ville have været endnu mere interessant, men når det gælder de vigtigere spørgsmål i livet, kan vi godt være lidt fodslæbende i forhold til at binde os til noget, for sæt nu vi vælger forkert og ender med at fortryde det senere! Det er rart i det mindste at have en bagdør man kan smutte ud af hvis det man har meldt sig til, viser sig ikke at være nogen succes. Sådan har jeg det i hvert fald altid hvis jeg tegner et abonnement på et eller andet, enten det er et telefonabonnement eller et netmedie eller noget andet: Jeg vil vide hvor lang tid jeg binder mig for, og hvordan man opsiger abonnementet. Af samme grund har jeg heller aldrig interesseret mig for aktier – der er nogle mennesker der bruger meget tid på at følge med i hvilke aktier der stiger og falder, og ud fra det tager stilling til hvad eksempelvis deres pensionsopsparing skal investeres i, men det indebærer et moment af risiko som jeg ikke er villig til at løbe. Jeg kører også stadig rundt i en benzindrevet bil selvom jeg rent principielt mener at vi bør holde op med at bruge fossile brændstoffer, for er elbiler nu også fremtiden? Jeg vil i hvert fald helst vente så længe som muligt før jeg beslutter mig for hvad jeg vil satse på, og i mange situationer er det sikkert også klogt nok. Vi skal bare passe på at vi ikke kommer til at ligne farisæerne!
I dagens tekst møder vi nogle farisæere som spørger Jesus hvornår Guds rige kommer, og det er egentlig i sig selv et ganske sympatisk spørgsmål. Lige fra begyndelsen har de kristne længtes efter Jesu genkomst; det er noget der præger alle brevene i Det Nye Testamente og ikke mindst Bibelens sidste bog, Johannes’ Åbenbaring, der netop handler om verdens ende, Jesu genkomst, dommens dag og paradiset i det nye Jerusalem. Johannes’ Åbenbaring slutter med et løfte fra Jesus om at han kommer snart, hvortil Johannes tilføjer: ”Amen, kom, Herre Jesus!” Men farisæernes spørgsmål til Jesus er ikke båret af en længsel efter at se Jesus fuldende Guds rige. Spørgsmålet er snarere udtryk for vantro afvisning af Jesus, og det har måske endda en snert af noget hånligt: ”Den er god med dig og din snak om Guds rige, men hvor bliver det egentlig af?” Vi kan selvfølgelig ikke se farisæernes tonefald og kropssprog direkte i teksten, men vi kan slutte os til det ud fra den måde Jesus svarer dem på. Jesus svarer nemlig at Guds rige ikke kommer så man kan ”iagttage” det, og det græske ord der her er oversat med ”iagttage”, er et ord som adskillige steder i Lukasevangeliet bliver brugt om den måde farisæerne forholder sig til Jesus på. I kapitel 6, hvor Jesus helbreder en mand med en vissen hånd, står der for eksempel: ”Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for” (Luk 6,7), og det samme gælder i kapitel 14, som begynder med ordene: ”Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham” (Luk 14,1). Det er som sagt det samme ord Jesus bruger i sit svar til farisæerne i dagens tekst, så en mere præcis oversættelse ville måske have været: ”Guds rige kommer ikke så I kan holde øje med det.” Eller sagt på en anden måde: Hvis farisæerne fortsætter med at sidde på sidelinjen som kritiske iagttagere, så kommer de slet ikke til at se Guds rige!
Eller jo, det gør de selvfølgelig til sidst. Jesus siger jo efterfølgende til sine disciple at ”som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag”. (Hvis I var i kirke i søndags, så ved I jo at ”Menneskesønnen” er den betegnelse som Daniels Bog bruger om den person som Gud har udvalgt til at dømme verden, og vi ved fra andre steder i evangelierne at det også er en betegnelse Jesus bruger om sig selv). Når først dommedag indtræffer, vil ingen kunne være i tvivl om at det er det der sker. Problemet er bare at til den tid vil det være for sent at tage stilling til Jesus. Jesu genkomst bliver ikke en anledning til at vælge ham til eller fra; det bliver tværtimod den dag hvor det vil vise sig om vi har valgt ham til eller fra. Det kan man måske ikke umiddelbart høre ud fra den tekst vi har hørt i dag, men det ville man have kunnet hvis de der sammensatte alterbogens anden tekstrække, havde taget de sidste fire vers af Lukasevangeliets 17. kapitel med i stedet for at standse efter vers 33. Fra vers 34 siger Jesus nemlig: ”Jeg siger jer: Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To mænd skal være ude på marken; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.” Der vil altså være tale om at de der tilhører Jesus, bliver taget med i hans følge, mens de der har afvist ham, bliver efterladt tilbage på perronen, uden for Guds rige. Man må forstå at det er det der bliver farisæernes skæbne hvis de holder fast i deres negative attitude: Den dag hvor det kommer til at stå klart at de har taget fejl, vil det være for sent. Og det er naturligvis ikke kun en advarsel til dem, men til os alle.
Nu er der garanteret nogle af jer der sidder og tænker at det egentlig lyder temmelig urimeligt. Plejer jeg ikke at påstå at Gud er gennemført retfærdig, og at han tilmed er en kærlig far som elsker os ud over alle grænser? Så kan det vel ikke være rigtigt at han vil dømme nogen til evig fortabelse bare fordi de gættede forkert i tilværelsens religiøse lotteri? Det ville i hvert fald hverken være retfærdigt eller kærligt! Korrekt, og derfor er det naturligvis heller ikke sådan det skal forstås. Gud beder os ikke om at satse i blinde og så bare håbe på at vi har valgt den rigtige tro. Det kan vi se på anden halvdel af Jesu svar til farisæerne. Han siger jo ikke: ”Guds rige kommer ikke så man kan iagttage det; I er nødt til bare at tro på det jeg siger selvom I ikke har nogen mulighed for at vide om det er sandt”; nej, han siger: ” Guds rige kommer ikke så man kan iagttage det … For Guds rige er midt iblandt jer.” Med andre ord: Hvis de bare ville aflægge den negative, kritiske attitude og kaste et fordomsfrit blik på sig selv og verden omkring dem, så ville de få øje på Guds rige!
Dermed vil jeg selvfølgelig ikke sige at hvis bare vi mennesker er tilstrækkelig opmærksomme og ærlige og tænker os tilstrækkelig godt om, så vil vi uvægerligt nå frem til den kristne tro, for det er ikke hvad Det Nye Testamente fortæller os. Det er kun Gud selv der ved Helligånden kan skabe troen i et menneskes hjerte; det fremgår af så mange skriftsteder at det vil føre for vidt at remse dem alle sammen op her, så jeg vil nøjes med Johannesevangeliet kapitel 6 vers 44 hvor Jesus siger: ”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham”. Men netop fordi Gud elsker os grænseløst og ubetinget, er der intet han hellere vil end at ”drage” os, kalde på os, skabe troen i os, så vi skal altså ikke selv tænke os frem til noget som helst; vi skal blot lade være med at gøre modstand mod Guds kald sådan som farisæerne gjorde.
Nå ja, og så skal vi selvfølgelig respondere på kaldet, men det siger vel næsten sig selv. Der er nemlig ikke noget der hedder at forholde sig neutral til Jesus: Hvis vi ikke responderer positivt, så responderer vi pr. definition negativt. Hvis nogen siger ”Kom!”, og man ignorerer det, så forholder man sig ikke neutralt til vedkommende; man viser vedkommende disrespekt og mistillid.
Men hvordan bærer vi os så ad med at respondere på kaldet? Hvad skal vi gøre når vi bliver opmærksomme på at Guds rige virkelig er midt iblandt os; at der overalt omkring os foregår en usynlig kamp mellem på den ene side mistro, vold, egoisme, skamløshed og vellyst, og på den anden side tro, kærlighed, ydmyghed, afsavn og selvopofrelse? Vi skal naturligvis vælge side! Vi skal ikke sidde på sidelinjen og holde øje med om det bliver det gode eller det onde der går af med sejren til sidst, men fra starten bekende os helhjertet til den gode side. Vi skal ikke ”holde øje med” Guds rige; vi skal blive en del af det, for kun på den måde kan vi se det. For når det kommer til stykket, hvad har vi så at miste? Vores liv, selvfølgelig, men det mister vi jo under alle omstændigheder. ”Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den der mister det, skal vinde det”, siger Jesus jo. Første del af det udsagn er indlysende nok: Vi slipper ikke levende fra livet, uanset hvor hårdt vi prøver! Anden del har vi derimod ingen garanti for, men Jesus viste med sit liv, sin død og sin opstandelse at det virkelig er sandt at vi vinder livet ved at give det væk. Og han vandt det ikke kun til sig selv; han vandt det til os, for det var for vores skyld at han i det hele taget forlod sin himmel og kom herned, som vi lige om lidt skal høre om når vi skal fejre jul. Vi responderer på hans kald ved at give vores liv til ham der gav sit liv for os, og leve resten af vores liv i tjeneste for ham og vores næste, glade i visheden om at ikke alene det lange synderegister vi har bag os, men også alle de gange vi i fremtiden kommer til at svigte, er skjult og tilgivet på grund af Jesu blod.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments