Prædiken til søndag seksagesima 2026
Posted By admin on 18. maj 2026
Sennepsfrøet: Det største i det mindste
Prædiken i Rø og Sct. Klemens Kirker søndag seksagesima 2026
Nikolaj Hartung Kjærby
En meget almindelig aktivitet ved julefrokoster og lignende arrangementer er pakkeleg. Jeg vil tro at rigtig mange af jer har været med til noget i den retning. Man sidder som regel rundt om et bord hvorpå der ligger en lang række pakker – det kan være nogle som arrangøren har sørget for, men ofte er det sådan at alle deltagerne hver har skullet medbringe måske 3 gaver. Der bliver sat en timer, som skjules et sted hvor den kan høres, men ikke ses, sådan at deltagerne i legen ikke ved hvor lang tid der er tilbage, og så bliver en eller flere terninger sendt på omgang. Den almindeligste regel er at hver gang man slår en sekser, må man tage en pakke fra bunken på bordet, men rigtig sjovt bliver det først når alle de pakker er taget, for så må man begynde at tage pakker fra hinanden. Når timeren lyder, må alle beholde de gaver de har på det pågældende tidspunkt. Noget af det der er med til at gøre legen spændende, er at man ikke ved hvad der er i pakkerne; man har kun indpakningen at gå efter, og den kan godt snyde. Det er ofte de største og flottest indpakkede gaver der er mest rift om, men ikke sjældent er det sådan at en mindre pakke indeholder noget der er langt bedre (selvom det selvfølgelig kan være individuelt hvad man synes der er ”bedre”). Det vigtige er ikke hvad der er udenpå, men hvad der er indeni.
Det er også et af de vigtigste budskaber i de tekster fra Bibelen som vi har hørt i dag. ”Guds rige … er ligesom et sennepsfrø”, siger Jesus. Et sennepsfrø er mindre end et hvedekorn eller et bygkorn, men den plante der kommer ud af det, er til gengæld større. Og når en lille fugl er på udkig efter et sted at bygge rede, så er den pænt ligeglad med hvor stort et frø den plante den har kig på, er vokset op fra; det er den fuldvoksne plantes egenskaber der er afgørende. Ganske vist overdriver Jesus en smule når han siger at sennepsplanten er ”større end alle andre planter”, for jeg kan da nok komme i tanker om et par planter eller hundrede der er større end de 2-3 meter som sennepsplanten kan blive; men nu er det jo heller ikke en botaniklektion Jesus er i gang med! Det er først og fremmest Guds rige han taler om, og når det gælder Guds rige, er det ikke nogen overdrivelse at sige at det er større end alle andre riger. (Det er i øvrigt også en overdrivelse at sennepsfrøet skulle være ”mindre end alle andre frø på jorden”, men så vidt jeg ved, var det rent faktisk det mindste frø man kendte til i Israel for 2000 år siden, og under alle omstændigheder er pointen naturligvis den at Gud er i stand til at skabe det allerstørste ud af det allermindste).
Men hvad er ”Guds rige” helt præcis for noget, siden det kan begynde som noget der er mindre end alt andet, og vokse til noget der er større end alt andet? Ja, et ”rige” er jo der hvor nogen bestemmer – Romerriget, som Israel var en del af på Jesu tid, var for eksempel der hvor romerne bestemte. Så Guds rige, det er naturligvis der hvor Gud bestemmer. Gør han da ikke allerede det overalt? Sagde vi ikke i trosbekendelsen at vi tror på Gud Fader, ”den Almægtige”?
Ved du hvad, det er er jeg faktisk rigtig glad for at du spurgte om! Jo, vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber, eller som den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup udtrykte det i midten af 1900-tallet: ”Gud er magten til at være til i alt hvad der er til.” Men Gud har valgt at ”uddelegere” noget af den magt, forstået på den måde at han har givet os mennesker en anseelig grad af magt over både vores egne og andres liv. Det allervigtigste Bibelen har at sige om hvem Gud er, er nemlig ordene ”Gud er kærlighed”, som vi finder i Første Johannesbrev kapitel 4 vers 8, og der er jo det ved kærlighed at den udtrykker sig i relationer. Ganske vist kan man godt sige ting som ”Jeg elsker min bil” eller ”Jeg elsker chokolade”, men det har dybest set ikke noget som helst at gøre med kærlighed i bibelsk forstand. Når både Det Gamle og Det Nye Testamente påbyder os at elske vores næste som os selv, betyder det at vi skal handle ud fra hvad der gavner vores medmennesker, og ikke kun ud fra hvad der gavner os selv. Og det betyder også at vi skal værne om vores medmenneskers værdighed – som det hedder i den gamle spiritual ”We are one in the Spirit”: ”We will guard each man’s dignity and save each man’s pride”. Vores medmennesker er nemlig skabt i Guds billede ligesom vi selv er, og det betyder at vi er skabt med en iboende værdighed. Det er resten af skaberværket naturligvis også, men den særlige værdighed som vi mennesker har, omfatter blandt andet at vi er i stand til at træffe vores egne valg. Det er et udslag af Guds kærlighed til os at han har givet os den evne, men det betyder også at Gud dermed har valgt at begrænse sin almagt. Han har naturligvis ikke begrænset den mere end at han i teorien nårsomhelst ville kunne tage den tilbage, men hvis han gjorde det, ville hans rige ikke længere være kærlighedens rige.
Hvis Gud ”bestemte” alle steder – hvis Guds vilje skete overalt – så ville det der skete, nemlig være at alle handlede i kærlighed. Og det kan man i sagens natur ikke tvinge nogen til med magt; det er noget der må spire frem indefra, som vi hørte i dagens første læsning fra Bibelen: ”Jorden skal åbne sig, frelsen gro frem, og retfærd skal spire.” Og derfor er lignelsen om sennepsfrøet så rammende et billede. For det at gøre små kærlighedsgerninger i det daglige, det ser vitterligt ikke ud af ret meget i det store billede, men det smitter. Vi mennesker har det jo med at behandle andre på den måde som vi selv er blevet behandlet på. Vold avler vold, og det gælder både fysisk og psykisk vold. Omvendt vil den der bliver mødt med kærlighed, være mere tilbøjelig til selv at møde andre med kærlighed (det er derfor Jesus ikke siger: ”Som mennesker har gjort mod jer, sådan skal I gøre mod dem”, men ”Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem). De første kristne tog kampen op mod det grusomme Romerrige, ikke med våben, men med en kærlighed som intet had kunne stille noget op imod. Rigtig mange af dem blev slået ihjel, men det er jo ikke nødvendigvis noget problem hvis man tror på opstandelsen. Guds rige er nemlig et evigt rige, hvor vi har fået løfte om såvel en ny og uforgængelig krop som en ny og uforgængelig jord.
Løftet om det evige liv står også meget centralt i dåben. Dåbens vand symboliserer at det gamle, forgængelige liv bliver ”vasket af”, så at sige, og at vi i stedet bliver født på ny til et nyt og uforgængeligt liv. At bære et lille barn til dåben kan virke som en meget lille ting – mindre endda end at lægge et lille frø i jorden. Men ligesom sennepsfrøet har det potentiale til at blive til noget der er større end alt andet. Ligesom når vi leger pakkeleg, kommer det nemlig an på hvad der er indeni, ikke hvad der er udenpå. Og det der er indeni, er Gud selv, når vi tror på Jesus. ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham”, siger Jesus i Johannesevangeliet (og I skal ikke tage jer af at der står ”ham”, ligesom I heller ikke skal tage jer af at den gamle spiritual jeg citerede tidligere, taler om ”hver mands værdighed” – det er et generisk ”ham”, så at sige, som omfatter både mænd og kvinder. Parentes slut). Hvad I til gengæld skal tage jer af, er at der står ”Den, der elsker mig”, for det er netop kærligheden det kommer an på. Jeg sagde ganske vist ”når vi tror på Jesus”, men det er to sider af samme sag. Når vi siger at vi ”tror” p娨 Gud Fader den Almægtige og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, og på Helligånden, så betyder det jo ikke bare at vi tror på at den treenige Gud findes, men at vi stoler på ham som vores Far, vores Herre, vores Frelser – at vi tager imod hans kærlighed til os og ønsker at gengælde den ved at leve som Guds elskede børn. Det evner vi ganske vist ikke selv at gøre, men det er der den tredje person i Treenigheden, nemlig Helligånden, kommer ind i billedet.
Som sagt ser det ikke ud af ret meget når vi døber et lille barn. Det syntes folk tilsyneladende heller ikke for 500 år siden da Martin Luther skrev den lille bog om den kristne børnelærdom, som man i mange år skulle kunne udenad for at kunne blive konfirmeret, og som der findes uddrag af omme bag i Den Danske Salmebog. ”Den lille katekismus” hedder bogen, og det er jo ikke ligefrem et børnevenligt navn til en bog, men ”katekismus” er bare et oldgræsk ord for en lærebog, ligesom ”leksikon” er et oldgræsk ord for et opslagsværk; mere mystisk er det ikke. Luthers lille katekismus er bygget op med spørgsmål og svar (”FAQ” kalder man det vist på nudansk), og et af spørgsmålene i afsnittet om dåben lyder: ”Hvordan kan vand gøre så store ting?” Luthers svar på det er: ”Det er ikke vandet, der gør det, men Guds ord, som er med og i vandet, og troen, som stoler på dette Guds ord i vandet. For uden Guds ord er vandet kun vand og ikke nogen dåb, men med Guds ord er det en dåb, hvilket vil sige livets nådefulde vand og et bad til genfødelse i Helligånden, som apostlen Paulus siger i Titusbrevets tredje kapitel: ’Ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv – troværdigt er det ord.’” Det er som sagt 500 år siden den bog blev skrevet, og det bærer sprogbruget præg af, men meningen er forhåbentlig tydelig nok: Vandet er kun det synlige tegn på noget som vi ikke kan se, men kun tro på, nemlig at Helligånden genføder os og fornyer os. Og Helligånden i os kan gøre alt det som vi ikke selv kan, sådan at Guds vilje sker i os og igennem os.
Guds rige afhænger altså ikke af menneskelig styrke og forstand, som vi hørte at Paulus skrev til de kristne i Korinth. Tværtimod: At det onde blev besejret ved at Gud i Jesus gjorde sig svag, er menneskeligt set den rene dårskab. Men ”Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker”, som der stod. Og dåben er et synligt løfte om at pakken engang vil blive åbnet, og det vil vise sig at det der er indeni, er større end alt andet. Det sagde Jesus faktisk selv engang, da han talte om os som tror på ham: ”Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd” (Joh 10,29).
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regeringen, folketinget, domstolene og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments