Prædiken til juledag 2025
Posted By admin on 7. januar 2026
Johannesprologen: Lyset skinner i mørket
Prædiken i Sct. Klemens Kirke juledag 2025
Nikolaj Hartung Kjærby
”Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat.” Og dermed var grunden lagt til en af de mest fundamentale modsætninger i denne verden. Lige så længe som der har været mennesker, har det været et vilkår at der kun er lys halvdelen af døgnets timer (i hvert fald målt i gennemsnit over et år), og det har i den grad præget vores verdensbillede. I den nordiske mytologi rider dagen og natten hen over himmelhvælvingen på hver sin hest, Skinfaxe og Hrimfaxe; ifølge traditionel kinesisk filosofi udspringer al væren af komplementariteten mellem modsatrettede kræfter kaldet yin og yang, der blandt andet identificeres med henholdsvis mørke og lys; de fleste store episke eventyr så som Star Wars, Ringenes Herre og Harry Potter handler om kampen mellem lysets og mørkets kræfter, og mange vil sige at kristendommen dybest set handler om det samme. Tag for eksempel den salme af Grundtvig der står som nummer 155 i Salmebogen (og som vi ikke skal synge i dag, blandt andet fordi det ikke er en julesalme); dér står der: ”Godt og ondt i lys og mørke, liv og død og sandt og løgn strides som med lige styrke hver en hellig dag og søgn” (på Grundtvigs tid rimede ”mørke” og ”styrke” åbenbart på hinanden). Og mange af jer har sikkert også hørt fablen eller lignelsen eller hvad man skal kalde den om at der i ethvert menneskes hjerte bor to hunde, en sort og en hvid, som konstant kæmper mod hinanden, og at det som regel er den hund man fodrer, der får overtaget.
Men i virkeligheden er lys og mørke jo ikke sammenlignelige størrelser, endsige jævnbyrdige kræfter der kan kæmpe imod hinanden. I en vis forstand findes mørke nemlig slet ikke! Det vi kalder ”mørke”, er i virkeligheden ikke andet end fravær af lys. Man kan tænde lys, men man kan ikke tænde mørke. Mørke er bare det ingenting som så at sige udfylder tomrummet der hvor der ikke er lys. Derfor behøvede Gud heller ikke at skabe mørket for at kunne skille lyset fra mørket; det var tilstrækkeligt at han skabte lyset. Jeg har undertiden hørt velmenende mennesker hævde at der er nødt til at være mørke og ondskab og smerte i verden, for ”uden mørke ville vi jo ikke vide hvad lys var”, men i virkeligheden er det snarere omvendt: uden lys ville vi ikke vide hvad mørke var, for ”mørke” betyder som sagt hverken mere eller mindre end at der ikke er lys! Derfor giver det også mening at vi har et håb om en evighed i lys hvor mørket ikke længere vil findes, for når lyset fylder alt, er der ikke længere plads til mørket.
Lad mig i øvrigt understrege at når jeg siger at der ikke længere vil være plads til mørket, så skal det naturligvis forstås metaforisk, for fysisk mørke er der jo ikke nødvendigvis noget ondt i. Totalt fysisk mørke kan man i øvrigt kun finde i et hermetisk lukket rum; ude i det fri er der altid et eller andet mål af lys, om end der naturligvis er meget mere lys på en hvid sandstrand en skyfri højsommerdag end i en mørk skov en vinternat hvor månen endnu ikke er stået op, og et tykt skydække skjuler stjernerne. Og de forskellige mængder af lys ”kan” noget forskelligt, som man vist siger på nudansk; det skarpe sollys er ikke nødvendigvis at foretrække frem for det blide stjerneskær. Faktisk finder en af de smukkeste beretninger i Det Gamle Testamente netop sted en stjerneklar nat hvor Gud siger til Abraham: ”Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan. … Så mange skal dine efterkommere blive” (1 Mos 15,5). Vi behøver altså ikke at tænke: ”Åh, jeg må hellere skynde mig at nyde de smukke sommernætter” (eller hvad det måtte være) ”her på jorden, for i himlen er det forbi med den slags”; vi kan frimodigt synge med på Karl Marthinussens smukke salme ”Ja, engang mine øjne skal”, hvor det kommende paradis blandt andet beskrives med ordene: ”Og salighedens tonevæld skal bruse som et hav, som sus af skov en sommerkvæld, når himlen er som rav” (DDS 569,2) (og nej, den skal vi heller ikke synge i dag, for juledag synger vi julesalmer!). Lige fra kirkefædrenes dage og indtil i dag har bibelfortolkere – hvor bogstaveligt de end som udgangspunkt har læst Bibelen – været enige om at når der i beskrivelsen af Det Ny Jerusalem i slutningen af Johannes’ Åbenbaring står: ”Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder. Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér” (Åb 21,23-25), så handler det ikke om den fysiske lysmængde, men om at der ikke længere skal være nogen farer eller trusler eller i det hele taget noget ondt. (På samme måde betyder udsagnet ”havet findes ikke mere” i begyndelsen af samme kapitel (Åb 21,1) heller ikke at vi der holder af at skue ud over bølgen blå kommer til at savne den glæde i det himmelske paradis; det betyder at de destruktive kaosmagter som ”havet” er en symbolsk repræsentant for, vil være endegyldigt besejret).
Når ”mørke” er gået hen og blevet en metafor for ondskab og fare, er det naturligvis fordi det er lettere at skjule sig når det er mørkt. Det kan være en hjælp for sårbare mennesker på flugt der nødig vil opdages af deres fjender, men for det meste er det personer med mindre ædle motiver, så som tyve og røvere, der opererer i ly af mørket. Og ligesom de svage og forsvarsløse kan skjule sig i mørket, kan de der vil gøre dem ondt, det også. For resten ville de svage jo slet ikke behøve at søge dækning i mørket hvis ikke der var noget ondt at skjule sig fra, så også i den forstand er mørket – selv når det virker i det godes tjeneste – en påmindelse om det onde. Og derfra er der ikke så langt til at bruge ”mørke” som en metafor for ”ondskab” – hvilket præcis er hvad Johannes gør i sit ”juleevangelium”.
Men heldigvis gælder der nøjagtig det samme forhold mellem lys og mørke i den metaforiske betydning som der gør i den bogstavelige. ”Og lyset skinner i mørket,” hørte vi, ”og mørket greb det ikke.” Det er jo det lys gør: Det skinner. Ja, faktisk er det jo ikke bare noget som lyset ”gør”; det er selve lysets natur at skinne! Det er ikke som når man siger: ”En præst prædiker”, for det at prædike er ganske vist ”det som en præst gør” (eller i hvert fald en af de ting en præst gør), men jeg prædiker jo ikke 24 timer i døgnet 7 dage om ugen (og det er der nok flere der er taknemlige for, ikke mindst min familie!). Når jeg ligger i min seng og sover, så er der en præst i det soveværelse, også selvom jeg ikke prædiker lige på det tidspunkt. (Måske ligger jeg og drømmer at jeg prædiker, men det er der jo ingen der kan høre – hvilket nok er meget godt, for det går som regel helt galt når jeg drømmer at jeg holder gudstjeneste. Mon der er nogen af jer der oplever noget lignende når I drømmer at I er på arbejde – altså at stort set alt hvad der kan gå galt, går galt?). Nå, det var et sidespring. Det jeg ville frem til, var at selvom en præst der ikke prædiker lige nu, stadig er en præst, så er lys slet ikke lys hvis det ikke skinner lige nu! Hvis man befinder sig i et rum hvor der er bælgravende mørkt, giver det ikke mening at sige: ”Der er skam masser af lys herinde; det skinner bare ikke lige nu!” (Eller jo, det giver selvfølgelig mening hvis man med ordene ”der er masser af lys” mener ”der er mange stearinlys”, for på dansk kan ordet ”lys” jo også betyder ”en stang af brændbart materiale med en væge i”, men det er ikke den betydning af ordet jeg taler om her. Et stearinlys er selvfølgelig stadig et lys selvom det er slukket, men det græske ord der står i grundteksten til dagens evangelietekst, kan ikke betyde ”et lys”; det betyder ”lys” slet og ret – og ”lys” i den betydning af ordet er kun lys hvis det skinner. Parentes slut).
Lys skinner altså per definition, men hvad gør mørke? Mørke gør ingenting! Mørke er jo som sagt ingenting, og derfor kan det heller ikke gøre noget. Hver gang der bliver tændt bare det mindste lys, må mørket trække sig tilbage, for mørke kan kun være der hvor der ikke er lys. Lys kan fordrive mørke, men mørke kan ikke fordrive lys. ”Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.” (Ordet ”greb” betyder i denne sammenhæng sandsynligvis ”tilbageholdt” eller ”holdt nede” eller ”besejrede”). Og derfor betyder det lys der blev tændt i Betlehem for godt og vel 2000 år siden da Jesus blev født, at mørket ikke kan vinde. Lysets sejr er allerede en kendsgerning, for mørke kan ikke stille noget som helst op mod lys.
Det vil sige: mørke kan ikke i sig selv stille noget op mod lys, men lyset kan blokeres så dets stråler ikke kan nå frem til et bestemt sted. Det er for eksempel det der sker når der er solformørkelse: Solen skinner præcis lige så kraftigt som den altid gør, men månen blokerer så dens lys ikke kan nå frem til et bestemt område på jorden. Eller for at bruge et mere jordnært eksempel: Det er det der sker når vi dækker vinduerne i et rum til med mørklægningsgardiner: Så bliver der mørkt i rummet – ikke fordi mørket vokser, men fordi vi blokerer for lyset. Og det kan vi desværre også gøre når det gælder lyset i metaforisk, metafysisk forstand. Ja, ikke alene kan vi; der var rigtig mange der rent faktisk gjorde det da Guds søn kom til jorden: ”Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.” Og den dag i dag er stadig mange der ikke vil have Guds lys til at skinne i deres hjerter, for lys har det jo med at afsløre pletter og snavs, og hvor behageligt er dét når det gælder det snavs vi alle sammen har indeni – alle de ting som får os til at tænke: ”Det er godt at de personer jeg møder på gaden, ikke ved dét, for så ville de gå i en stor bue uden om mig!”?
Men ”Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham”, som der står lidt længere inde i Johannesevangeliet (3,17). Jesus vil ikke kun afsløre os; han vil forvandle os så mørket i os bliver til lys! Det er derfor Johannes kalder ham ”Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske” og skriver at ”alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn”.
Blot skal vi være opmærksomme på at ligesom der kan være forskellige mængder af lys i den fysiske verden, kan der det også i den åndelige. Og så længe vi lever i denne verden hvor natten stadig findes, metaforisk set, så længe vil der uundgåeligt være områder af vores liv der ikke stråler helt klart af Guds lys. Det vigtige er om vi vælger at elske lyset, også selvom det kan føles ydmygende at se de ting som lyset lægger for dagen – om vi byder Jesus indenfor i vores liv. Det lyder som noget vi skal gøre, og det bryder vi lutheranere os ikke om at høre, for vi tror jo på at vi er frelst af nåde ved tro og ikke af gerninger. Men ret beset er det at byde Jesus indenfor heller ikke en gerning vi gør; det er snarere en gerning vi holder op med at gøre, nemlig den gerning at holde ham udenfor. For lyset kommer ind helt af sig selv, hvis blot man ikke blokerer for det.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments