Prædiken til 9. søndag efter trinitatis 2025
Posted By admin on 15. september 2025
Den uærlige godsforvalter: Lad os vandre i lyset
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker 9. søndag efter trinitatis 2025
Nikolaj Hartung Kjærby
Er lys noget godt eller noget dårligt?
De fleste af jer vil sikkert sige at det er et ualmindelig dumt spørgsmål, for selvfølgelig er lys noget godt! Uden lys ville vi jo ganske enkelt ikke kunne leve, for ikke alene ville vi mangle lys til at udføre vores arbejde og til at regulere vores humør og døgnrytme (sådan som mennesker der lider af total blindhed, jo gør), men der ville heller ikke være nogen fotosyntese, altså den proces hvor grønne planter bruger sollys til at omdanne CO2 og vand til ilt og kulhydrat. Uden kulhydrat fra planter ville vi ikke have noget at spise, og uden ilt at indånde ville vi dø i løbet af få minutter. Så lys er ikke alene godt, det er en absolut livsnødvendighed!
Men alt med måde, som man siger. Hvis lyset bliver alt for skarpt, kan vi jo heller ikke se noget, og hvis vi kigger direkte på solen, kan vi endda risikere at ødelægge vores øjne. Vi ser altså bedst hvis lysintensiteten hverken er for høj eller for lav, men helst omkring 1000 lux (for nu at udtrykke det teknisk). Men det betyder ikke at verden ville være et bedre sted hvis der overalt var en belysningsstyrke på 1000 lux; det afhænger af hvad vi skal bruge belysningen til. Går vi for eksempel i biografen for at se en film, så skal der helst være en meget lav belysningsstyrke alle andre steder end på lærredet (og på nødudgangsskiltene). Og til en romantisk middag vil de fleste af os nok foretrække en mere dæmpet belysning end hvis vi skal læse avis eller tråde en nål.
Og så er der en helt særlig kategori af aktiviteter der bedst udføres hvis der ikke er alt for meget lys, nemlig aktiviteter der helst skal holdes hemmelige. I lande hvor det er forbudt at samles til gudstjeneste, vil de kristne for eksempel ofte foretrække at samles i ly af mørket, og i den mere fredelige afdeling vil æresporte til sølvbrudepar og overdimensionerede peberkværne til 30-års fødselarer som regel også blive stillet op i ly af mørket. Og så er der de ting der som regel bliver gjort i mørke fordi de, som vi meget passende plejer at sige, ”ikke tåler dagens lys”, med andre ord: Ting der i hvert fald er umoralske og i mange tilfælde også ulovlige. Hvis man ikke har samvittigheden i orden over for Gud og mennesker, vil man være tilbøjelig til at foretrække at færdes i mørke. Det konstaterer Det Nye Testamentes forfattere da også ved adskillige lejligheder, som for eksempel i Johannesevangeliet hvor det hedder at ”enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres” (Joh 3,20), eller i Efeserbrevet hvor Paulus skriver: ”tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem. For man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte, men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset” (Ef 5,11-13). Eller i det stykke fra Første Johannesbrev som vi hørte tidligere i gudstjenesten: ”Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns blod, renser os for al synd.”
Det siger sig selv at når Johannes skriver at vi skal ”vandre i lyset”, så betyder det ikke at det er forkert for en kristen at have natarbejde, for eksempel i sundhedssektoren eller transportsektoren. Det han taler om, er ”lyset” i overført betydning, altså at vi skal leve på en måde der ”tåler dagens lys”: at vi ikke skal gemme os bag en from facade hvor vi forsøger at få vores medmennesker til at tænke højere tanker om os end der er dækning for, men tværtimod skal leve på en så åben og gennemsigtig måde at hvis Ekstra-Bladet skulle finde på at grave i vores hemmeligheder, så ville vi ikke have noget at skjule!
Det lyder måske fuldstændig urealistisk, for der er jo ikke nogen af os der er fejlfri. Hvis en tabloidjournalist var ude på at sværte mig til, ville han eller hun utvivlsomt kunne finde rigtig meget at tage fat i, og jeg vil gætte på at det samme gør sig gældende for de fleste af jer. Men det det gælder om, er heller ikke at vi skal være fejlfrie; tværtimod fik vi jo at vide netop i dagens tekst fra Første Johannesbrev at hvis vi nogensinde når dertil hvor vi kan konstatere at nu er der ikke længere nogen synd i vores liv, så kan det kun skyldes én ting, nemlig at vi tager grusomt fejl: ”Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.” Nej, det der ligger i at ”vandre i lyset”, er at vi bekender vores synder; at vi ikke lever i hykleri og skinhellighed, men i åbenhed, også selvom det måtte betyde at der er nogle af vores medmennesker der bliver berøvet nogle af deres illusioner om hvor gode mennesker vi er. ”For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt”, som Jesus siger i Matthæusevangeliet (10,26). Derfor er det bedre at vi selv lægger alt åbent frem, end at andre gør det.
Det betyder selvfølgelig ikke at vi skal fortælle alle mennesker alle vores hemmeligheder; hvis vi gjorde det, ville det ikke alene risikere at krænke vores egen blufærdighed, men også andres. Vi behøver ikke at være overdrevent specifikke når vi vedgår at vi så langt fra er fejlfrie; det vigtigste er at vi omgås vores medmennesker med ydmyghed og ikke svinger os op på en høj moralsk hest når nogen bliver afsløret i noget, men erkender at det lige så godt kunne have været os selv, hvis ikke Guds nåde havde bevaret os.
Og netop Guds nåde er et nøgleord i denne sammenhæng. Ud fra det jeg har sagt indtil nu, kunne man måske fristes til at tro at det lys vi skal vandre i, er et lys vi selv skal skabe ved at være åbne og ærlige, men sådan er det heldigvis ikke. Tværtimod er kristendommen bygget på budskabet om at Gud lod sit lys skinne frem i verdens mørke. Det er især i advents- og juletiden vi hører og synger om det, med ord som: ”Himlens lys kom i dig til jord, skinner til ny oplysning stor” (DDS 108,4) eller ”ved ham, Guds Søn, det lysne må udi vort hjertes mørke vrå” (DDS 84,5) eller ”Julebudet til dem, der bygge her i mørket og dødens skygge, det er det lys, der, aldrig slukt, jager det stigende mulm på flugt” (DDS 129,1). Men hvad betyder det at der ”tændtes lys i skyggers land” (DDS 94,7) da Jesus blev født? Hvad har hans fødsel at gøre med det at vi skal bekende vores synder?
Alt, faktisk. På grund af Jesus kan vi nemlig ikke se frem til straf og fordømmelse fra Guds side når vi bekender vores synder, men derimod til tilgivelse og frelse. Det hørte vi jo også i læsningen fra Første Johannesbrev: ”Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns blod, renser os for al synd.” Det er jo netop derfor vi kan vandre i lyset: fordi vi bliver befriet for den byrde af skyld og skam som ellers ville tynge os ned så vi ikke kom nogen steder. Uden tilgivelsen ville vi nærmest være tvunget til at flygte fra lyset, fordi en afsløring af det mørke der bor i os, ville medføre så dyb skam at vi ville have svært ved at leve videre med den. Du tænker måske at det lyder overdrevet, men det er kun fordi Gud i sin nåde skåner os for at få den fulde indsigt i hvor meget ondt vi indeholder. Det har vi jo alligevel ingen glæde af at vide, for som Paulus skriver i Andet Korintherbrev: ”Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til” (2 Kor 5,17).
Jeg har ikke sagt noget om dagens evangelietekst endnu, og nogle af jer tænker måske at det er fordi den er så svær at forstå at jeg forsøger at smyge mig udenom. Og I har ret i at den er svær at forstå, fordi Jesus tilsyneladende roser en svindler. Men med det jeg har sagt indtil nu, har jeg forhåbentlig fået slået fast at i forhold til Gud er vi alle sammen svindlere; spørgsmålet er kun om det er blevet afsløret, eller om vi stadig forsøger at skjule det. Godsforvalteren i den historie Jesus fortæller, er blevet afsløret som svindler, og det tvinger ham til at handle taktisk. Højst sandsynligt har hans chef ikke lagt skjul på årsagen til at han blev fyret, og med det skudsmål ville det blive noget nær umuligt for ham at finde andet arbejde inden for samme branche. Derfor forsøger han da heller ikke længere at skjule at han er en svindler, men går tværtimod ud i fuld åbenhed og nedskriver gælden hos sin chefs skyldnere. Han har jo allerede mistet både sin chefs tillid og sit job, så han har ikke mere at miste i dén henseende; til gengæld har han noget at vinde ved at lade det sidste svindel han kan nå at lave, komme andre mennesker til gode i stedet for bare ham selv. Og sådan skal vi også tænke. Vi skal selvfølgelig ikke svindle, det siger sig selv (det ville jo nærmest være det stik modsatte af at ”vandre i lyset”); det vi skal gøre, er at vi skal vedgå at vi er svindlere. Og så kan vi glæde os over at vi i modsætning til forvalteren fra lignelsen har en herre der eftergiver vores moralske gæld og giver os en helt ny start! Derfor er der heller ikke noget han hellere vil have end at vi på hans vegne også eftergiver alle andre deres gæld til ham.
Men som sagt bliver vi ikke kun tilgivet, vi bliver også renset. Det at Jesus døde i stedet for os, handler ikke om at Gud stillede sig tilfreds med at ”rette bager for smed”; det handler om at vores synd og skyld bliver slettet ud ved Jesu offer fordi han bar det med sig ind i døden. Det er med andre ord ikke kun straffen for vores synd Jesus har båret, det er synden selv. Han har givet os en helt ny identitet som Guds rene, skyldfrie børn – uden at vi selv har gjort det fjerneste for at gøre os fortjent til det! Vi kan heller ikke gøre noget efterfølgende for at fortjene det, men hvis vi vandrer i lyset og bekender vores synder, vil Gud til stadighed rense os og stadig mere forvandle os til også i den synlige virkelighed at være hans børn. Helt i mål med den proces kommer vi dog ikke før Guds rige kommer i herlighed ved Jesu genkomst – men til den tid vil Gud have renset os så gennemgribende at vi ikke behøver at frygte nogen som helst intensitet af lys, ikke engang den stråleglans der udgår fra Gud selv. Moses bad engang Gud om at få lov til at se hans herlighed, men Gud svarede: ”Du får ikke lov til at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet” (2 Mos 33,20). Men mange år senere sagde Jesus: ”Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud” (Matt 5,8). Og de er netop det håb vi lever i: at der vil komme en dag, og det snart, hvor Gud vil gøre os så rene af hjertet at vi kan tåle at se hans rene og hellige lys.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments