Prædiken til 6. søndag efter påske 2026
Posted By admin on 18. maj 2026
Den ypperstepræstelige bøn 2: Er der kaffe i juicen?
Prædiken i Rø, Sct. Klemens og Tejn Kirker 6. søndag efter påske 2026
Nikolaj Hartung Kjærby
Hvor mange af jer har nogensinde set en so i en sø? Nej? Det anede mig. Det har jeg heller ikke. Men hvor mange af jer har mon nogensinde hørt eller læst sætningen ”Se en so i en sø”? Det anede mig også, for det er en meget populær sætning i begynderlæsebøger, dels fordi den ikke rummer nogen ord på mere end to bogstaver, og dels fordi den så fint illustrerer forholdet mellem vokaler og konsonanter. Og så er der jo det sjove ved det at selvom de færreste af os nogensinde har set en so i en sø, så er det ikke spor svært for os at forestille os for vores indre blik hvordan en so i en sø ser ud. Vi ved jo hvordan en so ser ud, og de fleste af os har også set andre dyr eller ting eller personer være i en sø.
Langt vanskeligere er det at sætte billeder på den bøn som Jesus bad aftenen før sin korsfæstelse, og som vi hørte et uddrag af som dagens evangelietekst. Dagens tekst begyndte med ordene: ”Ikke for dem alene beder jeg”, og det rejser jo straks spørgsmålet om hvem ”dem” er. Det kan vi dog heldigvis let finde ud af ved at slå op i Bibelen og læse det der går umiddelbart forud for dagens tekst. Der beder Jesus nemlig for sine disciple, så når vi i dag læser: ”Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig,” så er det altså alle kristne til alle tider Jesus beder for, også os i Danmark anno 2026. Jeg er ikke fri for at synes at det er ret vildt (på den gode måde altså!) at jeg kan slå op i Bibelen og læse en bon som Jesus beder for mig! Naturligvis ikke kun for mig, men også for mig.
Men som sagt er det ikke alt det Jesus beder om, som jeg umiddelbart kan forestille mig for mit indre blik: ”at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os” – hvad vil det egentlig sige? Vi kan godt forstå hvad det betyder at en so er i en sø, men hvad betyder det at vi der tror på Jesus, skal være ”i” både ham og Faderen? Og hvad betyder det i øvrigt at Jesus er ”i” Faderen, og Faderen er ”i” Jesus? De af jer der ofte går i kirke eller ofte læser i Bibelen, har sikkert hørt eller læst de formuleringer mange gange, men har I spekuleret over hvad der ligger i det? Nogle af jer har måske, men af hensyn til dem af jer der ikke har, vil jeg vie denne prædiken til at forsøge at kaste lidt lys over det.
Til det formål har jeg allieret mig med en liter æblejuice og en liter appelsinjuice. Der er æblejuice i den her karton og appelsinjuice i den her karton, så de to slags juice er altså hver for sig. Nu hælder jeg så noget æblejuice op i det her glas, så nu er der æblejuice i glasset. Indtil videre er I med, ikke? Men nu hælder jeg så noget appelsinjuice i det samme glas! Jeg hælder altså appelsinjuice i glasset med æblejuice. Nu er der altså appelsinjuice i æblejuicen! Men der er også æblejuice i appelsinjuicen. Æblejuicen er i appelsinjuicen, og appelsinjuicen er i æblejuicen, og det ville grænse til det umulige at forsøge at skille dem ad igen – de er blevet én juice!
Det kan selvfølgelig ikke overføres én til én på forholdet mellem Jesus og Gud Fader, for Faderen og Sønnen er ikke blevet ét ved at nogen har blandet dem; de har – sammen med Helligånden – været ét guddomsvæsen i tre personer siden før universet blev skabt. Men alle illustrationer har deres begrænsninger, og i det mindste har I fået en anskueliggørelse af at A og B kan være ét ved at A er i B, og B er i A. Dertil kommer at Faderen og Sønnen er af samme væsen, som vi sagde i den nikænske trosbekendelse, det vil sige: Hverken Gud Fader eller Guds Søn (eller for den sags skyld Gud Helligånd) er spor anderledes som personer end den treenige Gud er som enhed. Vi hørte jo også for tre uger siden at Jesus sagde: ”Den, der har set mig, har set Faderen” (Joh 14,9). Derfor ville min juice-illustration af at Faderen er i Sønnen og Sønnen i Faderen, på sin vis have været mere korrekt hvis jeg i stedet havde blandet en sjat æblejuice med en anden sjat æblejuice, for om du møder Jesus, eller om du møder Gud Fader, så er det nøjagtig den samme juice du i overført betydning tager en slurk af, hvis I (og Gud) vil tilgive det uærbødige billede. (På den anden side står der jo i Davids Salme 34, vers 9: ”Smag og se, at Herren er god.”)
Møder du til gengæld mig eller et hvilket som helst andet menneske, så er jeg bange for at det er en helt anden smagsoplevelse der venter dig – en anden og dårligere smagsoplevelse. Så hvis du nu forestiller dig en drik som du ikke er specielt begejstret for – i mit tilfælde kunne det for eksempel være kaffe, som jeg må indrømme at jeg endnu ikke har været i stand til at få ned, men eftersom jeg nok er i mindretal i denne her forsamling hvad det spørgsmål angår, så vil jeg opfordre jer hver især til at tænke på en drik I ikke bryder jer synderligt om. For nogle af jer er det måske te. Eller mælk. Eller øl. Eller grenadine. Eller milkshake. Hvad ved jeg. Det er ikke alle de nævnte drikkevarer som det overhovedet kan lade sig gøre at blande (med mælk og appelsinjuice går det for eksempel meget dårligt), men prøv at se bort fra det og kun tænke på smagen. Når nu Jesus siger at du og jeg og alle andre kristne ”er i” Faderen og Sønnen, så er det nærliggende at tænke at det ville svare til at jeg tilsatte en dråbe kaffe eller te eller mælk eller øl eller grenadine til juiceblandingen her. Hvis jeg gjorde det, så ville kaffen være i juicen og juicen i kaffen, og de ville være ét, men resultatet ville ikke smage godt. Og så er det jo endda ikke kun én person der skal være i Faderen og Sønnen; det skal vi alle sammen, så der skal altså både tilsættes kaffe og te og øl og alt muligt andet til den stakkels juiceblanding. Resultatet ville nok blive noget som ingen af os ville have lyst til at drikke! For når der er kaffe i juicen og juice i kaffen, så påvirker det jo smagen af begge dele.
Men når Jesus taler om at vi skal være i ham og hans fader, og at han også skal være i os, så taler han ikke om at vi og Gud sådan gensidigt tager smag af hinanden, men derimod om at vi bliver forvandlet. Som jeg nævnte før, så går det galt hvis man prøver at blande mælk og juice, men alligevel kan man godt købe mælkebaserede læskedrikke med eksempelvis appelsinsmag, og det er fordi der findes nogle tilsætningsstoffer – stabilisator og emulgator og den slags – der nedbryder de dele af molekylerne som gør det umuligt at blande de to. På samme måde – hvis I vil undskylde endnu et ubehjælpsomt billede – har Jesus ved sin død nedbrudt synden i os, som gjorde det umuligt for os at komme ind i Guds nærhed. Og ikke nok med det, men som vi hørte i dagens anden læsning (og som vi skal høre meget mere om på søndag), har Gud også sendt sin ånd, som skaber os om indefra, sådan at vi også kan få del i hans guddommelige natur. Det lyder måske vildt at vi ligefrem kan få del i guddommelig natur, men det står der faktisk i Det Nye Testamente[1] at vi kan i kraft af Guds løfter! Så vi bliver i gåseøjne skabt om til selv at smage af æblejuice!
Jeg sagde før at det lyder vildt, men der er måske også nogle af jer der synes at det lyder lidt kedeligt, hvis vi alle sammen ”smager” på samme måde. Men igen halter billedet lidt, for selvom vi bliver forvandlet så vi får del i den guddommelige natur, betyder det ikke at vi alle sammen bliver ens; tværtimod bliver vi hver især mere unikke end nogensinde! Det hænger sammen med at Guds natur er uendelig meget mere kompleks og vidunderlig end smagen af æblejuice, og Gud har skabt hver enkelt af os til at afspejle hver vores lille facet af hans natur. Det er derfor det giver mening for Jesus at bede om at vi ”alle må være ét”, fordi vi tilsammen kan vise verden meget mere af hvordan Gud er, end vi kan hver for sig – og når det sker, vil verden forstå at det virkelig er Gud der har udsendt Jesus, som han siger senere i bønnen. Han beder altså ikke om at vi må blive ens, men om at vi må blive ét. Og hvad vil det så sige?
Jo, selv hvis vi holder os til æblejuice – der som sagt er uendelig meget simplere end Gud som har skabt det – så er der ifølge ChatGPT mindst 50 forskellige smagsstoffer der er med til at give æblejuice dens unikke smag, deriblandt ethylbutanoat, hexylacetat, hexanal, ?-damascenon og 1-hexanol[2] (og det lyder måske som noget vi ville kalde ”farlig kemi” hvis det stod på en ingrediensliste, men det er altså alt sammen stoffer der findes naturligt i et æble). Så hvis vi skal blive ved med at bruge det håbløse billede jeg har fået valgt til i dag, så kan man sige at ligesom alle de nævnte stoffer bidrager til smagen af æblejuice, så kan vi hver især få lov til at bidrage til ”smagen af Gud”, når vi vel at mærke giver vores liv over til ham i stedet for at søge vores egen ære og vores egne dagsordener – ikke sådan at forstå at Gud er ufuldkommen uden os, men sådan at han har givet os lov til at blive en del af ham, og på den måde blive mere os selv end nogensinde før.
Og så er der som sagt det med at verden skal tro og forstå. Gud er jo usynlig, men da Jesus blev født i Betlehem, manifesterede Gud sig pludselig i et synligt, fysisk menneske – som Paulus udtrykker det: ”For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod” (Kol 2,9). Det er det vi fejrer til jul. Da Jesus blev døbt, påtog han sig at bære vores synder – det er det vi fejrer til fastelavn. Til påske fejrer vi at Jesus nedbrød det onde i vores liv ved selv at lade sig ”nedbryde” på korset, og at han overvandt vores død ved selv at opstå fra de døde. Og til pinse, som jo er lige om lidt, fejrer vi at Guds egen ånd blev givet til alle der tror på Jesus, sådan at vi er ”én ånd med ham”, for nu igen at citerer Paulus (1 Kor 6,17). Derfor fortsætter det andet Pauluscitat som jeg nævnte før – ”For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod” – også med ordene: ”og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den” (Kol 2,10). Og det er ikke kun ved højtiderne at vi fejrer de ting: Hver gang vi fejrer dåb, markerer vi at Gud gør os til ét med sig selv og med hinanden, og hver gang vi fejrer nadver – som vi skal gøre om lidt – markerer vi at Jesus har gjort sig til ét med os i en grad så han er i os, og vi nu er hans legeme på jorden.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Mellemøsten, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regeringen, folketinget, domstolene og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
[1] Nærmere bestemt 2 Pet 1,4.
[2] Kilde: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0023643819305420 via ChatGPT
Comments