Prædiken til 1. søndag efter trinitatis 2025
Posted By admin on 7. juli 2025
Den rige mand og Lazarus: Hvis bare Bibelen var lidt sværere at forstå
Prædiken i Sct. Klemens Kirke 1. søndag efter trinitatis 2025
Nikolaj Hartung Kjærby
Der er meget i Bibelen der er svært at forstå, det skal jeg være den sidste til at benægte. Selvom jeg har studeret teologi på universitetet i seks år og derefter har virket som præst i 19 år, og selvom jeg i det hele taget gennem hele mit liv har studeret Bibelen flittigt og undervejs er blevet meget klogere end jeg var da jeg begyndte, så er der stadig meget i den gode bog som jeg ikke forstår til bunds, og der er endda stykker i Bibelen hvor jeg må tilstå at jeg ingen anelse har om hvad de betyder. Det er der flere årsager til, hvoraf en af de vigtigste er at de bibelske skrifter er blevet til på et tidspunkt og i en kultur som var meget anderledes end vores (det gælder selvfølgelig især Det Gamle Testamente, men til en vis grad også Det Nye). Men det spiller naturligvis også ind at de ting der har med Gud at gøre, uundgåeligt vil være vanskelige at forstå for mennesker i en hvilken som helst kultur fordi Gud er evig og uendelig, og det er vores menneskelige forstand ikke. Heldigvis er det dog sådan at selvom vi ikke forstår alt hvad der står i Bibelen, så står det dog tindrende klart at Gud er kærlighed, og at enhver der påkalder hans navn, vil blive frelst, og det er det vigtigste. Når det er på plads, bliver studiet af alt hvad der i øvrigt står i Bibelen, en opgave vi kan udføre med glæde, fordi vores frelse ikke afhænger af om vi forstår det hele rigtigt. Det betyder selvfølgelig ikke at enhver tolkning er lige god, og at det er ligegyldigt om vi forstår en bibeltekst rigtigt eller forkert, men det betyder at vores stræben efter at søge at forstå Bibelen bedre kan være motiveret af kærlighed, som gør at vi gerne vil kende Gud bedre og forstå hans vilje med os bedre.
Blot er der én ting vi skal passe på, og det er at vi ikke bruger de afsnit i Bibelen som vi har svært ved at forstå, som en undskyldning for at ignorere de afsnit der ikke er svære at forstå. Den 6. februar 1915 kunne man i avisen Watertown Daily Times, et amerikansk dagblad der dækker fire counties med et samlet indbyggertal svarende til Aarhus Kommune,[1] finde en citatboks hvor forfatteren Mark Twain var citeret for at sige: ”Nogle mennesker er anfægtede af de ting i Bibelen de ikke forstår. De ting der anfægter mig mest, er de ting jeg godt kan forstå.”[2] Hvor avisen havde citatet fra, fremgik ikke, og det har ikke kunnet lade sig gøre at fastslå om Mark Twain (der døde 5 år før citatet stod i avisen) nogensinde har sagt sådan, men uanset om Mark Twain har sagt det eller ej, så er det i hvert fald klogt sagt! Når nu der er så meget i Bibelen som det kræver en indsats at fortolke rigtigt, så er det let at falde for fristelsen til at lede efter en tolkning der kan bortforklare de udsagn der i og for sig er klare nok, men som truer vores bekvemmelighed. Og teksterne til i dag må nok siges at høre til den sidstnævnte kategori: Både i teksten fra Esajasbogen, den fra Første Johannesbrev, og den historie som Jesus fortæller i dagens evangelietekst, bliver det nærmest skåret ud i pap at Gud kræver af os at vi skal hjælpe medmennesker i nød; ”ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne”.
Den rige mand i Jesu historie prøver ganske vist at spille overrasket og beder Abraham om at sende Lazarus tilbage fra de døde så han kan advare den rige mands brødre, men Abraham kalder hans bluff (som vist er det nudanske udtryk for det man i gamle dage ville have kaldt ”gennemskuer hans hykleri”). For hverken den rige mand selv eller hans fem brødre kan med nogen som helst grad af ærlighed sige at de ikke vidste at det var deres pligt at tage sig af fattige mennesker som Lazarus; det står at læse på næsten hver eneste side af både Mosebøgerne og Profetbøgerne, og man behøver ikke at have læst teologi på universitetet for at kunne forstå det. Nej, grunden til at den rige mand er havnet et sted hvor han pines, er ikke at han ikke vidste hvad han burde gøre; det er at han ganske enkelt var ligeglad! Faktisk behøver man vel ikke engang Bibelen for at vide at hvis et medmenneske lider nød, og man har mulighed for at hjælpe, så skal man gøre det – det tror jeg at de fleste mennesker har en intuitiv fornemmelse af, og derfor skriver Paulus da også i Romerbrevet at selv de der ikke har haft Moses og profeterne at lytte til, ikke har nogen undskyldning, for ”de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne” (Rom 2,15).
Men jeg tror vi tager fejl hvis vi antager at den rige mand fra historien bare var en iskold psykopat. Jeg tror snarere der var tale om at han var god til at lyve for sig selv. Han har sikkert haft et helt arsenal af undskyldninger for hvorfor han ikke skulle hjælpe den fattige Lazarus der lå ved hans port. Måske har han sagt til sig selv at byen jo vrimlede med tiggere, og hvis han først begyndte at give mad til en af dem, så ville de komme rendende i hundredevis, og han ville jo ikke kunne hjælpe dem alle sammen. Eller måske har han tænkt at det var Lazarus’ egen skyld; han kunne bare have truffet nogle andre valg i livet, så ville han ikke være endt hvor han var nu. Måske har han endda givet Gud skylden og sagt ting som: ”Nogle gange har jeg altså svært ved at tro på at der findes en kærlig Gud, når han lader ham den fattige Lazarus ligge og sulte uden for min dør!” Vi kender jo godt de undskyldninger, ikke sandt? For vores situation er jo i virkeligheden ikke så meget anderledes end hans: Det kan godt være at der ikke ligefrem ligger mennesker og dør af sult på gaden her i Klemensker, men vi kan ikke med nogen ærlighed påstå at vi er uvidende om at der ligger mennesker og dør af sult på gaderne i en lang række andre byer rundt om i verden. Og selvfølgelig kan vi ikke hjælpe dem alle sammen, men vi kan hjælpe nogle af dem – og tilsammen ville vi i den rige del af verden snildt kunne afskaffe sult i verden uden at vi selv ville komme til at lide nogen nød af den grund. Og hvis vi er ligeglade med det – ja, så er jeg bange for at det fremgår temmelig klart af det stykke vi hørte fra Første Johannesbrev at det i så fald er løgn hvis vi påstår at vi elsker Gud.
Men hvis der er nogen repræsentanter fra kristne organisationer der arbejder for at afhjælpe sulten i verden, der hører eller læser den her prædiken, så vil jeg skynde mig at sige at det ikke betyder at I kan sætte trumf på jeres indsamlinger ved at sige ting som: ”Hvis du ikke giver penge til vores indsamling, så elsker du ikke Gud!” Der er nemlig ikke nogen organisation der har patent på at formidle næstekærlighed til nødlidende – den person der siger nej til at støtte organisation X, støtter måske til gengæld organisation Y med et særdeles gavmildt beløb hver måned. Eller måske søger vedkommende at afhjælpe sine medmenneskers nød ad andre veje end ved at give penge til velgørende organisationer. Dagens budskab giver os altså ikke ret til at pege fingre ad nogen; i stedet må vi hver især alvorligt overveje om vi selv uden at lyve kan sige at vi elsker Gud, eller om vi snarere ligner den rige mand hvis port Lazarus lå udenfor.
Men der er stadig en elefant der hænger og svæver i rummet (eller hvad man siger), og det er at jeg i indledningen til min prædiken sagde at ”Gud er kærlighed, og at enhver der påkalder hans navn, vil blive frelst”. Hvordan hænger det sammen med den forklaring som Abraham giver den rige mand i historien på hvorfor han bliver pint i dødsriget mens Lazarus bliver trøstet? Abraham siger jo lige præcis ingenting om at påkalde Guds navn; hans begrundelse er at den rige mand fik sit gode mens han levede, hvorimod Lazarus fik det onde. Og det problem skal vi ikke gøre os alt for hurtigt færdige med. Jeg har alt for tit oplevet at selv kristne der kalder sig bibeltro, har brugt et standardsvar til uden videre at feje et bibelord de ikke bryder sig om, af bordet, men når der nu står sort på hvidt i teksten at den rige mand bliver pint fordi han fik sit gode mens han levede, så nytter det altså ikke noget at vi bare ”rydder saloonen” med et mantra om at vi er frelst ved tro – vi er nødt til at forholde os til det der står, og overveje hvordan det hænger sammen med de ting der heldigvis også står, om at vi er frelst af nåde ved tro. (Og det giver mig anledning til at gentage min sædvanlige opfordring til jer om at læse flittigt i hele Bibelen, for hvis man kun citerer løsrevne skriftsteder, går det nemt galt).
For det første står det fast at enhver som påkalder Herrens navn, skal frelses. Det står i Joels Bog i Det Gamle Testamente (Joel 3,5), og i Det Nye Testamente citerer både Peter (ApG 2,21) og Paulus (Rom 10,13) det som et nøglevers til at forstå hvad det kristne budskab går ud på. Men når vi ser på dagens evangelietekst, så kan vi da også konstatere at der ikke er nogen som helst tegn på at den rige mand nogensinde påkaldte Herrens navn, hvorimod vi nok skal underforstå at det gjorde Lazarus, for både Det Gamle og Det Nye Testamente tager det for givet at det gør man hvis man er fattig (se fx 5 Mos 24,15 og Jak 5,4). Den der er fattig, har jo ikke andre at stole på end Gud, hvorimod det kun er alt for let for os rige at stole på en anden gud, nemlig Mammon. Der er altså ikke nogen modsætning mellem den historie vi har hørt i dag, og Det Nye Testamentes budskab i øvrigt.
Men hvad så hvis den rige mand rent faktisk havde påkaldt Herrens navn? Ville han så være sluppet for at blive pint, også selvom han ikke havde hjulpet Lazarus? Ja, hvad vil I tro? Nej, jeg skal nok lade være med at bede om en håndsoprækning eller noget; det er kun konfirmander jeg kan finde på at udsætte for den slags ydmygelser. Men mit eget svar er at det er et fuldstændig hypotetisk spørgsmål, for hvis han vitterlig havde påkaldt Herrens navn, så ville han ikke have kunnet være ligeglad med Lazarus’ lidelser. Jo, han kunne selvfølgelig nok have nævnt Guds navn, det er jo ikke svært, men han kunne ikke oprigtigt have råbt til ham og bønfaldt ham om frelse, uden at det ville have haft indflydelse på den måde han så på sine medmennesker på; hans påståede tro ville i så fald blot have været et hyklerisk mummespil.
Men når jeg siger sådan, så rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvordan kan jeg være sikker på at min tro ikke også bare er et mummespil? Min kærlighed til mine medmennesker er jo langt fra fuldkommen, og alt for tit er jeg ligeglad med andres lidelser. Dertil er at sige at hverken din eller min næstekærlighed nogensinde kan blive fuldkommen nok til at leve op til Guds krav, men det er heldigvis heller ikke det det kommer an på. Det det kommer an på, er Guds nåde. Hvis du forsøger at opnå frelsesvished ved at se på dine egne gode gerninger, så finder du den aldrig, men hvis du i stedet ser på det som Jesus har gjort på korset, så finder du frelsesvished, og dit syn på dine medmennesker ændrer sig så du ikke længere kan være ligeglad. Og går det op for dig at du alligevel har været eller er ligeglad, så bed Gud om tilgivelse, og begynd at handle anderledes – ikke fordi du ellers går fortabt, men fordi det er det eneste rigtige at gøre i betragtning af hvor stor og ufortjent godhed Gud har vist dig.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
[1] Nemlig Jefferson County, Lewis County, St. Lawrence County og Oswego County i staten New York.
[2] ”Some people are troubled by the things in the Bible they can’t understand. The things that trouble me are the things I can understand.” Citeret fra https://quoteinvestigator.com/2017/09/22/bible/
Comments