Prædiken til 2. juledag 2025
Posted By admin on 7. januar 2026
Ikke fred, men sværd: Dér røg julefreden!
Prædiken i Rø Kirke 2. juledag 2025
Nikolaj Hartung Kjærby
Anden juledag er en rigtig irriterende dag. Hvad skal vi egentlig med den? (Det må I ikke sige til Mette Frederiksen at jeg har sagt; så får hun bare dårlige ideer!) Havde den så bare været en udvidelse og forlængelse af juledag på samme måde som anden påskedag er det af påskedag, og anden pinsedag er det af pinsedag, men det er jo ikke tilfældet. Tværtimod har det vi har hørt i dag, ved første øjekast meget lidt med jul at gøre: Profeten Esajas fik prygl og fik revet skægget ud af sine kinder, evangelisten Stefanus gik det endnu værre, for han blev stenet til døde, og Jesus selv modsiger tilsyneladende englenes sang fra juleaften ved at sige: ”Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.”
Men det er alt sammen kun tilsyneladende, for ret beset er alt det jeg har nævnt, en uundgåelig konsekvens af det der skete julenat. Som jeg sagde i min prædiken juleaften, var Jesu fødsel udtryk for en hidtil uset grad af oprustning i Guds kamp mod det onde – og derfor er det kun forventeligt at det onde ville gøre modstand. (Hvis I kommer I kirke på søndag, kan I i øvrigt høre hvor hurtigt den modstand antog grusomme og morderiske former). Og som vi hørte i går, måtte Jesus, verdens lys, døje den uret at hans egne ikke tog imod ham da han kom til jorden for at oplyse ethvert menneske. Så det kan måske godt være at I tænkte: ”Nå, dér røg den julefred!” da I hørte dagens læsninger, men det er ikke teksternes skyld. Der er jo ikke fred og idyl på jorden, jul eller ej, uanset om vi prøver at bilde os noget andet ind.
Men kan vi da ikke få lov til for vores sjælefreds skyld at holde en lille pause fra at høre om verdens elendighed – bare lige her i juleferien? Er der nogen af alle verdens nødlidende der får det et hak bedre af at vi bruger juletiden på at sidde og rive os fortvivlet i håret i stedet for at nyde det gode som der trods alt er i verden? Nej, det er der naturligvis ikke – og det er bestemt heller ikke det der er hensigten med Sankt Stefans dag. (I øvrigt er det historisk set mere eller mindre tilfældigt at den første kristne martyrs mindedag falder sammen med anden juledag, og nogle mener endda at kristne har fejret Sankt Stefans dag den 26. december før man i sin tid begyndte at fejre Jesu fødsel den 25.). Tværtimod er hensigten at give os håb.
Håbløsheden og elendigheden er nemlig ikke bare noget der findes ”derude”. I det udødelige julehit ”Do They Know It’s Christmas” fra 1984 (måske har nogle af jer hørt det i radioen igen i år?) hvor en lang række rockstjerner fra De Britiske Øer medvirkede gratis for at hele provenuet fra salget af pladen kunne gå til at afhjælpe sultkatastrofen i Etiopien, lyder en af linjerne (som i øvrigt blev sunget af sangeren Sting): ”There’s a world outside your window, and it’s a world of dread and fear” – ”Der er en verden udenfor dit vindue, og det er en verden med rædsel og frygt”. Budskabet var klart nok: Vi skal ikke lukke os inde i vores egne små trygge huler og ignorere at mennesker andre steder i verden slet ikke kan mærke at det er jul, men tværtimod dele af vores overflod med dem. Det var jo en ædel tanke, og kun Gud ved hvor mange børn og voksne der undslap sultedøden på grund af de 8 millioner britiske pund som salget af pladen indbragte, men ikke desto mindre har sangen gennem årene også været genstand for heftig kritik for at tegne et stereotypt og nedladende billede af Afrika og afrikanere, som om de bare er nogle stakler som vi ”rige” og ”kloge” europæere skal komme og redde. Bob Geldof, der var tekstforfatter på sangen, forsøgte ganske vist at kommunikere at det lige så godt kunne have været os andre der sultede, men det slap han ikke specielt heldigt fra; tværtimod er linjen ”Thank God it’s them instead of you” – ”Tak Gud for at det er dem og ikke dig” – en af de linjer der er blevet kritiseret allermest, og sangeren Bono fra gruppen U2 har ofte udtrykt fortrydelse over at han lod sig overtale til at synge den linje. Ikke alene kan linjen nemlig misforstås som et udsagn om at ”det er bedre at andre lider end at vi selv gør det”, men som en klart bekendende kristen der kender sin bibel rigtig godt, vidste Bono frem for nogen af de medvirkende stjerner at det ikke går an at dele menneskeheden op i et ”dem” der lider, og et ”os” der ikke er påvirket af lidelsen. Som Paulus skriver i Første Korintherbrev: ”For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie … Lider én legemsdel, så lider også alle de andre” (1 Kor 12,13+26). (Jeg kan i øvrigt tilføje at da en stor gruppe stjerner fra den anden side af Atlanten med Harry Belafonte, Lionel Richie og Michael Jackson i spidsen et halvt år senere udgav en lignende støttesingle, ”We Are The World”, gik det meget bedre med at understrege at når nogle mennesker lider, lider hele menneskeheden; blandt andet sang Tina Turner linjen ”We are all a part of God’s great big family” – ”Vi er alle sammen en del af Guds kæmpestore familie”).
Nogle af jer vil måske indvende at den samhørighed som Paulus taler om i Første Korintherbrev, ikke omfatter alle mennesker, men kun dem der tror på Jesus, og det er naturligvis rigtigt nok: Den samhørighed i ånden der skabes ved at vi alle sammen har modtaget Guds ånd, den forudsætter naturligvis at man rent faktisk har modtaget Guds ånd. Men rent bortset fra at de fleste af ofrene for den etiopiske sultkatastrofe i midten af 80’erne faktisk var kristne (hvorfor svaret på spørgsmålet ”Do they know it’s Christmas?” må være et klart ”Ja!”), så er alle mennesker skabt i Guds billede og omfattet af hans kærlighed, og han vil ikke at nogen skal gå fortabt. Han har skabt os til at være forbundet med hinanden, og derfor kan vi aldrig sige at det ikke kommer os ved at der er mennesker der lider på den ene eller den anden måde. Men ikke nok med at han har skabt os til at være forbundet med hinanden; vi er allerede uløseligt forbundne fordi vi alle sammen er en del af Guds store skaberværk. Paulus forklarer det meget smukt i Romerbrevet – men også lidt knudret, og derfor vil jeg citere det fra den nudanske oversættelse Bibelen2020: ”Alt det, Gud har skabt, venter i længsel på, at han afslører, at vi er hans børn. Alt det skabte skal nemlig dø. Ikke fordi det gerne vil, men fordi Adam gjorde det, han gjorde. Nu håber det skabte på en dag at blive befriet, så det ikke længere skal være underlagt døden, men opnå den samme guddommelighed, som Guds børn får. Vi ved, at alt det skabte indtil nu har sukket og stønnet, som om det havde voldsomme smerter. Det gælder også os, der i første omgang har fået Helligånden. Vi må sukke og leve i forventning om den dag hvor Gud tager imod os som sine børn, og han gør os fri af vores dødelige krop” (Rom 8,20-23).
Derfor er det helt i orden hvis vi ikke synes at julen har været helt perfekt i år. Faktisk er det endda i orden hvis vi synes at det har været og er svært at finde juleglæden frem, for vi er ikke nået frem til paradiset endnu; vi er stadig ”dem, der bygge her i mørket og dødens skygge”, som vi skal synge i den sidste salme. Ganske vist har de fleste af os det væsentlig bedre end dem af vores medmennesker der lider under hungersnød, eller dem af vores medkristne der risikerer at blive sat i fængsel eller ligefrem slået ihjel på grund af deres tro, men vi er en del af den menneskehed der lider. Men netop derfor er vi også en del af den menneskehed som Jesus kom for at frelse; den menneskehed som Gud har beredt sit evige paradis til, hvis blot vi vil tage imod frelsen fra ham.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments