Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2025
Posted By admin on 3. oktober 2025
Markens liljer: Gud vil sørge for os
Prædiken i Sct. Klemens Kirke 15. søndag efter trinitatis 2025
Nikolaj Hartung Kjærby
”Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?” Det er et meget kendt bibelvers, hvor blandt andre Søren Kierkegaard og H.C. Andersen har fundet inspiration til – på hver deres unikke måde – at prædike om at vi ikke skal bekymre os. Men der er en detalje i verset som modsiger det bekymringsløse liv lidt, synes jeg, nemlig det med at græsset kastes i ovnen i morgen. Hvis jeg fik at vide at jeg ikke har noget som helst at bekymre mig om, for Gud skal nok sørge for at jeg har noget pænt tøj at tage på indtil jeg dør lige om lidt, så ville jeg i hvert fald lige bede om at få gentaget sidste del af sætningen! Udsigten til at skulle dø lige om lidt er jo noget som jeg tror de fleste vil finde langt mere bekymrende end det ikke at have noget pænt tøj at tage på (eller endda det slet ikke at have noget tøj der kan holde kulden ude på en vinterdag).
Men måske er det netop det der er pointen i det Jesus siger – at det er tosset at vi render rundt og bekymrer os om ting der dybest set er de rene petitesser sammenlignet med livet selv? Vi kan jo alligevel ikke lægge en dag til vores liv ved at bekymre os. Og inden nogen af jer indvender at hvis man ikke bekymrer sig om mad og tøj, så kan man hurtigt ende med at trække temmelig mange dage fra sit liv, så vil jeg skynde mig at sige at det modsatte af bekymring ikke er ladhed og ligegyldighed. Markens liljer arbejder måske nok ikke, men det gør himlens fugle, som Jesus jo også gør til forbilleder, i høj grad. Se for eksempel på svalerne (hvis der eller er nogen af dem tilbage, som ikke er fløjet sydpå endnu; ellers kan du jo tænke på de svaler du har set i sommerens løb). Hvor tit ser man en svale der sidder stille uden at lave noget? Jeg vil ikke sige at det aldrig er sket (det er i øvrigt en af forskellene på svaler og mursejlere, for jeg har vitterligt aldrig set en mursejler der ikke var på vingerne!), men svaler er som regel i fuld sving med at flyve rundt og fange myg – først på sommeren gør de det for at skaffe mad til deres unger i reden, og sidst på sommeren for at samle energi til den lange flyvetur til Sydafrika de skal ud på. Det Jesus siger, er altså ikke at vi ikke skal gøre en indsats for at få mad og tøj, men han siger at vi skal gøre den indsats uden at bekymre os – ligesom fuglene gør.
Nu er vi selvfølgelig mennesker og ikke fugle, og spørgsmålet er om vores hang til bekymring ikke er en uundgåelig bivirkning af netop alt det der gør os til andet og mere end fugle og blomster og chimpanser, så som vores evne til at tænke rationelt og abstrakt og forholde os til vores egen eksistens? Siger Jesus at vi skal lade være med det? Nej, tværtimod; der er mange steder i evangelierne hvor han taler om vigtigheden af at være bevidst om hvad vi gør, og hvorfor. Vi behøver for eksempel blot at bladre et enkelt kapitel frem i Matthæusevangeliet for at høre ham sige: ”Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. … Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand” (Matt 7,24.26), og i Lukasevangeliet (14,28-29a) siger han: ”Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at bygge det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det”. Nej, det Jesus vil sige til os, er at perspektivet for vores handlinger og prioriteringer ikke blot skal være dagen i morgen, men evigheden: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Eller som han lidt mere kryptisk udtrykker det i Johannesevangeliet (6,27a): ”Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv”. Altså: Fokusér på at kende og elske Gud, og lad så resten være op til ham!
Det er bare så nemt at sige for en gennemprivilegeret dansker som mig, der aldrig har behøvet at bekymre mig om hvor det næste måltid skulle komme fra – selv da jeg som ung studerende levede på et skrabet SU-budget, kendte jeg vejen hjem til mors kødgryder hvis kisten blev helt tom! Men rundt om i verden er der jo altså mennesker der rent faktisk mangler mad i en grad så deres liv er truet af det. Ifølge organisationen Oxfam døde der sidste år mere end 20.000 mennesker om dagen af sultrelaterede årsager,[1] og flere hundrede millioner mennesker, først og fremmest i Afrika, lever fortsat under akut hungersnød. Er det ikke nærmest at betragte som et slag i ansigtet på dem når vi citerer et vers som: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift”?
Dertil vil jeg sige at hvis du eller jeg spiser en der sulter, af med sådan et vers uden at give dem noget at spise, så er det at slå dem i ansigtet. I Jakobsbrevet (2,15-16) står der: ”Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: ’Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,’ men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så?” Samme emne blev engang taget op i tegneserien Coffee with Jesus, som er en meget simpel nettegneserie hvis billedside består af tre felter hvor Jesus sidder med en kop kaffe i hånden og taler med en moderne klædt person der også har en kop kaffe i hånden. Samtalen består typisk i at den moderne person siger noget til Jesus, som Jesus giver et fyndigt eller uventet svar på. I en af striberne siger den moderne person: ”Jesus, hvordan kan du tillade at der er mennesker i verden der sulter?”, hvortil Jesus svarer: ”Det er sjovt du spørger, for jeg skulle faktisk lige til at stille dig det samme spørgsmål!” Som den norske digter Nordahl Grieg skrev i sit digt ”Til ungdommen” (der her i landet ikke mindst er berømt på grund af Kim Larsens indspilning af sangen): ”Ædelt er mennesket, jorden er rig! Findes her nød og sult, skyldes det svig.”
Svaret på hvad vi stiller op med de her vers om at Gud vil sørge for os, når der er mennesker i verden der sulter, er altså at vi selv skal blive en del af Guds svar på de nødlidendes bønner. Vi hverken kan eller må bruge Guds løfter som undskyldning for ikke at hjælpe hvor vi kan. Som så mange andre formaninger i Bibelen er også formaningen om ikke at bekymre sig primært beregnet på at vi selv skal tage den til os. Og det forhold at de fleste af os næppe løber nogen stor risiko for at komme til at mangle mad eller tøj inden for en overskuelig fremtid, burde vel blot gøre det så meget lettere at stole på at Gud vil sørge for os.
Ja, det burde det. Men bagsiden af medaljen er at vi let kommer til at finde vores tryghed alle mulige andre steder end hos Gud, nemlig i vores job, vores opsparing, vores velfærdssamfund, vores forsvar og militære alliancer, og så videre – eller blot i at Danmark hverken har oplevet krig eller fødevaremangel i snart adskillige årtier. Ja, så trygt lever vi i vores lille smørhul at vi til tider endda har det med at glemme at uanset hvordan man vender og drejer det, så skal vi dø engang. Og derfor er det så altafgørende at vi først og fremmest søger Guds rige, for når vores liv her på jorden er slut, kan vi hverken tage penge eller ejendele med os, og hverken forsikringsselskaber eller sociale sikkerhedsnet kan redde os fra døden. Men ”således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”, som der står i et af de nok allermest kendte bibelvers, nemlig Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16. Det eneste der kan hjælpe os når alt her på jorden når sin udløbsdato, er altså at stole på Gud. Til gengæld er det som vi får, hvis ordene fra Jesus står til troende, så stort og rigt at det med længder og bredder overgår alt hvad vi går og bekymrer os om i denne verden.
Så hvad skal vi gøre hvis vi på et tidspunkt kommer i en situation hvor vi med rette kunne ”være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen?”? Vi skal tænke på hvad der er sværest: At give os mad og tøj i morgen, eller at redde os ud af døden og give os evigt liv? Det sidste, ikke? Så hvis vi stoler på at Gud kan gøre det sidste, hvorfor skulle han så ikke kunne gøre det første?
Problemet er selvfølgelig at vores erfaring ofte kan give os anledning til at betvivle at Gud rent faktisk kan gøre det første, fordi der som sagt jo er mennesker – endda mange mennesker – der lider nød af forskellige ikke-selvforskyldte årsager. Men vi kan jo spørge hvad alternativet er! At bekymre os hjælper i hvert fald ingenting, hverken mod vores nød i denne verden eller mod døden. Så hvis der vitterligt ingen Gud er, så er vi på den! Men selv hvis der ingen Gud er, har vi stadig ingen gavn af at bekymre os; så må den mest rationelle livsfilosofi tværtimod, som Paulus skriver i Første Korintherbrev (15,32), være: ”lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø!” Jeg vil dog tro at de fleste mennesker har en intuitiv længsel efter noget der er mere meningsfyldt end dét!
For at besvare en sidste indvending, som nogle af jer måske af og til hører: ”Du sagde, præst, at det eneste der kan hjælpe os når alt her på jorden når sin udløbsdato, er at stole på Gud. Men hvorfor skulle jeg lige vælge at stole på din gud og ikke på Odin eller Allah eller Buddha eller Brahma?” Og ja, rent bortset fra at ”Allah” blot er det arabiske ord for Gud, som bruges af både kristne og muslimer, og rent bortset fra at buddhisterne ikke tilbeder Buddha som gud, ja, så er det da en forståelig indvending! Men først og fremmest står det fast at du i hvert fald er nødt til at stole på en magt der er større end dig eller noget andet menneske, uanset om du så vælger at kalde den magt for ”Gud” eller for noget andet. Og ganske kort fortalt, så er mit væsentligste argument for netop at søge tilflugt i kristendommens budskab om Gud, at kristendommen er grundlagt på en fortælling om en mand der blev slået ihjel, men besejrede døden og nu sidder ved Guds højre hånd, og at alle de der påstod at have set ham i live efter at han ellers var blevet begravet, var så overbeviste om hvad de havde set, at de var villige til at gå i døden for det. Det var de villige til fordi de stolede på at Gud ville sørge for dem i liv og død, og min opfordring til dig i dag er at du også stoler på dét.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
[1] https://www.oxfam.org/en/press-releases/21000-people-are-dying-each-day-conflict-fuelled-hunger-around-world
Comments