Prædiken til juleaften 2010, reposted til ære for Jon Knudsen

Posted By on 16. december 2014

Jesu fødsel: Nissen flytter med

Prædiken i Husum Kirke juleaften 2010

Nikolaj Hartung Kjærby

Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-(høj tone)duu, bar’ det altså snart var nu! Da-da-da-dej-da… – På loftet sidder nissen, ham I ve’ der er så sød…

Men det med at nisser er søde, det er faktisk noget vi først har fundet på for relativt nylig. Før i tiden var nisser nogen man havde stor respekt for, for de kunne virkelig anrette skade hvis man blev uvenner med dem. Et gammelt sagn fortæller for eksempel om en gårdnisse der midt om natten hev gårdens røgter ud af sengen og kastede ham frem og tilbage over ladens tag fordi røgteren dagen før havde slået til nissens ben med sin greb. En anden historie handler om manden der blev så træt af den nisse der generede ham hele tiden, at han besluttede sig for at flytte, men da han var nået frem til sit nye hjem med det allersidste læs, opdagede han at nissen var flyttet med. Den historie har i øvrigt lagt navn til en nok så kendt talemåde der vidner om at nisser ikke altid har været så flinke som Pyrus og Kandis og Gyldengrød.

Det værste er at man faktisk troede på nisser før i tiden! I mange århundreder var både børn og voksne, i hvert fald på landet, overbeviste om at hver gård havde sin nisse, som hjalp til på gården hvis man behandlede ham pænt og huskede at sætte grød frem til ham, men som kunne finde på at slå dyr ihjel eller pine mennesker til døde hvis man ikke holdt sig på god fod med ham. Hvis der dengang var en præst der havde hængt en nissefigur op i en galge, så ville årsagen til folks protester ikke have været at de opfattede det som et angreb på den gode julestemning, men at de var bange for nissernes hævn! Til gengæld skete det at præsten blev hidkaldt for at drive en særligt generende nisse ud med bønner og vievand.

Det er på den baggrund det skal forstås når Jon Knudsen, som den nissehadende præst hedder, påstår at nisser er dæmoner og afguder. Og strengt taget har han helt og aldeles ret, for den opfattelse at det seriøst var nødvendigt at stille grød frem til nissen hvis man ikke ville have ulykker på halsen, den er faktisk en rest af en førkristen opfattelse af at naturen var fuld af små og store guddomme som det gjaldt om at holde sig på god fod med. De store guder omfattede blandt andet tordenguden, som vi her i Norden kaldte for Thor, mens romerne kaldte ham Jupiter, og grækerne kaldte ham Zeus. De små guder kunne være guder for et enkelt træ – dem kaldte grækerne for dryader – eller de kunne være guder for en gård, sådan som nisserne var. Den græske betegnelse for sådanne små naturguddomme var ”daimoner”, og deraf kommer det danske ord ”dæmoner”. Så ja, oprindelig var nisserne dæmoner, og når folk stillede grød frem til dem, havde det karakter af et offer.

I dag skal man nok lede længe efter personer der er mere end 6-7 år gamle, som tror på nisser. Og derfor synes jeg også at det er en besynderlig kamp Jon Knudsen har valgt at kæmpe. Selvom der er en historisk sammenhæng mellem de små dæmoner der huserede på gårdene i gamle dage, og vore dages hyggelige julenisser, så synes jeg bestemt ikke at der er en saglig sammenhæng. Og hvis der virkelig findes ondsindede husånder, sådan som Jon Knudsen mener (og det tror jeg sådan set han har ret i, men det er en helt anden historie), så tvivler jeg ærlig talt på at de kan genkende sig selv i de kravlenisser der pryder danskernes stuer i denne tid – på samme måde som den ærværdige biskop Nikolaus af Myra næppe ville kunne genkende sig selv i den figur som han har udviklet sig til, nemlig julemanden. Vist skal vi forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, men der er nok mangfoldige steder hvor det ville være mere oplagt at lede efter den slags end i de nissefigurer som der pyntes op med til jul. Og at den øgede hyppighed af vold og utroskab i julemåneden skulle være et resultat af at byen er fyldt med afgudsbilleder (altså nisser), sådan som Jon Knudsen påstår, forekommer mig at være grebet ud af den blå luft. Der er andre afguder som vi langt snarere burde klynge op i galgen, så som mammon, nydelsessyge og narcissisme. Og lederen af det kirkesamfund som Jon Knudsen tilhører, har da også været ude og sige at hængning af nisser ikke er en plausibel måde at forkynde evangeliet på, og at det ikke stemmer overens med den teologi og praksis som kirkesamfundet i øvrigt står for.

Den forestillingsverden som folk i Danmark havde før i tiden hvor de ofrede grød til nisserne, mindede i øvrigt en hel del om den verden som Jesus blev født ind i julenat for godt 2000 år siden. Jøderne troede på den ene almægtige Gud, som vi kristne også tilbeder, men alle de andre folk troede på et hav af forskellige guder, som det til tider var et meget stort og vanskeligt projekt at holde sig på god fod med. Og det er nok en stor del af forklaringen på at kristendommen vandt så hurtigt frem, for det var i sandhed et befriende budskab at Kristus var stærkere end alle andre åndelige magter. Det var også det der overbeviste vores vikingeforfædre om at de ville stå sig vel ved at gå over til kristendommen. Hvad jøderne angår, var Jesu budskab også befriende for dem, bortset fra den religiøse elite der mente at de havde styr på tingene. Jøderne vidste nemlig fra Det Gamle Testamente at Gud forlanger mere end et fad grød i ny og næ; hans hensigt medos mennesker er at vi skal være fuldkomne. Og med undtagelse af den religiøse elite vidste de også godt at de krav var de ikke i stand til at leve op til. Så da englen sagde til hyrderne at nu var der født en frelser, er det forståeligt nok at de blev glade. Det var i sandhed et glædesbudskab at Gud var kommet ned til os mennesker, og 33 år senere kunne det suppleres med det endnu glædeligere budskab at Jesus ved sin død og opstandelse har gjort alt hvad der er nødvendigt for at vi mennesker kan holde os på god fod med Gud. Vi behøver ikke længere frygte for ubehagelige konsekvenser hvis vi glemmer at sætte grød frem til nisserne. Vi er frie til at leve og nyde vores liv.

Problemet er bare at mange mennesker stadig tror på nisser. Eller rettere: Mange mennesker tror at Gud er lige så lunefuld og krævende som de gamle gårdnisser. Nissen er så at sige flyttet med over i kristendommen! I stedet for at være et befriende budskab er kristendommen for mange mennesker blevet en kilde til bekymring: ”Har jeg nu gjort det godt nok, eller kommer Gud efter mig?” Så galt er det gået, at en ateistisk forening i England for et par år siden lancerede en kampagne hvor de satte reklameskilte på busserne med teksten: ”There is probably no God. Now stop worrying, and enjoy your life!” ”Der er sandsynligvis ingen Gud, så hold nu op med at bekymre dig, og nyd dit liv!” De der har fundet på det slogan, har tydeligvis den opfattelse at troen på at der er en Gud, er en kilde til bekymring og en hindring for at man kan nyde sit liv. Og den opfattelse er jeg bange for at de har fået ved at betragte kristne.

Jesus lagde ellers stor vægt på at de der tror på Gud, ikke behøver at bekymre sig, men trygt kan overlade alt i Guds hænder og stole på hans nåde. Alligevel er der mange kristne der ikke alene bekymrer sig om alle de dagligdags ting, men som derudover også bekymrer sig over hvad Gud kan finde på at gøre ved dem, sådan at resultatet bliver at kristne bekymrer sig mere end folk der ikke er kristne! De leveregler som vi finder i Bibelen, og som dels er ment som en rettesnor for hvordan vi får et godt liv, og dels som et løfte om hvordan Guds Ånd vil forme vores karakter hvis vi giver ham lov, de er blevet tolket som en smålig tyrans forsøg på at begrænse vores frihed og livsudfoldelse, og hvis vi ikke makker ret, så falder der brænde ned! Det er lige før vi kunne skifte salmesangen ud med: ”You better watch out, You better not cry, You better not pout, I’m telling you why: Jesus Christ is coming to town!”

Nu er det måske ikke jer alle sammen der forstår engelsk, så jeg må hellere lige forklare hvad den sang handler om som jeg lige har sunget de første linjer af. Den hedder ”Santa Claus Is Coming To Town” og er skrevet helt tilbage i 1934 af Fred Coots og Haven Gillespie, men er siden blevet indspillet i et hav af forskellige udgaver og bliver stadig spillet i radioen i tide og utide hvert år i december. Den handler om at julemanden kommer, og derfor skal man passe på ikke at klynke eller surmule, for julemanden ved hvem der er artige, og hvem der er uartige, og han ser dig, både når du sover, og når du er vågen. Man kan undre sig over hvordan nogen mennesker kan synes at en sang om sådan et rødklædt ”øje i det høje” er velegnet til at fremkalde en lys og munter julestemning! Men det var altså åbenbart sådan man tænkte om julemanden før i tiden. Og for mange forældre har det sikkert været et kærkomment redskab til opdragelsen hvis de kunne bilde deres børn ind at julemanden så dem hele tiden og straffede dem, nemlig ved ikke at give dem gaver, hvis de ikke opførte sig pænt. Problemet er bare at det nok er de færreste forældre der har lyst til at gå rundt og tale om julemanden hele året, og hvad gør man så? Så bruger man da bare Gud i stedet for! Da jeg gik i søndagsskole som barn, lærte jeg faktisk en sang der lød sådan her: ”Pas nu på, lille øje, hvad du ser! Pas nu på, lille øje, hvad du ser! For din far i himlen dér, skuer ned på jorden her, så pas på, lille øje, hvad du ser!” Og så var der også et vers med ”Pas på, lille øre, hvad du hører”, og et med ”Pas på, lille fod, hvor du går”. En helt vanvittig sang at lære små børn, hvis I spørger mig. Men effektivt er det, det må man sige. For Gud har jo adgang til endnu skrappere sanktioner end julemanden. Julemanden kan sørge for at man ingen julegaver får, men Gud kan sørge for at man kommer i helvede når man dør. Så du må hellere passe på! Man forstår godt at de engelske ateister kunne opleve påstanden om at der sandsynligvis ikke er nogen Gud, som et befriende budskab!

Men Gud er ikke nogen nisse, og Gud er ikke nogen julemand! Og det som englene sang på marken julenat, var ikke ”Pas nu på, lille øje, hvad du ser”, men ”I dag er der født jer en frelser” og ”Fred til mennesker med Guds velbehag”! Gud sidder ikke bare som øjet i det høje og venter på at slå ned på os hvis vi træder ved siden af. Nej, julenat valgte Gud at komme ned og blive øjet i det lave. Den høje gæst steg til lave hytter ned, og som en anden julemand havde han gaver med: fryd og fred. Men i modsætning til julemanden giver Jesus ikke kun gaver til dem der har været artige. Den fred som Jesus giver, er der rigeligt af til alle som vil have den.

Når vi lytter til hvad englene sang, kan det ellers godt lyde som om der er betingelser. De sang jo: ”Fred til mennesker med Guds velbehag!” Og så kunne vi jo gå i gang med at bekymre os om hvem der nu har Guds velbehag. Men det er sådan set ret enkelt at svare på: Det har Jesus! Da Jesus blev døbt af Johannes Døber, lød der en stemme fra himlen der sagde: ”Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag”, og da Jesus et par år senere havde taget de tre nærmeste disciple med op på et bjerg, hvor han blev forvandlet for øjnene af dem, og Moses og Elias kom til syne og talte med ham, lød stemmen igen: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”. Og det velbehag, det kom Jesus til jorden for at dele med os mennesker. Som der står i Johannesevangeliets udgave af juleevangeliet: ”alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn”.

Det betyder ikke at Gud er ligeglad med alt det skidt vi render og laver. Men Jesu fødsel er udtryk for at Gud har fundet på en anden løsning end at straffe os for det vi gør forkert, og det er at redde os fra det. For at nedbryde barrieren mellem Gud og mennesker tog Jesus nemlig al vores skyld på sig og tog den med sig i døden da han blev korsfæstet. At han derved vandt over den død som ellers havde krav på os mennesker, blev understreget ved at han efter 3 dage blev levende igen. Så hvad er der at bekymre sig om? Det eneste der kræves for at Gud kan være tilfreds med dig, er Jesu død på korset! Du behøver ikke at gå rundt og analysere alle dine gerninger og gruble over om det nu er godt nok, for det kan du roligt regne med at det ikke er! Så smid den nisse ud – altså ikke kravlenissen hjemme i reolen, men den nisse der er flyttet med ind i dit billede af Gud! Ham kan du roligt hænge i Løkken, mens du minder dig selv om at dit liv ikke afhænger af nissen i galgen, men af Jesus på korset.

Rigtig glædelig jul!

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.

Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet.

Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.


Comments

Comments are closed.