Prædiken til 3. søndag i fasten 2015
Posted By admin on 27. april 2016
Syv andre ånder: You gotta serve somebody
Prædiken i Husum Kirke 3. søndag i fasten 2015
Nikolaj Hartung Kjærby
I denne weekend løber Krop&Sjæl-messen af stabelen i Kulturhuset Pilegården på Brønshøjvej, og ligesom på den store Krop-Sind-Ånd-messe i Falkonércentret er Folkekirken til stede med en stand. Blandt de øvrige udstillere på messen kan man finde alt fra massage, aloe vera og akupunktur over blomstermedicin, kinesiologi og krystaller til astrologi, afdødekontakt og shamanisme. Det er undertegnede der står som tovholder på den folkekirkelige stand, og jeg brugte derfor en del tid på messen både i går og i forgårs – og jeg skal derhen igen i eftermiddag. I lyset af det er det næsten ironisk at det lige netop er denne søndag vi skal høre Det Gamle Testamentes totale forbud mod spådomskunst, trolddom og dødemaneri; et forbud der i øvrigt bekræftes i Det Nye Testamente! Jeg vil da også skynde mig at understrege at kirkens tilstedeværelse på messen ikke er udtryk for at vi står inde for alt hvad der foregår i de andre stande – når eksempelvis en politiker stiller op til en paneldebat, er det jo heller ikke udtryk for at han eller hun står inde for hvad de andre politikere i panelet mener. Til gengæld synes jeg det er vigtigt at mennesker der opsøger en ”alternativ” messe fordi de er åbne for at tilværelsen har en åndelig dimension, ikke kun møder diverse mere eller mindre okkulte livstydninger, men også evangeliet om Jesus Kristus, der som det eneste besidder kraften til at sætte mennesker i frihed. (De fleste af de andre udstillere er i øvrigt enormt rare og venlige mennesker som vi plejer at få mange gode samtaler med[, og i år har ikke været nogen undtagelse]).
Det at de ”alternative” messer har så relativt meget vind i sejlene i disse år, understreger i øvrigt at de ord vi hørte fra Femte Mosebog, ikke kun handler om en fjern fortid som vi kan have svært ved at forholde os til, men er uhyggeligt aktuelle – meget mere end de var for måske 200 år siden. Det betyder også at det spørgsmål som ordene giver anledning til, er mere påtrængende end nogensinde før. Og det spørgsmål lyder: Hvorfor i alverden er det så slemt at beskæftige sig med spådom, varsler, magi og besværgelser? Er Gud virkelig så jaloux og firkantet at han ikke kan have at vi beskæftiger os med noget som helst andet åndeligt end lige præcis kristendommen? Det er da nogle ret snævre rammer, er det ikke? Der er så mange forskellige slags åndelighed – kan det virkelig passe at alle undtagen én er onde og grimme og forfærdelige og strengt forbudt?
Men spørgsmålet er forkert stillet, eller rettere: det bygger på en misforståelse. Bibelen – og i særdeleshed Det Nye Testamente – gør det nemlig klart at der ikke er mange forskellige slags åndelighed. Faktisk er der kun to slags, nemlig Gud og Satan. ”You gotta serve somebody”, som Bob Dylan sang i 1979. ”It might be the devil, or it might be the Lord, but you gotta serve somebody” – ”Det kan være Djævelen, eller det kan være Herren, men du er nødt til at tjene nogen”. Enhver ånd tjener enten Gud eller Guds modstander, for Gud er kilden til al godhed og kærlighed, så enhver ånd der vælger at gøre oprør mod Skaberen, bliver dermed automatisk det ondes tjener. Der er ingen neutralitet, ingen mellemvej. Men vi ved jo alle sammen at Satan er en man skal holde sig langt væk fra, så derfor vil de ånder der tjener ham, som regel prøve at bilde os ind at de er ”neutrale”.
En anden misforståelse som vi let forfalder til, er at vi går glip af en masse muligheder hvis vi forsager al den åndelighed der ikke er kristen. At så mange mennesker ligger under for den misforståelse, er desværre langt hen ad vejen kirkens egen skyld – og især da den protestantiske kirke, må vi med skam erkende, fordi vi i vores iver efter at sikre at Guds ord bliver forkyndt rent og purt, har haft det med at glemme at evangeliet ikke kun handler om ord, men også om kraft, som Paulus skriver det til både korintherne [1 Kor 4,20] og thessalonikerne [1 Thess 1,5]. Og der er faktisk ikke noget som helst på det spirituelle marked som Satan kan gøre, uden at Gud kan gøre det bedre!
Tag for eksempel healing. Jeg har flere gange talt med reiki-healere, og hver gang er jeg blevet slået af hvor meget deres praksis minder om en kristen praksis. Reiki-healing foregår ved at healeren lægger sine hænder på den syge og på den måde overfører en livskraft. For at kunne gøre det skal man, så vidt jeg har forstået, indvies af en reiki-mester for at få del i kraften. Men Jesus befalede jo netop sine disciple at lægge hænderne på de syge så de bliver raske – det står flere steder i evangelierne – og såvel Apostlenes Gerninger som Paulus’ breve taler om at kraften til at helbrede i Jesu navn gives ved håndspålæggelse. Den eneste forskel på reiki-healing og kristen healing er altså at vi kristne sætter navn på den livskraft vi påkalder, mens vi ikke kan vide om den kraft man åbner sig for hos en reiki-healer, stammer fra Gud eller fra hans – og vores – modstander.
Eller tag spådom. Spådom i dens forskellige afskygninger handler groft sagt om at afsløre fortiden og forudsige fremtiden. Men den slags er Bibelen faktisk sprængfyldt af – det kaldes ”profeti”! I Apostlenes Gerninger omtales der for eksempel en mand ved navn Agabos som blandt andet forudsagde en hungersnød, og som ved en anden lejlighed gjorde Paulus opmærksom på at hvis han tog til Jerusalem, så ville han blive arresteret – hvilket også skete. Der findes også i dag mennesker med profetisk gave – jeg er stødt på indtil flere. Men ligesom der er forskel på reiki-healing og kristen healing, er der også forskel på spådom og profeti, og den forskel er endnu tydeligere end den anden. Hemmelig viden om fortiden, nutiden eller fremtiden kan nemlig være et meget farligt våben. Det kan være til stor opmuntring, men det kan også gøre stor skade. Det kan bruges til at sætte mennesker fri til at udleve deres sande potentiale, men det kan også bruges til at manipulere med mennesker. Når Gud åbenbarer noget for os gennem en profeti, er det altid for at opmuntre eller til nød advare os – Gud vil for eksempel aldrig fortælle os at der venter os en uafvendelig katastrofe; han vil enten vise os hvordan vi kan afværge en katastrofe, eller hvordan en god situation kan gøres endnu bedre. Og en sand profeti vil altid udløse et indre ”ja” hos os hvis vores hjerte er rettet mod Gud. Desværre sker det af og til at et menneske som Gud har givet en profetisk gave, misbruger sin gave til at manipulere med mennesker i stedet for at bruge den i overensstemmelse med Guds kærlige væsen, så derfor er en nævnelse af Jesu navn ikke nødvendigvis en garanti for at det er profeti og ikke spådom man har med at gøre. Men de kendetegn jeg lige har nævnt, kan som regel give et fingerpeg om hvilken af de to typer af åndelighed der er på spil – den gode eller den onde.
Trolddom er nok noget af det som det er sværest at finde en kristen parallel til, og det skyldes at trolddom dybest set handler om manipulation – om at nedkalde en bestemt skæbne over sig selv eller et andet menneske. Og den slags rimer naturligvis meget dårligt på et kristent nøgleord som frihed! Men selvom vi som kristne ikke kan bruge Guds kraft til at ”nedkalde” noget, så kan vi godt nedbede Guds kraft over et menneske. Og det gør præsten faktisk ved afslutningen af hver eneste gudstjeneste og kirkelige handling i den danske folkekirke, nemlig når han eller hun lyser velsignelsen! I kirkebønnen nedbeder vi også Guds kraft til at fremme det gode og hindre det onde, og det samme gør vi hver gang vi selv folder hænderne eller løfter hænderne eller hvad vi nu gør, og beder til Gud. Men vær opmærksom på at Guds kraft aldrig kan bruges til at manipulere med. Hvis man for eksempel er ulykkeligt forelsket, så kan det være fristende at bede Gud om at skabe tilsvarende følelser hos den anden person, men dén går ikke, Granberg! Det betyder naturligvis ikke at vi ikke må komme til Gud med vores ønsker og drømme, men vi skal ikke regne med at Gud misbruger sin magt for at vi kan få det som vi vil have det – det var det Satan forsøgte at få Jesus til da han fristede ham i ørkenen, som vi hørte det for 2 søndage siden, men Jesus modstod fristelsen ved den lejlighed, og det vil han også gøre ved enhver fremtidig lejlighed.
Der er altså to forskellige åndelige magter der er på spil i vores verden, og de er virkelig fundamentalt forskellige! Den ene har skabt os og ønsker at vi skal lykkes og trives, mens den anden hader vores Skaber og derfor ønsker at ødelægge kronen på hans skaberværk, nemlig os. Men netop fordi Gud er kærlighed, har ha skabt os med frihed – frihed til at vælge at følge og tilhøre og adlyde ham, og frihed til at vælge at gå i Fjendens tjeneste hvis det er det vi ønsker. Og derfor er det så vigtigt at vi ikke lader os føre bag lyset, men lærer at skelne mellem hvad der er fra Gud, og hvad der ikke er. Og det begrænser sig ikke til spirituelle fænomener i snæver forstand, så som helbredelse af syge og forudsigelser af fremtiden – det har også betydning for alt hvad vi foretager os i hverdagen. Det kan godt være at vi tænker at det ikke har nogen åndelig betydning når vi cykler til arbejde eller køber ind i Netto eller støvsuger vores gulv eller står på ski i de franske alper, men det skyldes endnu en misforståelse som er meget udbredt i vores tid, nemlig at livet kan deles op i ”helligt” og ”profant” eller i ”verdsligt” og ”åndeligt”. Som den amerikanske forfatter David Dark siger: ”Der er ikke et eneste sekulært molekyle i universet”. Det er Gud der har givet os vores liv med de omstændigheder der er vores, og derfor har vi også mulighed for at tjene ham med alt hvad vi gør. Som Paulus skrev til de medlemmer af menigheden i Kolossæ der var slaver, og som man skulle tro ikke havde de store muligheder for at tjene Gud: ”Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke for mennesker. I ved jo, at I af Herren skal få jeres arv til gengæld. Tjen Kristus, vor Herre.” [Kol 3,23-24]. For nogen er du nødt til at tjene – enten Djævelen eller Herren!
Men hvordan støvsuger man så på en måde så man tjener Herren? Ja, det svarer Paulus faktisk på i det vers jeg citerede lige før: ”gør det af hjertet – for Herren og ikke for mennesker”. Det har altså med vores indstilling at gøre. Hvis vi sætter os for at lade vores aktiviteter, hvad de end består i, være udtryk for vores taknemmelighed til Gud for at han har skabt og og frelst os, og beder Gud om at tage imod dem som et udtryk for vores tilbedelse af ham, så vil det vi gør, gøre en forskel på det åndelige plan! For når vi lader Jesus Kristus og hans kærlighed være overskriften for vores liv og handlinger, så kan det ikke undgås at hans sindelag smitter af på os så de mennesker der møder os, ikke bare ser os med alle vores fejl og mangler, men ser den hellige og fuldkomne Gud som vi i dåben er indviet til at tilhøre. Så kommer det ”hus” som vores liv er, ikke til at stå fejet, pyntet og tomt så enhver ånd kan rykke ind. I stedet bliver det et tempel for Helligånden; et center for Guds kærlige nærvær. Det lyder måske overdrevet at bruge den slags ord til at tale om et almindeligt hverdagsliv, men det er tit i det små at det allerstørste sætter sig igennem. Så stor og mægtig er vores Gud nemlig!
Comments