Prædiken til pinsedag 2026

Posted By on 8. juni 2026

Helligåndens komme: Loven i hjertet

Prædiken i Præstemosen pinsedag 2026 (forkortet udgave af prædiken fra 2016)

Nikolaj Hartung Kjærby

 

Jeg vil begynde med at stille jer tre spørgsmål. Det er ja/nej-spørgsmål, og I kan bare råbe svaret.

                   Må man være sin kæreste utro?

                   Må man myrde et andet menneske?

                   Må man køre bil med en alkoholpromille på 0,3?

Jeg ved ikke om I tænkte over det, men de tre spørgsmål kan faktisk ikke uden videre sammenlignes. Hvis vi begynder med det sidste: ”Må man køre bil med en alkoholpromille på 0,3?”, så er svaret at det afhænger af mange ting, blandt andet af hvilket land man befinder sig i. I Sverige er promillegrænsen på 0,2, så der må man ikke. I Belgien er promillegrænsen derimod på 0,5, så der må man godt. I Danmark er promillegrænsen også på 0,5, men kun hvis der ikke sker uheld – bliver man impliceret i et uheld, kan man godt straffes for en alkoholpromille på 0,3. I Frankrig må man gerne hvis man har haft kørekort i mindst 3 år og ikke er buschauffør, ellers må man ikke, og i Tyskland er de danske og franske regler kombineret så man kun kan køre lovligt med en promille på 0,3 hvis man både har haft kørekort i mindst 2 år og er mindst 21 år gammel og undgår at blive indblandet i et uheld. I hvert enkelt land er reglerne lavet af de pågældende landes parlamenter, og hvis de vælger at lave reglerne om, ja, så kan det være at man pludselig må noget man ikke måtte før, eller omvendt.

                   Når det gælder det med at myrde et andet menneske, er det anderledes. Så vidt jeg ved, er mord strafbart i alle verdens lande, men selv hvis parlamentet i et eller andet obskurt land skulle finde på at vedtage at man straffrit kan slå andre mennesker ihjel efter forgodtbefindende, ville de fleste af os nok sige at det ikke bliver mindre forkert af den grund. Man må ikke myrde andre mennesker, punktum – uanset hvad alverdens parlamenter måtte mene. Mord er ikke forkert fordi det er forbudt; det er forbudt fordi det er forkert!

                   Og så er der den med at være kæresten utro. Jeg skulle hilse og sige at det er fuldt lovligt ifølge gældende lovgivning! Selv sin ægtefælle kan man bedrage uden at komme i fængsel for det, i hvert fald i de fleste vestlige lande. Og der er nok ikke ret mange der ville ønske at der blev lavet om på det. Alligevel er de fleste enige om at utroskab er meget forkert, og når jeg ind imellem har bedt et konfirmandhold om at formulere deres egne 10 bud sådan som de synes at de burde lyde, så optræder et forbud mod utroskab næsten altid på listen.

                   Jeg synes det er interessant at langt de fleste mennesker er enige om at der er ting der er forkerte i sig selv, uafhængigt af menneskeskabte love. Og jeg synes det er endnu mere interessant at der på det punkt ikke er nogen forskel på religiøse mennesker og ateister. For 150 år siden argumenterede den ateistiske filosof Nietzsche for at hvis der ikke er nogen Gud, så giver det heller ikke mening at kalde nogen handlinger for ”onde”, men jeg har endnu til gode at møde en nutidig ateist der gik ind for Nietzsches ideer – tværtimod er de fleste ateister jeg kender, yderst moralske mennesker. Jeg er endda stødt på ateister der mente at religion dybest set er umoralsk! Argumentet for den påstand var at ”man skal gøre det rigtige fordi det er rigtigt, ikke fordi det står i en gammel bog!” Og når jeg så har spurgt hvordan den kære ateist kan vide hvad der er ”det rigtige”, har jeg fået det svar at jeg da må være godt dum hvis jeg har brug for en bog til at fortælle mig noget som ethvert tænkende menneske kan sige sig selv.

                   For mig at se er netop den slags argumenter faktisk et af de stærkeste vidnesbyrd om at Gud findes! For hver gang vi bedømmer om en handling er rigtig eller forkert, så gør vi det jo på baggrund af en standard. Og hvis vi vil hævde at noget er rigtigt eller forkert i sig selv, uanset hvad mennesker måtte beslutte, så opererer vi jo faktisk med en standard som er højere end os mennesker. Og hvis ikke man skal kalde det for ”Gud”, så ved jeg ikke hvad man skal kalde det. (Bortset fra det er det ikke rigtigt at religiøse mennesker kun gør det rigtige fordi det står i en gammel bog. De fleste religioner, inklusive kristendommen, er enige om at mennesket er skabt med en naturlig fornemmelse for hvad der er rigtigt og forkert – præcis den fornemmelse som min ateistiske ven appellerede til).

                   Problemet er bare at vi mennesker er enormt dårlige til at leve efter den lov som Gud har skrevet i vores hjerter, og det er derfor vi har brug for skrevne love. Som der står i den berømte fortale til Jyske Lov fra 1241: ” Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.” De 10 Bud og alle de andre love og regler i Det Gamle Testamente havde faktisk samme funktion: At formane og skræmme folk til at gøre det rigtige, når nu de tilsyneladende ikke gør det af sig selv.

                   Men som vi kun alt for godt ved, så kan lovene ikke forhindre at der bliver gjort onde ting. Selvom både vores indre lov og den danske straffelov forbyder mord, blev der for eksempel sidste år begået 35 drab i Danmark.[1](Hvor mange af dem der førte til en dom for overlagt mord, ved jeg ikke). Groft sagt er de skrevne love kun en lappeløsning der ikke formår andet end at ”tage toppen” af de skader der sker fordi vi mennesker ikke kan finde ud at gøre de ting som vi inderst inde godt ved er rigtige.

                   Men hør så hvad profeten Jeremias siger på Guds vegne! (Ja, vi har allerede hørt det én gang i dag, men i fald I ikke alle sammen husker det ordret, så får I det lige igen): ”Jeg lægger min lov i mit indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: ’Kend Herren!’ For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren.” Gud lover altså gennem profeten at han ikke vil nøjes med lappeløsninger, men tage fat om problemets rod, som ligger i vi menneskers hjerter. (Altså ikke i den store muskel der pumper blod rundt i vores krop, men i kernen af vores væsen). For hvis verden nogensinde skal blive det paradis som Gud oprindeligt skabte den til at være, så kræver det at vi der bebor den, bliver lavet om – eller rettere: at vi bliver helbredt.

                   Og ved I hvad? Det løfte har Gud indfriet! Det gjorde han pinsedag efter at han i påsken havde lagt det nødvendige fundament med Jesu død og opstandelse!

                   Hvis der er nogen af jer der har læst i en avis eller på internettet hvad det er vi fejrer i pinsen (eller måske har lært det i skolen eller kan huske det fra dengang I gik til præst, eller fordi det ikke er første gang I er til en pinsegudstjeneste), så blev I måske lidt forvirrede over den måde dagens anden læsning begyndte. I pinsen fejrer vi jo at Helligånden kom til jorden, men beretningen om dengang det skete, begynder med ordene: ”Da pinsedagen kom…” Hvis det som er årsagen til at vi fejrer pinse, først skulle til at ske, hvordan kunne man så tale om at ”pinsedagen kom”? Forklaringen er at pinsen – ligesom påsken i øvrigt – også er en jødisk fest. I påsken fejrer jøderne at de slap fri fra slaveriet i Egypten, og i pinsen fejrer de at Moses fik tavlerne med De 10 Bud ved Sinaj. Pinseunderet – Helligåndens komme – skete altså mens jøderne, inklusive Jesu disciple der jo også var jøder, var samlet i Jerusalem for at fejre at Gud skrev sin lov på stentavler. Det er egentlig ret symbolsk at Gud lige valgte den dag til at skrive sin lov i menneskers hjerter!

                   Umiddelbart er det måske svært at se i pinseberetningen at der var nogen der fik skrevet Guds lov i deres hjerte, men det var også kun en brøkdel af beretningen vi fik at høre – det kapitel som den er hentet fra, er på hele 47 vers, og vi hørte kun de første 11. Og som sagt begyndte det hele allerede i påsken hvor Jesus døde og blev levende igen. Fordi Jesus er Guds søn, var han som det eneste menneske nogensinde i stand til at leve 100 procent efter Guds lov (altså den lov som min ateistiske ven mener at alle tænkende mennesker kan sige sig selv at man skal følge). Jesus havde altså ikke selv noget som helst ondt på samvittigheden, og derfor kunne han tage alle andre menneskers ondskab på sig og tage det med sig i døden. Den kærlighedsgerning var så storslået at selv døden ikke kunne holde på Jesus, og derfor blev han levende igen påskemorgen. Men fordi han var gået i døden på alle menneskers vegne, banede hans opstandelse vej for at alle vi andre også kan opstå. Ja, mere end det: Fordi Jesus gav sit liv for os, kan vi give vores liv til ham og få hans liv i stedet. Og den måde det foregår på, er ved at Helligånden kommer ind i os og giver os et nyt hjerte. Det er en så radikal forandring at Det Nye Testamente kalder det at blive ”født på ny”.

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Mellemøsten, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

       Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.

       Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.

       Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

       Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

       Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.

[1] https://www.berlingske.dk/indland/overblik-35-sager-om-drab-eller-doedsvold-i-2025


Comments

Comments are closed.