Prædiken til påskedag 2026
Posted By admin on 18. maj 2026
Jesu opstandelse: En ny verden er født
Prædiken i Sct. Klemens Kirke påskedag 2026
Nikolaj Hartung Kjærby
”Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var” (1 Mos 1,31). Sådan står der ved slutningen af skabelsesberetningen i Første Mosebog. Men som bekendt blev alt desværre ikke ved med at være godt i vores verden. Det onde fik fodfæste da Adam og Eva valgte at stole mere på slangen end på Gud (det som vi plejer at kalde ”syndefaldet”), og det fik konsekvenser for hele skaberværket. Paulus udtrykker det sådan her i Romerbrevet: ”Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det” (Rom 8,20), altså fordi Adam gjorde det han gjorde.
Her i kirken – og måske i særdeleshed til påske – plejer vi at tale mest om de konsekvenser som syndefaldet fik for os mennesker, nemlig først og fremmest det at vi skal dø. På grund af vores synder var vi dømt til evig adskillelse fra Gud – ikke fordi Gud ikke elsker os (der står tværtimod i Romerbrevet at ”Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Rom 5,8)), men fordi intet ondt kan bestå i Guds hellige nærhed. Hvis Gud lukkede os ind i sit paradis med alle vores synder, ville vi øjeblikkeligt gå til grunde – medmindre han vendte sit ansigt væk, selvfølgelig, men hvis han gjorde det, ville det ikke være paradis. Men fordi Kristus døde for os, fordi den eneste retfærdige gik i stedet for os uretfærdige, er alle vores synder sonet, og fordi han opstod igen påskemorgen, er dødens magt over os brudt. Derfor ejer vi nu syndernes forladelse og det evige liv, og det i sig selv er grund nok til at takke og lovsynge Gud i al evighed!
Men det stopper ikke dér! Jesu død og opstandelse betyder ikke bare at han har reddet os ud af døden; de betyder at han har uskadeliggjort selve døden! ”Døden er opslugt og besejret”, som vi læser i Første Korintherbrev (15,54), og i Hebræerbrevet står der at Jesus med sin død ”skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen” (Hebr 2,14). Alt det som var gået galt i forhold til hvad der oprindelig var Guds hensigt på skabelsens morgen, det skulle Jesus genoprette ved sin død og opstandelse. Og det har han genoprettet! Den skikkelse der gik ud af graven påskemorgen, var ganske vist meget forskellig fra den der var blevet lagt i graven langfredag aften – den opstandne Jesus var ikke længere begrænset af tid og rum, han kunne gå gennem lukkede døre, og som vi skal høre om 40 dage, kunne han ligefrem stige op til himlen. Men samtidig var det i en vis forstand den samme skikkelse, for den krop der var blevet begravet, var der jo ikke længere. Det gamle var blevet opslugt af det nye; døden var blevet opslugt af livet. Og det at Jesus på den måde blev forvandlet og gik over fra døden til livet, det er vores pant, så at sige, på at det samme kommer til at ske for os – ja, ikke bare for os, men for hele skaberværket.
Jeg citerede før fra Første Korintherbrevs 15. kapitel, og det vil jeg gøre igen, for det er det længste kapitel i alle Paulus’ breve, og hele kapitlet handler om opstandelsen, så det er et oplagt kapitel at tage fat i netop en påskedag! Kapitlet begynder med ordene: ”Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i, og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det – ellers var det til ingen nytte, I kom til tro” (1 Kor 15,1-2). Og så fortsætter han ellers med at bruge mere end 50 vers på at gøre rede for hvorfor budskabet om opstandelsen er hele evangeliets krumtap. Undervejs skriver han noget der undrede mig meget de første mange gange jeg læste det; han skriver nemlig at ”nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen” (v. 20). Eller sagt med lidt mere hverdagsagtige ord: Kristus var den første der opstod fra de døde. Grunden til at jeg ikke forstod det, er at mens Jesus gik rundt på jorden – altså inden hans død og opstandelse – opvakte han mindst tre personer fra de døde, nemlig en enkes søn i Nain, synagogeforstanderen Jairus’ datter i Kapernaum, og Martha og Marias bror Lazarus i Bethania. Hvordan hænger det sammen med at Jesus angiveligt var den første der opstod fra de døde?
Det hænger sådan sammen at de tre personer som jeg nævnte, blev genoprejst til nøjagtig det samme liv som de havde haft inden de døde. Deres konkrete død blev annulleret, så at sige, men det blev deres dødelighed ikke. Selv efter at de var blevet genoprejst, levede de stadig på dødens vilkår, og hvis man rejser til byen Larnaca på Cypern, kan man besøge Lazarus’ grav nummer to – en grav som han, i modsætning til den første, stadig ligger i. Jesu opstandelse var noget andet, for det var som sagt en helt ny slags krop han opstod med. Da Jesus gik ud af graven påskemorgen, var han mere i live end han nogensinde før havde været siden han blev undfanget i Marias skød, og mere i live end noget andet menneske på jorden; ja, han var så meget i live at man kan sige at alle andre mennesker – inklusiv Lazarus, Jairus’ datter og enkens søn fra Nain – var døde i sammenligning.
Når vi tænker på det, så er der et andet bibelord der også pludselig giver mening, nemlig den advarsel som Gud gav Adam og Eva i Edens Have. Advarslen lød: ”Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!” (1 Mos 2,16-17). Lagde I mærke til det: ”den dag du spiser af det, skal du dø”. Gjorde de det? Nej, ikke rent fysisk. Når vi læser videre i Første Mosebog, kan vi se at efter at Adam og Eva var blevet fordrevet fra paradiset, blev de forældre til først Kain og Abel og siden til mange andre børn, og at de opnåede en god, høj alder. Men det sande liv som Gud havde skabt dem og alle mennesker – ja, hele sit skaberværk – til, livet i fuldkomment fællesskab med ham, det uforkrænkelige, evige liv, det havde de mistet. Og Jesus var den første der opstod fra den død! Den første, men ikke den eneste. For igen at citere fra Første Korintherbrev kapitel 15: ”For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgivet Riget til Gud Fader” (v. 22-24). Den forvandling fra dødelighed til udødelighed som skete med Jesus da han opstod fra de døde, den kommer altså også til at ske med ”dem, som hører Kristus til”.
Hvad vil det sige at ”høre Kristus til”? Allerførst skal jeg måske forklare, især af hensyn til den yngre del af forsamlingen, at ”høre til” er det samme som ”tilhører”, så ”de, som hører Kristus til” betyder altså ”de, som tilhører Kristus”. Så langt, så godt. Ordet ”tilhøre” har at gøre med ejerskab. Hvis jeg siger: ”Den bog tilhører mig!”, så betyder det: ”Det er min bog!” ”Jeg ejer den bog!” Hvordan er bogen blevet min? Hvordan er jeg kommet til at eje den? Tja, enten fordi nogen har foræret mig den, eller fordi jeg har købt den. Og hvis et menneske tilhører Kristus, er det tilsvarende enten fordi nogen har foræret det menneske til Kristus, eller fordi Kristus har købt det menneske. Eller rettere: Det er faktisk begge dele på én gang! I Johannesevangeliet kapitel 17 beder Jesus en bøn, hvor han siger sådan her til Gud: ”Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig” (Joh 17,6). Gud Fader har altså givet nogle mennesker til sin søn.
Men hvordan var de mennesker blevet Guds? Ja, Gud har jo skabt alt, og derfor tilhører alt ham fra starten af, men han gav os mennesker frihed til selv at bestemme om vi ville blive ved med at være hans, og det har vi valgt ikke at være – Adam og Eva valgte det da de spiste af det træ Gud havde forbudt dem at spise af, og derved blev de arketyper på det valg som alle andre mennesker også har truffet lige siden, nemlig selv at ville bestemme over vores liv i stedet for at overgive os uforbeholdent til Gud. Slangen bildte Adam og Eva ind at hvis de spiste af træet, så ville de selv blive ligesom Gud, men sådan gik det ikke; de blev tværtimod slaver af synden, og det samme gælder alle os andre – mange af jer kender sikkert Paulus’ ord fra Romerbrevet: ”Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg” (Rom 7,18-19). Et par vers tidligere skriver han at vi er ”solgt til at være under synden” (v. 14). Vi har altså så at sige solgt os selv til synden og døden – ”solgt vores sjæl”, som man kunne sige med et dramatisk og højtideligt udtryk – og vi har ikke råd til at købe os selv fri, for selv ikke alverdens guld ville være tilstrækkeligt. Men som apostlen Peter skriver i et af sine breve i Det Nye Testamente: ”I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod” (1 Pet 1,18-19), og i Johannes’ Åbenbaring synger seraferne omkring Guds trone sådan her til Guds søn: ”du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag” (Åb 5,9). Fordi Jesus har løskøbt os, har døden altså ikke længere noget krav på os.
Så længe vi lever i denne verden, indtil Jesus kommer igen, må vi leve med vores forgængelige og forkrænkelige legemer og sjæle, som både kan synde og dø, men fordi Jesus allerede har købt os, da han døde og opstod for næsten 2000 år siden, er den sande historie om os at vi allerede er udødelige, eller sagt på en anden måde: I dåben er vi både døde og opstandne sammen med Jesus, og den fysiske død der venter os, er derfor kun at sammenligne med et natteblund. Den nye verden, hvor vi skal tilbringe en salig evighed, er allerede født; nu har vi kun at vente på at den træder synligt frem. Det beskriver Paulus meget skarpt i Romerbrevet kapitel 8, som jeg allerede har citeret et vers fra, og jeg vil slutte denne påskeprædiken med at citere hele det afsnit som verset indgår i:
”Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning” (Rom 8,18-23).
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Mellemøsten, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regeringen, folketinget, domstolene og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments