Prædiken til høstgudstjeneste 15. søndag efter trinitatis
Posted By admin on 24. september 2026
Martha og Maria: Høsten skal jo i hus
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker til høstgudstjeneste 15. søndag efter trinitatis 2026
Nikolaj Hartung Kjærby
Engang i min studietid deltog jeg i en prædiken- og informationsturné arrangeret af Dansk Bibel-Institut, DBI. Vi tilbragte en uge i august i en lejrhytte i nærheden af Suldrup (tror jeg det var), og med den som base deltog vi i en lang række missionshusmøder i Himmerland og Hanherred med det dobbelte formål at vi studerende kunne få noget træning i at prædike, og at DBI forhåbentlig kunne få nogle flere til at støtte arbejdet med penge og forbøn. For en københavnersnude som mig var det også en kulturel øjenåbner at besøge missionshuse i mere landlige omgivelser end jeg var vant til hjemmefra. Der var blandt andet et sted hvor den lokale formand for Indre Mission, som var landmand, fortalte at han havde været i tvivl om han skulle bede Gud om solskin eller regnvejr den dag, for som han sagde, ville der nok komme flere til mødet hvis det var regnvejr, og folk alligevel ikke kunne høste, men på den anden side skulle høsten jo også i hus. En af mine medstuderende spurgte ham hvad han så var endt med at bede om, hvortil han svarede: ”Han fik selv lov til at bestemme!”
Den gode IM-formand vidste naturligvis godt (eller det håber jeg i hvert fald han gjorde) at Gud ikke behøver vores tilladelse til at bestemme hvilken slags vejr det skal blive. I det hele taget handler bøn aldrig om at forsøge at overtale Gud til at gøre det vi synes han skal gøre, men tværtimod om at vi lærer Gud bedre at kende så vi finder ud af hvad det er han vil. Vi er naturligvis velkomne til at komme til Gud med vores ønsker (det opfordrer Paulus os ligefrem til i et vers som nogle af jer måske kender: ”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak” (Fil 4,6)), men vi kan heldigvis gøre det med den forvisning at Gud ikke alene er langt klogere end os, men at vores tarv faktisk er endnu vigtigere for ham end for os selv – han er jo vores far. Og jeg tror faktisk at vi med fordel kan overveje, når vi beder, om vi gør det med den samme indstilling som et lille barn der stoler 100 procent på sine forældres kærlighed og visdom – uanset om vi indleder bønnen med et formfuldendt ”Herre vor Gud, himmelske Fader!”, eller om det blot er et desperat ”Hjælp!”
Nå, men det er egentlig slet ikke det vi skal tale om i dag; vi skal derimod se lidt nærmere på det dilemma som vores nordjyske landmand stod i, og som jeg vil tro at de fleste af os kender fra vores egen hverdag (jeg gør i hvert fald, selvom jeg som ung naivt forestillede mig at præster ikke havde den slags problemer): Hvordan prioriterer vi vores tid på den rigtige måde så vi ikke forsømmer Guds ord og bønnen?
Den evangelietekst vi har hørt i dag, præsenterer os (i hvert fald tilsyneladende) for to forskellige svar på det spørgsmål, nemlig Marthas svar og Marias svar: Maria ”satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham.” Hvis der er nogen af jer der ikke havde hørt teksten før eller ikke lige kunne huske den, overraskede det jer måske hvad Jesus svarede da Martha klagede sin nød til ham over at Maria lod hende være alene om køkkenarbejdet: ”Martha! Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent.” Altså, mente Jesus virkelig det? At det som Martha foretog sig i køkkenet, ikke engang var ”fornødent” (det var åbenbart stadig et alment forståeligt ord da den nuværende bibeloversættelse kom i 1992; i dag ville vi nok sige ”nødvendigt”)? Eller for at vende tilbage til den IM-formand jeg omtalte i begyndelsen af prædikenen: Skulle han bare uden tøven have bedt om regnvejr fordi det at lytte til Guds ord naturligvis er vigtigere end at få høsten i hus? Hvad tænker I? (pause)
Jeg gætter på at I tænker at der naturligvis skal laves aftensmad, og at høsten naturligvis skal i hus, ellers dør vi jo af sult. Og det har I efter min bedste overbevisning ret i. Vi skal give første prioritet til at kende Gud og lytte til hans ord, men det betyder ikke at vi skal forsømme det arbejde der er nødvendigt for livets opretholdelse. Det var der faktisk nogle der gjorde i den menighed som Paulus grundlagde i Thessaloniki under sin første missionsrejse – altså forsømte at arbejde. Til dem skrev Paulus: ”I ved jo selv, hvordan I bør efterligne os. Vi levede ikke uordentligt blandt jer, og vi fik ikke kosten gratis af nogen, men fik den ved at arbejde under slid og møje nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, ikke fordi vi ikke havde ret til det, men for at give jer et forbillede, så I kan efterligne os. For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden” (2 Thess 3,7-10). (Det skriftsted bliver i øvrigt af nogle kristne i USA brugt til at argumentere for at offentlig understøttelse til arbejdsløse er imod Bibelens ord imod sig, men det kræver vel næppe noget langt argument at overbevise jer om at det ikke er det der står). Opfordringen til thessalonikerne om at arbejde for føden er i øvrigt ikke det eneste vidnesbyrd om at Jesus ikke bebrejder Martha det at hun laver mad, for umiddelbart før dagens tekst i Lukasevangeliet finder vi den kendte lignelse om den barmhjertige samaritaner, som jo netop bliver rost for at han engagerer sig i praktisk hjælp til den mand der lå hjælpeløs og sønderslået i vejkanten, modsat de religiøse mænd der tidligere var gået forbi, og som havde alt for travlt med deres ”åndelige” gøremål til at smøge ærmerne op og gøre det der skulle gøres.
Men hvad mente Jesus så med sin irettesættelse af Martha? Den ene ting der er nødvendig, hvad er det? Det tror jeg vi kan få svaret på i den første læsning vi hørte i dag, hvor salmisten Asaf synger til Gud: ”Hos dig ønsker jeg intet på jorden” og ”at være Gud nær er min lykke”. Det var jo netop det Maria var optaget af: at være tæt på Jesus. Måske kan man sige det sådan at beskeden ”Jesus kommer på besøg!” blev hørt på to forskellige måder af de to søstre. Martha lagde først og fremmest mærke til ordet ”besøg”, så derfor var hendes fokus på situationen. Maria, derimod, lagde først og fremmest mærke til ordet ”Jesus”, så derfor var hendes fokus på personen. Så selvom det er Martha der tager sig af de opgaver man almindeligvis forbinder med gæstfrihed, er det i virkeligheden Maria der viser gæsten mest ære fordi hun viser ham opmærksomhed, hvorimod det lader til at Martha nærmest ser Jesus som endnu et punkt hun skal vinge af på sin to-do-liste.
Det at prioritere Gud, at prioritere Jesus, at prioritere Guds ord, handler altså måske dybest set ikke så meget om hvad vi gør, men mere om hvorfor vi gør det; ikke så meget om hvordan mennesker ser os bruge vores tid, og mere om hvad Gud ser i vores hjertes indstilling. For man kan nemlig sagtens lave mad eller vaske op eller køre bus eller vaske vinduer eller ordne regnskaber eller høste sin mark på en måde så man gør det som en lovsang til Gud – faktisk skriver Paulus et sted: ”Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære” (1 Kor 10,31), og et andet sted: ”Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak vil ham” (Kol 3,17). Omvendt kan man også godt læse i Bibelen eller knæle i sit lønkammer med en indstilling som reducerer det til et punkt på to-do-listen der skal vinges af.
Når det er sagt, vil jeg dog trods alt pointere at det i længden kan være vanskeligt at have Jesus for øje i alt hvad vi gør, hvis vi aldrig sætter tid af hvor vi intet andet foretager os end at rette al vores opmærksomhed mod ham. Det er ligesom i et ægteskab: Det er godt og nødvendigt, uanset om man er mand eller kvinde, at vise sin ægtefælle kærlighed ved at lave mad, vaske op, vaske tøj, gøre rent, købe ind, hente børn, ordne forsikringer, og hvad der ellers er af praktiske ting der skal ordnes, alt efter hvordan det nu giver bedst mening at man fordeler opgaverne imellem sig – men hvis kærligheden til ægtefællen skal blive ved med at være fortegnet for udførelsen af de praktiske gøremål, er det nødvendigt at man også ind imellem tager sig tid til bare at sidde og kigge hinanden dybt i øjnene.
Hvor meget tid vi skal bruge på ikke at foretage os andet end at rette al vores opmærksomhed mod Jesus, hvor tit vi skal gøre det, og under hvilke former, er ikke noget som Gud eller Bibelen stiller konkrete krav til. Modsat muslimerne, der kan læse i Koranen at de skal bede fem gange i døgnet på fastsatte tidspunkter med ansigtet mod Mekka og efter en bestemt skabelon, har vi kristne fået det privilegium at leve som Guds frie børn i en relation der er defineret af kærlighed og ikke af regler. Men gennem århundrederne har millioner af kristne gjort nogle erfaringer som vi med fordel kan trække på, så som at det er en god vane at samles til gudstjeneste med prædiken og nadver mindst en gang om ugen, at læse et lille stykke i Bibelen hver dag, og at begynde og slutte dagen med at vende sig til Gud i bøn, så de råd vil jeg hermed give videre. På side 882 i salmebogen kan vi i øvrigt læse nogle simple anvisninger som Martin Luther har skrevet, til hvordan man kan bede morgen- og aftenbøn, og dem vil jeg slutte af med at læse højt, idet jeg gentager at det ikke er lovgerninger som Gud kræver af os, men gode råd fra en medkristen til hvordan vi med fordel kan gøre:
”Om morgenen, når du står op, skal du gøre det hellige korses tegn for dig og sige: ’I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.’ Derefter kan du knælende eller stående bekende troen og bede Fadervor; hvis du vil, kan du også bede denne bøn: ’Jeg takker dig, min himmelske Fader, ved Jesus Kristus, din elskede Søn, fordi du denne nat har bevaret mig fra al skade og fare. Jeg beder dig, at du også denne dag vil bevare mig fra synd og alt ondt, så min gerning og mit liv må behage dig; for jeg betror mig med legeme og sjæl og alt i dine hænder. Lad din hellige engel være med mig, så den onde fjende ikke skal få magt over mig. Amen.’ Gå derpå glad til din gerning.
Om aftenen, før du går i seng, skal du gøre det hellige korses tegn for dig og sige: ’I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.’ Derefter kan du knælende eller stående bekende troen og bede Fadervor; hvis du vil, kan du også bede denne bøn: ’Jeg takker dig, min himmelske Fader, ved Jesus Kristus, din elskede Søn, fordi du i dag nådigt har bevaret mig. Jeg beder dig, at du vil tilgive mig alle mine synder, hvorved jeg har gjort uret, og at du i nat nådigt vil bevare mig; for jeg betror mig med legeme og sjæl og alt i dine hænder. Lad din hellige engel være med mig, så den onde fjende ikke skal få magt over mig. Amen.’ Læg dig derpå stille og roligt til at sove.”
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, i Mellemøsten, i Sudan, og alle de andre konflikter rundt om i verden som vi måske sjældent eller aldrig hører om, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regeringen, folketinget, domstolene og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments