Prædiken til 1. søndag efter trinitatis 2026

Posted By on 8. juni 2026

Den rige bonde: Penge lugter ikke

Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker 1. søndag efter trinitatis 2026

Nikolaj Hartung Kjærby

 

Det budskab som dagens tekster har til os, er næsten banalt. Den lignelse vi lige har lyttet til, blev fortalt af Jesus for næsten 2000 år siden, og allerede dengang var budskabet gammelt og velkendt – vi hørte jo blandt andet at det også står i Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente: ”Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge”. Og siden Jesu tid er budskabet også blevet gentaget igen og igen i forskellige former. ”Bedre fattig med ære end rig med vanære,” hedder det i Peder Syvs ordsprog, og i 1964 sang Paul McCartney i Beatles-sangen ”Can’t Buy Me Love” at penge ikke betyder så meget for ham, for man kan ikke købe kærlighed for dem. Et lignende budskab lød i K.H. Kofoeds sang om Niels Grønbæk, som (Irene/Susanne) læste op for os før.

                      Men selvom det altså ligger så dybt nedfældet i folkesjælen i både vores og andre kulturer at ”kærlighed til penge er roden til alt ondt” (for nu at citere dagens anden læsning), og selvom langt de fleste nok ville erklære sig enige i et udsagn som ”Lykken er ikke gods eller guld”, så lader der til at være et stykke vej fra teori til praksis. Førnævnte Paul McCartney bemærkede for eksempel i sin officielle biografi, Many Years From Now, der udkom i 1997, at sangen ”Can’t Buy Me Love” hellere skulle have heddet ”Can Buy Me Love”, fordi han i de forgangne 33 år havde erfaret at hans rigdom og berømmelse havde skaffet ham mange frynsegoder.[1] Og selvom rigtig mange mennesker sikkert ville mene at det ikke er sundt at have alt for mange penge, så vil jeg vove den påstand at det er forskelligt hvad vi forstår ved ”alt for mange penge”. Helt specifikt har jeg en totalt uvidenskabelig teori om at hvis man spurgte et stort antal danskere hvor mange penge der ville være nok til at man ikke med rimelighed kunne ønske sig mere, så ville svaret stort set altid være noget i stil med ”Lidt flere end jeg har nu.” For selvom ingen har brug for millioner og atter millioner, så kan man jo altid bruge lidt flere penge, ikke sandt? ”Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge” – og det gør vi andre tilsyneladende heller ikke, selvom vi jo selvfølgelig ikke hører til dem der ”elsker penge”, i hvert fald ikke hvis vi selv skal sige det!

                      Problemet er at penge ikke lugter, som det gamle ord siger. Vi ved alle sammen at man kan risikere at blive afhængig af ting som alkohol og spil og den slags, og derfor sørger de fleste af os for enten at drikke og spille med måde eller helt at lade være, og diverse kampagner sørger jævnligt for at vi ikke glemmer farerne. Der findes også telefonlinjer som man kan ringe til hvis tingene er ved at løbe en af hænde, og man har brug for hjælp til at kvitte flasken eller Oddset-kuponen. Penge, derimod, er helt og aldeles stuerene, så længe man ikke bruger flere end man tjener. Og hvor det (med rette) altid bliver ledsaget af bekymrede miner fra politikere og fagfolk hvis en undersøgelse viser at alkoholforbruget i Danmark er steget, så vækker det tværtimod begejstring hvis en undersøgelse viser at pengeforbruget er steget. Et problematisk alkoholforbrug kan godt være noget der kommer ”snigende” over en årrække hvor man gradvis drikker mere og mere, men det kan et problematisk pengeforbrug også, og hvor en god ven forhåbentlig vil råbe vagt i gevær (på en høflig måde naturligvis) hvis nogen er begyndt at kigge lidt for dybt i flasken, så vil det ofte tværtimod udløse ros fra vennerne hvis et menneske får stadig dyrere forbrugsvaner (i hvert fald så længe der er dækning for det).

                      Misforstå mig ikke: Det jeg siger, er ikke at vi skal begynde at gå rundt og lege moralpoliti over hinandens pengeforbrug – det ville ikke ligefrem bringe os nærmere på at være et fællesskab båret af indbyrdes kærlighed og tillid. (I det hele taget skal vi, for nu at bruge ord af Paulus, ikke være herrer over hinandens tro, men medarbejdere på hinandens glæde (2 Kor 1,24), og derfor skal vi også lægge et enormt højt niveau af ydmyghed og respekt for dagen når vi formaner hinanden, uanset om det handler om penge eller alkohol eller noget helt tredje – det skal altid have karakter af en udstrakt hånd frem for en løftet pegefinger). Nej, det jeg siger, er sådan set blot at vi hver især skal være opmærksomme på vores egne prioriteter, for jeg tror at netop penge er en af de allerfarligste fristelser i den kultur vi lever i – netop fordi de er helt og aldeles stuerene.

                      Men hvad består faren i? tænker du måske. Hvis jeg har lyst til at bo i et lidt dyrere hus eller køre i en lidt dyrere bil eller spise nogle lidt dyrere middage eller tage på nogle lidt dyrere ferier, hvad er der så galt i det? Dertil vil jeg sige at det er der ikke noget galt i. Tværtimod: ”At Gud giver menneskene rigdom og formue og giver dem mulighed for at nyde den og få deres løn og glæde sig i deres slid, det er en gave fra Gud”, som der også stod i den læsning fra Prædikerens Bog som vi hørte i begyndelsen af gudstjenesten. Det vi skal være på vagt overfor, er at vi ikke bliver afhængige af penge – at vi aldrig betragter nogen af livets goder som noget vi har ret til, men tager alt fra Guds hånd med tak, og at vi aldrig lader vores forventninger om en bestemt levestandard stå i vejen for at adlyde Gud, men at vi elsker Gud og vores medmennesker højere end vi elsker vores ejendele og vores rådighedsbeløb. Sagt på en anden måde: Vi skal ikke lade vores omgang med vores næste bestemme af kærlighed til penge; vi skal lade vores omgang med penge bestemme af kærlighed til vores næste. Det kan for eksempel give sig udslag i at vi takker nej til et vellønnet job hvis firmaet tjener sine penge på ufine måder, eller at vi undværer et forbrugsgode hvis det er produceret uden respekt for andre menneskers værdighed – også selvom der er tale om mennesker i andre verdensdele. Men det kan også handle om at vores ejendele og forbrug tager for meget af vores opmærksomhed væk fra bøn og bibellæsning eller kærlighedsgerninger mod vores medmennesker. Hver af os må gøre op med vores samvittighed hvor vores grænser går.

                      Og så må vi jo altså også huske at gøre det hele med frimodighed. Vi er frelst af Guds nåde alene, ikke på grund af vores gerninger, og ingen af os formår at leve pletfrit. Alt hvad vi gør, må være et gensvar på Guds kærlighed, ikke et forsøg på at fortjene den. Så løft hovedet, sænk skuldrene, og gør hvad Gud leder dig til. Som den alt for tidligt afdøde kristne sanger Keith Green sang helt tilbage i 1977: ”Just keep doing your best and pray that it’s blessed, Jesus takes care of the rest”[2] – ”Bare gør dit bedste og bed om velsignelse over det, Jesus tager sig af resten”.

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Mellemøsten, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

         Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.

         Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regeringen, folketinget, domstolene og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.

         Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

         Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

         Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.

 

[1] Citeret fra https://en.wikipedia.org/wiki/Can%27t_Buy_Me_Love.

[2] ”He’ll Take Care Of The Rest”, fra albummet For Him Who Has Ears.


Comments

Comments are closed.