Jesus’ guerrilla

Hvor mange af jer har hørt om Stefani Germanotta? Nå, ikke? Hun er ellers meget berømt. Stefani Germanotta er en kvinde som har et mål her i livet. Hendes mål er, har hun udtalt, at revolutionere popmusikken, og det er der flere der mener at hun er godt i gang med at gøre. Magasinet Forbes har for eksempel kåret hende som den fjerde mest indflydelsesrige berømthed i 2010, kun overgået af Oprah Winfrey, Beyonce Knowles og Avatar-instruktøren James Cameron. Hun ser sådan her ud (vis billede af Lady Gaga), og de fleste af jer kender hende nok i øvrigt bedre under hendes kunstnernavn Lady Gaga.

Og nu er det så at jeg vil spørge dig: Hvad er dit mål her i livet? Vil du ligesom Lady Gaga nøjes med at blive rig og berømt og sætte et fingeraftryk på populærkulturen – eller drømmer du om virkelig at forandre verden? Jeg skal nemlig sige dig at Gud har planer med dig, som er langt større end at du skal revolutionere popmusikken. Gud har planer om at du skal efterlade et fingeraftryk på verden som kommer til at vare ved længe efter at alle har glemt at der engang var en sanger der kaldte sig Lady Gaga.

Vi skal en tur til det nordlige Israel hvor der ligger en stor sø der hedder Genesaret Sø. Her boede der for knap 2000 år siden en fisker der hed Simon. Det var et hårdt arbejde han havde, for om dagen opholdt fiskene sig dybt nede i vandet; det var kun om natten at de kom op i nærheden af overfladen, og derfor var fiskerne nødt til at arbejde om natten. Der var mange fiskere ved Genesaret Sø, og Simon regnede nok ikke med at han ville komme til at udrette noget stort med sit liv. Han var bare en af de mange jævne mennesker i landet som ingen rigtig regnede med.

Så en dag dukkede der en omvandrende prædikant op. Dem var der mange af i Israel dengang, men der var noget særligt ved ham her. Han gik rundt og sagde at Guds rige var kommet nær, og opfordrede folk til at tro på de gode nyheder og ændre den måde de levede deres liv på. En dag stod han og prædikede på den strand hvor Simon havde sin fiskerbåd liggende, og fordi der var så mange der var kommet for at høre på, spurgte prædikanten – som i øvrigt hed Jesus – om ikke han måtte bruge Simons båd som talerstol. Det sagde Simon ja til, og Jesus stillede sig på båden og holdt sin prædiken. Bagefter bad han Simon om at sejle ud og fange nogle fisk. Simon protesterede, for han havde fisket hele natten uden at fange noget, og nu hvor det var højlys dag, ville det da være helt umuligt. Men han kunne mærke at der var noget særligt over denne prædikant, så han tilføjede: ”Men hvis du siger det, så vil jeg da prøve.” Og han fangede så mange fisk at der slet ikke var plads til dem i hans båd, og han måtte bede sine venner, brødrene Jakob og Johannes, om hjælp til at få fragtet fiskene ind.

Jeg ved ikke om I kan forestille jer hvordan Simon reagerede på det her. Måske tænker I at han blev jublende glad. Men Bibelen fortæller os faktisk at han blev bange, for pludselig gik det op for ham at han stod ansigt til ansigt med en overjordisk magt. Og han har sikkert kunnet mærke hvordan Jesus så lige igennem ham og vidste alt om ham. Så han tryglede Jesus om ikke nok han ville være sød at gå sin vej. Men Jesus sagde til Simon at han ikke skulle være bange. Og så fortalte han ham at han havde et nyt job til ham: Fra nu af skulle han til at fange mennesker i stedet for at fange fisk. Simon har sikkert lignet et stort spørgsmålstegn, men så sagde Jesus til ham og hans venner: ”Følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere!”

Det lyder måske ikke særlig rart, det der med at ”fange mennesker”. Men det var fordi Simon og hans venner var fiskere, at Jesus brugte det udtryk. Det det handlede om, var ikke at kidnappe eller tvangsomvende mennesker eller noget i den stil, men at tilbyde mennesker at komme med i Guds rige. Og det var noget der var populært hos mange – faktisk udtrykte Jesus det på et tidspunkt sådan at Guds rige ligefrem blev ”stormet”, og at de fremstormende rev det til sig.

Måske skulle jeg sige lidt om hvad Guds rige i det hele taget er for noget. Guds rige var noget som der var rigtig mange i Israel på Jesu tid der gik og ventede på. Der var nemlig mange af de gamle profeter der havde sagt at der ville komme en dag hvor Gud tog magten på jorden. (”Guds rige” betyder jo ”der hvor Gud har magten”, ligesom ”Romerriget” betød ”der hvor romerne havde magten”). Og det var noget folk glædede sig til. Det tror jeg egentlig også folk i dag ville glæde sig til hvis det var noget som de regnede med ville ske. Tænk hvis Gud virkelig gjorde alvor af det som mange mennesker gerne vil have ham til at gøre, nemlig at gøre en ende på al ondskab, ulykke, lidelse og uretfærdighed i verden – det ville da være pænt nice, for nu at sige det mildt! Men det regnede jøderne altså med at Gud ville gøre (og det tror jeg nok at der er mange jøder der stadig regner med).

Og så var det altså at Jesus dukkede op og sagde at nu var det ved at ske! Nu var Gud ved at tage magten – Guds rige var kommet nær. Det var der mange der misforstod, for på det tidspunkt var Israel besat af romerne, så de regnede med at de ting Jesus sagde, betød at han ville starte et oprør mod romerne så Gud kunne tage magten. Men Jesus fortalte dem at Guds rige ikke ville komme på en måde så man kunne iagttage det. Og så tilføjede han: ”Guds rige er midt iblandt jer.” (eller ”Guds rige er inden i jer”, som det også kan oversættes). Jesus sagde ganske vist på andre tidspunkter at Guds rige engang vil komme i magt og vælde, men indtil det sker, findes Guds rige altså som en slags guerrilla-bevægelse i verden. Og det var den guerrilla-bevægelse som Jesus inviterede Simon og hans venner til at blive en del af da han sagde: ”Følg mig!”

Som en anden Che Guevara anstiftede Jesus en revolutionær bevægelse, men bevægelsens metoder var meget anderledes end de fleste andre guerrillaers. I stedet for at bekæmpe ondt med ondt og vold med vold lærte Jesus sine tilhængere at overvinde det onde med det gode. Han udtalte for eksempel de berømte ord at hvis nogen slår dig på den ene kind, så skal du vende den anden kind til. Man skulle ikke tro at man kunne vinde en guerrillakrig på den måde, men se hvordan det er gået: Romerriget er faldet for adskillige hundrede år siden, men kristendommen findes endnu og har på verdensplan cirka 2 milliarder tilhængere. Så Jesus og hans kærlighedsrevolution vandt faktisk over det mægtige Romerrige med alle dets soldater.

I mange hundrede år troede man at det bare var et spørgsmål om tid, så ville alle i hele verden være blevet kristne, og så ville Guds rige være blevet til virkelighed i magt og vælde. Men sådan er det som bekendt ikke ligefrem gået. Selv i 1500-tallet da Europa var et stort set 100 procent kristent kontinent, var det ikke ligefrem præget af at der ikke var nogen ondskab, lidelse og uretfærdighed. Og det skyldes naturligvis at Guds rige ikke er det samme som kirken. Bare fordi alle europæere var med i kirken, betød det ikke at alle europæere var med i Guds rige. Og bare fordi 85% af Danmarks befolkning er medlemmer af folkekirken, betyder det ikke at 85% af Danmarks befolkning er med i Guds rige. For man er kun med i Guds rige hvis man følger Jesus.

Lad os se lidt på hvad det er for nogle ting der kendetegner Guds rige.

For det første er Guds rige åbent for alle der har lyst til at være med. Og når jeg siger alle, så mener jeg ALLE! Der kræves ingen kvalifikationer overhovedet. Man behøver ikke at være klog. Man behøver ikke at være kreativ. Man behøver ikke at have det som nogle mennesker kalder ”et religiøst gen”. Jesus kaldte helt almindelige mennesker til at følges med ham. Man behøver ikke engang at have levet et pænt og fromt liv. Mange af de mennesker som fulgtes med Jesus dengang han gik på jorden, havde en fortid som terrorister, bedragere eller prostituerede. Det eneste der kræves, er at man er indstillet på fremover at gøre Guds vilje, altså at indordne sig under de værdier der gælder i Guds rige. Og en af de værdier er som sagt at ALLE er velkomne. Det vil sige at ingen har ret til at nægte andre adgang til Guds rige – ikke engang din værste fjende som har gjort utilgivelige ting imod dig. I Guds rige er det nemlig tilgivelsen der råder. Gud tilgiver os alt hvad vi har gjort forkert, og derfor må vi også tilgive vores medmennesker alt. Og ikke nok med det: I Guds rige er Gud vores alle sammens far, og derfor er vi hinandens brødre og søstre – og vi skal elske hinanden som var vi biologiske søskende.

I det hele taget er kærlighed et nøgleord i Guds rige. Jesus blev engang spurgt hvilket af de mange bud fra Det Gamle Testamente der var det vigtigste. Og han var ikke i tvivl. (Kan I gætte hvad det var?) ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind og hele din styrke.” Vi skal ikke bare frygte Gud eller adlyde ham eller bede fem gange om dagen – vi skal elske ham! ”Og,” tilføjede Jesus, ”der er et andet bud der står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv.” Vittige hoveder vil mene at man snarere skulle elske sin nuværende frem for sin næste – men som I sikkert ved, så betyder ”næste” blot ”medmenneske”. Egentlig betyder det ”sin nærmeste”, og derfor var der nogle der mente at det kun var sine landsmænd man skulle elske, men dem satte Jesus grundigt på plads ved at fortælle den historie som vi plejer at kalde ”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner”. Samaritanerne var et fremmed folk der boede i jødernes land; jøderne hadede dem, og det var gensidigt. Men Jesus sagde altså at de også hører med til begrebet ”næste”. Det omfatter med andre ord alle mennesker.

Alligevel er der nogle mennesker som har en ganske særlig plads i Guds hjerte og derfor også i hans rige, og det er de svage. Det gælder for eksempel børnene – Jesus sagde for eksempel engang at hvis man ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, så kommer man slet ikke ind i det, og en anden gang sagde han at den der ydmyger sig og bliver som et barn, er den største i Himmeriget. (”Himmeriget” er et andet ord for Guds rige). En anden gruppe som står Guds hjerte særligt nær, er de fattige. Det gælder både dem der er fattige i materiel forstand, dvs. som ikke har ret mange penge og ret mange ting, og dem som er fattige på andre områder – fattige på evner, fattige på venner, fattige på selvtillid. Og så gælder det de syge og handicappede.

Det var altså det rige som Jesus gik rundt og opfordrede folk til at blive en del af. Et rige hvor egoisme, undertrykkelse, vold, frygt og selvtilstrækkelighed var afløst af tro, håb, kærlighed og fællesskab.

Men det andet rige, verdens rige, Satans rige om I vil, overgav sig ikke frivilligt. Der var masser af modstand mod Jesus fra mennesker som var utilfredse med at han fortalte dem at den måde de levede på, ikke var okay set med Guds øjne. Og der var mange af de rige og magtfulde som var utilfredse med at Jesus gjorde det besværligt for dem at undertrykke de fattige. Og så var der dem som mest af alt var imod Jesus fordi de var bange for forandring. Det endte med at alle dem der var imod Jesus, rottede sig sammen om at få ham dømt til døden på falske anklager. Men selv i den situation holdt Jesus fast i sit princip om ikke-vold. Da han var ved at blive arresteret af den jødiske tempelvagt, trak Simon – ham fiskeren fra før, som i mellemtiden var begyndt at betragte sig selv som den vigtigste soldat i Jesus’ guerrillabevægelse, og som Jesus i øvrigt havde givet tilnavnet Peter, som betyder klippe – han trak et sværd og huggede øret af en af soldaterne. Men hvad gjorde Jesus? Han rakte ud og rørte ved mandens øre og helbredte ham! Det kunne Jesus nemlig – han havde en særlig kraft fra Gud som gjorde at han kunne helbrede de syge.

Det endte som sagt med at Jesus blev dødsdømt, og han blev henrettet ved at blive sømmet fast til et kors hvor han hang indtil han døde af det. Det fik både venner og fjender til at tro at nu var det slut med Jesus og hans bevægelse. Men dér tog de fejl, for efter at have været død i halvandet døgn blev Jesus pludselig levende igen, og så kunne han fortælle sine undrende tilhørere at hans død faktisk havde været en del af planen. Da Jesus døde, bar han nemlig hele verdens synder – altså ikke alene alt det som du og jeg og alle andre mennesker har gjort, som er i modstrid med Guds vilje, men selve vores tilbøjelighed til at handle egoistisk og uretfærdigt. Det tog han med sig i døden, og det betyder at det liv som Jesus tilbyder dem der følger ham, er et liv hvor vi rent faktisk er i stand til at leve efter Guds vilje! Det er et af de allerstørste mysterier i Guds rige: at de største sejre vindes gennem lidelse og afkald.

40 dage efter at Jesus var blevet levende igen, vendte han tilbage til Gud i himlen, hvor han var kommet fra, men han gav sine tilhængere den opgave at udbrede Guds rige til hele verden og kalde folk til at følge Jesus, dvs. at følge hans eksempel. Og det gik de ufortrødent i gang med – det var det der blev til den kristne kirke. Men som sagt skete der desværre det op igennem århundrederne at der var mange af de kristne der glemte at følge Jesus – glemte at leve efter Guds riges værdier. Jesus’ budskab om ikke-vold blev pludselig til et budskab om at man skulle bruge soldater til at befri Det Hellige Land fra muslimerne. Jesu budskab om at der skal være plads til alle, blev mange steder ændret til at det kun var dem der havde styr på deres liv, der var velkomne i kirkerne. Og Jesu budskab om næstekærlighed blev alt for tit glemt til fordel for ”enhver er sig selv nærmest”-mentaliteten.

Heldigvis har der jævnligt været bevægelser der mindede kirken om at det det handlede om, var at følge Jesus og fremme Guds riges værdier, ikke at fremme kirken som institution eller at mele sin egen kage. Den slags bevægelser plejer man mærkeligt nok at kalde ”fornyelsesbevægelser” – sikkert fordi de har givet en fornyet erkendelse af hvad det er kirken er sat i verden for. I perioder hvor de bevægelser har haft særlig meget vind i sejlene, har man brugt ordet ”vækkelse”. Og takket være alle de fornyelsesbevægelser og alle de vækkelser der har været i tidens løb, er der også nogen der har fortalt mig at det det handler om, er at følge Jesus. Og nu fortæller jeg det til jer og giver den samme opfordring som har lydt de sidste 2000 år: Kom med i Guds rige! Følg Jesus!

Nu er der måske nogle af jer der sidder og tænker: ”Jeg har heldigvis mit på det tørre, for jeg har allerede valgt at følge Jesus!” Hvis du har det, så tillykke! Men jeg håber du er klar over at det at følge Jesus, er noget man må vælge hver dag! Jesus sagde nemlig engang: ”Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og dagligt tage sit kors op og følge mig.” Og det er ikke nemt. Jesus nævner korset for at minde os om at hans vej førte til korset, så når vi følger ham, risikerer vi at havne samme sted. Ja, faktisk må vi hver dag billedligt talt ”korsfæste os selv”, dvs. sige nej til vores egne lyster og og vores egen egoisme og vælge at gøre Guds vilje i stedet.

Men heldigvis er vi ikke alene! Da Jesus vendte tilbage til himlen, lovede han at han ville sende en anden vejleder, nemlig Helligånden. I har sikkert hørt om Treenigheden: at vi tror på én Gud, som eksisterer i tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Sønnen kom til jorden som menneske, der kun kunne være ét sted ad gangen, men da han vendte tilbage til himlen, sendte han Helligånden, som kan være alle steder på én gang, og som også kan komme ind og være inden i os og lede os indefra. Så det at følge Jesus er ikke kun at følge hans eksempel – vi kan også høre hvad han siger til os, ligesom Simon og de andre disciple kunne dengang for snart 2000 år siden. Og ikke nok med det: Nåpr vi har Helligånden i os, kan vi også bruge Guds kraft. Det kræver lidt øvelse, og frem for alt kræver det tro, men alle der følger Jesus, kan komme til at udføre mirakler af den ene eller den anden slags.

Til slut vil jeg sige lidt om hvordan det kan se ud i praksis når man vælger at følge Jesus og leve efter Guds riges værdier i stedet for at gøre som alle andre her i verden. I har sikkert alle sammen hørt om Mother Teresa, så hende vil jeg ikke sige ret meget om, men bare nævne hende som et forbilledligt eksempel på hvordan efterfølgelse af Jesus kan se ud. Noget af det der kendetegnede Mother Teresa, var at hun ikke gjorde forskel på folk, men så ethvert menneske hun mødte, som et menneske med krav på værdighed og respekt – også de syge, fattige og udstødte som de fleste bare ville ignorere. Hvordan reagerer du over for de mennesker som de fleste ignorerer – alkoholikere, hjemløse, eller den kiksede dreng eller pige i klassen?

Et andet eksempel finder vi i Pennsylvania i USA. Den 2. oktober 2006 gik en bevæbnet mand ind i en lille skole. Han tog 10 piger i alderen 6 til 13 år som gidsler og nåede at dræbe 5 af dem inden han skød sig selv da politiet stormede bygningen. De dræbte piger tilhørte alle Amish-bevægelsen, en kristen gruppe der fører en meget konservativ livsstil uden biler, telefoner og andre moderne hjælpemidler, og som lever i små lukkede samfund. Det tror jeg ikke det var Jesus’ mening at hans tilhængere skulle gøre, men til gengæld kan vi lære enormt meget af den måde Amish-folkene håndterede denne tragedie på: Kort tid efter massakren besøgte lederne af Amish-samfundet morderens enke for at trøste hende og sige at de ikke var vrede på hendes mand trods det onde han havde gjort. De dræbte pigers familier inviterede enken med til pigernes begravelse, og de deltog selv i morderens begravelse. Og da der blev iværksat en pengeindsamling til at støtte de ramte familier, besluttede de at halvdelen af pengene skulle gå til morderens tre mindreårige børn så de kunne få en uddannelse nu hvor de ikke længere havde deres far til at forsørge dem. (I USA koster det nemlig mange penge at gå på universitetet). Hvordan reagerer du når nogen gør noget ondt imod dig?

Hvis jeg havde tid, kunne jeg nævne mange flere eksempler på kristne som har valgt at sove på gaden for at dele skæbne med hjemløse som blev chikaneret af myndighederne, eller som nægter at købe tøj der er produceret af børneslaver eller købe chokolade fremstillet af kakaobønner som bønderne er blevet tvunget til at sælge til en underpris som deres familie ikke kan leve af, eller som vælger at skrue ned for deres forbrug for at kunne give flere penge til de fattige eller for at kunne klare sig med et deltidsjob så de kan bruge mere tid på at hjælpe andre mennesker. I kan læse mange af den slags inspirerende beretninger i denne bog (vis ”Den uimodståelige revolution”). Men det allervigtigste er hvordan vi forholder os i vores dagligdag – om vi giver slip på vores egoisme og lader Jesus og Guds kærlighed være bestemmende for hvordan vi er over for vores medmennesker. Om vi siger ja til Jesus’ invitation til at følge ham og giver ham lov til at forme vores liv som han vil, og sætte os hvor han vil.

Så hvad siger du? Vil du være med i Jesus’ revolution? Vil du være med til at udbrede Guds rige og forandre verden – ikke ved at gøre store ting, men ved, som Mother Teresa sagde, at gøre små ting med stor kærlighed? Det er som sagt noget du skal beslutte hver dag, men vil du beslutte dig for det i dag, med den hensigt at beslutte det igen i morgen og i overmorgen og hver dag?

Jeg vil gerne bede jer alle sammen om at lukke øjnene. Og så, hvis du gerne vil følge Jesus, hvis du gerne vil være med i hans rige, så vil jeg gerne bede dig om at række hånden op, og så vil jeg bede for alle jer der har hænderne oppe.